TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Gem annonce

JKS a/s, Skanderborg

|
Østjylland
|
Indrykket 06-04-2021

Servicetekniker søges til STYREG, Galten





STYREG arbejder i Danmark, Norge og Sverige – og har altid opgaver i resten af verden, typisk reparations- og idriftsættelsesopgaver på marine og industrivirksomheder.

Vi har en relativt lille, men meget højt og bredt kvalificeret organisation. Det sikrer fleksibilitet og en meget effektiv, målrettet opgaveløsning.



Om jobbet

Som udekørende servicetekniker skal du servicere STYREGs forskellige kunder og samarbejdspartnere. Du bliver en del af et team på 10 teknikere med en bred erfaring og forskellige kompetencer.

Du kører ud alene i din servicevogn 4-5 dage om ugen og bruger, hvad der svarer til ca. 1 dag på kontoret til at samle op på de tekniske rapporter/administrative opgaver.

STYREG er Drive Pro® servicepartner for Danfoss Salg Danmark og Danfoss AB, og derfor vil 80% af din arbejdstid gå med at servicere Danfoss. Men som regel kun en dag hos samme kunde, og derfor bliver din arbejdsdag varierende. 25% af dine opgaver vil være specialopgaver, og jobbet kræver, at du er specialiseret og kan omsætte teori til praksis. Du vil hoppe ind i et meget selvstændigt job, der stiller store krav til dit drive og fokus på at levere kun de bedste løsninger.

Du kommer bl.a. til at arbejde med meget afvekslende opgaver herunder:

  • Service, vedligehold og reparation af bl.a. frekvensomformere inden for førende brands VLT & VACON
  • El-motor, styring og regulering
  • Harmonisk måling, vibrationsmåling, retrofit og lejestrømsmåling
  • Evt. marine og offshore service
Vi har en vagttelefonordning, som du bliver en del af efter endt oplæring. Du vil være tilknyttet vagttelefonen hver 5.-6. uge.

Der kan være mulighed for rejser til udlandet ifm. projekter.



Kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har en uddannelse som elektriker og en baggrund som maskinmester/installatør/stærkstrømstekniker samt nogle års erfaring. Du er vant til at have fingrene i maskineriet, og det trives du med. Det vil være ideelt, hvis du har erfaring som servicetekniker.

Du kan dykke ned i alle opgaver uanset type og karakter, samtidig med at du udnytter din tekniske viden og nørdede tilgang til at løse opgaverne. Du har en stor viden om installationer og el samt kendskab til applikationer og frekvensomformer. Du har en god forståelse for IT og behersker dansk og engelsk.

Som person er du:

  • Analytisk
  • Serviceminded
  • Kvalitetsbevidst
  • God til at kommunikere med kunderne
  • Ambitiøs både for dig selv og andre


STYREG tilbyder

Et spændende job med gode udviklingsmuligheder i en sund og god virksomhed. STYREG har meget fokus på udvikling af medarbejderne, så du kommer på uddannelse både internt og eksternt. Vi har fokus på at udvikle dine kompetencer og holde din viden opdateret, så vi fortsat kan yde kunderne den service og rådgivning, som de har behov for.

Du får en god introduktion til jobbet, og du kører ud sammen med en kollega på opgaverne under din oplæring.

Løn efter kvalifikationer samt servicebil og telefon til rådighed.



Ansøgning og kontakt

JKS varetager rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge stillingen, bedes du sende din ansøgning, CV og relevante bilag via Søg stillingen nedenfor.

Send gerne din ansøgning snarest da samtaler afholdes løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefkonsulent Jeanette Møller Demuth på tlf. 30 85 12 93.



Om STYREG

STYREG er så at sige vokset ud af Danfoss Drives. Virksomheden blev nemlig startet i 2009 af fire erfarne servicefolk, der alle havde mere end 10 års erfaring med servicering af Danfoss Drives.

Fra starten har virksomheden specialiseret sig i styring, regulering og reparationer af Danfoss VLT frekvensomformere; senere er VACON frekvensomformere også kommet til.

STYREG leverer teknisk service og servicebesøg til virksomheder og deres kunder. Vi tilbyder serviceaftaler, der sikrer, at alle vore kunder får den service og teknisk støtte, de har brug for.

Læs mere her: https://styreg.com/


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Virksomhedsinformation
JKS a/s, Skanderborg
Danmarksgade 30 L
8660 Skanderborg
Tlf:
30851293
Kontaktperson
 
Tlf:
30851293
8660 Skanderborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
06-04-2021
Udløber:
06-05-2021
Kviknummer:
LJA-81922136
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Installation, energi og miljø
Beliggenhed
Lignende job
tic elkas A/S
Ballerup, Storkøbenhavn
UnikRecruitment
Varde, Syd- og Sønderjylland
Gem annonce