TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Gem annonce

Scantron A/S

|
Fyn
|
Indrykket 10-09-2022

Tekniker hos Scantron A/S - Sjælland

Vil du være en del af vores dygtige teknikerteam, som hjælper kunder med teknisk support og rådgivning indenfor ADK, dørtelefoni og driftssystemer? Har du interesse for IT, netværk og software-programmer? Kan du lide en varieret hverdag med selvstændige opgaver, så er det måske dig, vi søger hos Scantron!

Vi søger en selvstændig og serviceminded tekniker, som har lyst til at hjælpe vores kunder med teknisk indsigt og viden omkring vores produkter, software og driftssystemer. Din dagligdag vil variere med primært udekørende serviceopgaver samt teknisk support på telefonen fra dit hjemmekontor. En dag på jobbet kan f.eks. starte på byggepladsen, hvor du hjælper kunder i mål med installationen. Vores kunder omfatter bl.a. installatører, elektrikere og låsesmede. Eksempler på arbejdsopgaver kan være følgende:

  • Teknisk support på stedet, f.eks. indkøring og programmering af anlæg + undervisning af kunden.
  • Opstartskurser for montører, der skal lave installationen på større projekter.
  • Programmering og opsætning af systemer for kunder via vores web-baserede software. Det er derfor en fordel, at du er interesseret og har kendskab til IT og netværk.
  • Kontakt til nye og eksisterende kunder, der henvender sig på telefonen med spørgsmål om vores produkter i forbindelse med teknisk idriftsættelse, fejlfinding, tilbud mv. Du skal derfor kunne lide at tale i telefon og skabe en god dialog. Denne del foregår via hjemmekontoret på Teams.

Dit job vil ligge inden for normal arbejdstid, og behovet for overnatninger ude er stort set ikke eksisterende. Vores hovedkontor ligger i Odense, hvor størstedelen af vores medarbejdere sidder til dagligt, men på Sjælland og i Jylland har vi både udekørende sælgere og teknikere.

Scantron
Scantron forhandler, udvikler og producerer produkter og totalløsninger inden for adgangskontrol, dørtelefoni, driftssystemer og IP baserede systemer mm., der primært henvender sig til boligforeninger, etageejendomme og erhvervsorganisationer generelt. Vort salg er løsningsorienteret med fokus på projekter, hvor vi vinder ordrer på en kombination af viden, udvikling, attraktive produkter og kvalitet. Løsningerne er baseret på egen udvikling og produktion samt på højkvalitetsprodukter fra andre producenter.

Din baggrund
Vi leder efter en dygtig tekniker med baggrund i ADK-verdenen og med interesse for IP og netværk. Din basisviden har du via en uddannelsesmæssig baggrund som elektriker, tekniker, låsesmed, eller lignende, mens din erfaring kommer fra ADK verdenen eller tilsvarende. Har du arbejdet med fejlfinding, IP og netværk, og er du i besiddelse af en basal viden om programmering, vil det være en fordel.

Vores forventninger til dig
Det er vigtigt, at du har en imødekommende attitude i forhold til kunderne og deres problemstillinger. Du behersker Word og Excel på brugerniveau. Du formår at skabe en god dialog og tilpasser din tekniske kunden til modtagerens niveau. Derudover arbejder du systematisk og struktureret og er god til at håndtere flere opgaver sideløbende. Vi foretrækker, at din bopæl ligger på Sjælland.

Du tilbydes

  • Et selvstændigt og spændende job i en innovativ og hurtig reagerende virksomhed.
  • At blive en del af et dynamisk team af dygtige kollegaer, der støtter op om din indsats, men som også forventer, at du er professionel og engageret.
  • Et uformelt og fleksibelt miljø med en flad organisationsstruktur. Vi værdsætter godt sammenhold og derfor afholdes der interne kurser og firmaarrangementer flere gange årligt for at styrke fællesskabet – især også for at styrke relationen til dem, der arbejder fra hjemmekontoret.
  • Mulighed for stor indflydelse på vor vækst og udvikling.
  • Du vil få stillet en servicebil til rådighed og alt det der kræves til hjemmekontoret.

I Scantron lægger vi vægt på at skabe tilfredse kunder ved at tilbyde gode og brugervenlige løsninger baseret på kvalitetsprodukter og viden. Vores serviceniveau er højt – både i forbindelse med salg, levering og efterservice. Du kan læse mere om virksomheden på www.scantron.dk.

Sådan ansøger du

Ønsker du at ansøge stillingen, hører vi meget gerne fra dig hurtigst muligt. Send gerne CV og en kort beskrivelse til Teknikleder Stefan Poulsen på tlf. 29 40 20 75 eller e-mail: sp@scantron.dk.

Vi holder løbende samtaler og opslaget vil fortsætte indtil den rigtige kandidat er fundet.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Virksomhedsinformation
Scantron A/S
Gammelsø 2
5000 Odense C
Kontaktperson
Stefan Poulsen
Tlf:
29402075
5000 Odense C
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
10-09-2022
Udløber:
31-10-2022
Kviknummer:
LJA-84017277
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Installation, energi og miljø
Beliggenhed
Lignende job
ELi A/S
Middelfart, Fyn
Jorgensen Engineering A/S
Odense, Fyn
JK+ VVS & Blik A/S
Middelfart, Fyn
Gem annonce