TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Gem annonce

MM arkitekter ApS

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 21-09-2022

Erfaren bygningskonstruktør til alsidig tegnestue

Har du erfaring med projektering og byggeledelse? Og har du mod på – og evne til – at lære fra dig? Hvis du er på udkig efter en tegnestue, hvor du kan være med til at højne det faglige niveau og dele ud af din viden og dine erfaringer, er det her måske noget for dig.

Her går personlig udvikling og videndeling hånd i hånd. Så samtidig med at du får ansvar og vokser professionelt, er du med til også at løfte dine kolleger til et nyt fagligt niveau.  

  God arkitektur er for alle – det er grundtanken bag MM arkitekter

Hos MM arkitekter hjælper vi både private og professionelle med byggeprojekter i alle størrelser. Vores opgaver spænder fra små private ombygninger, hen over reetablering af brandskader til nybyggeri for institutioner, restauranter osv. Der er derfor mange forskellige typer opgaver at tage fat på.

For os er samarbejdet mellem arkitekter og bygningskonstruktører en vigtig del af hverdagen, og du kan se frem til at indgå i et fagligt stærkt team, som har det rigtig godt sammen socialt.

Kom forbi og hils på os, så fornemmer du stemningen med det samme. Er du nysgerrig på, hvem du skal arbejde sammen med, kan du se os her.

  Tag ejerskab på projekter og opgaver

Fordi vi er en mindre virksomhed, der favner bredt, kommer du både til selvstændigt at håndtere dine egne projekter og bidrage til delelementer på større opgaver.

Nogle gange er du med fra start til slut og følger projektet fra idéfasen og hele vejen til aflevering. Nogle gange er du måske kun med på den tunge projekteringsdel – og andre gange hjælper du måske med byggeansøgninger og myndighedsprojekter eller kører fagligt tilsyn på en byggeplads.

Men du kan regne med, at byggeledelse, tids- og økonomistyring samt projektering bliver centrale opgaver i din hverdag.

  Socialt fællesskab og faglig sparring

Som tegnestue er vi en lille sammentømret gruppe, som har det godt sammen både professionelt og socialt. Vi er en blanding af bygningskonstruktører og arkitekter, og fælles for os er, at vi godt kan lide at have det hyggeligt, samtidig med at vi løser fagligt spændende – og til tider udfordrende – opgaver.

Hele teamet lærer noget af den brede faglighed, og at vi har at gøre med så mange forskellige projektfaser og mange forskellige projekter. Selvom vi værdsætter vores fællesskab, er vi også en fleksibel arbejdsplads med plads til hjemmearbejde, når projekterne tillader det.

  Bygningskonstruktør med styr på projektering og byggeledelse  

Vi søger en kollega, som er selvkørende fra start, og som har mod på at dele ud af både viden og erfaring. Fordi du får en vigtig rolle i at hjælpe med at løfte teamet til et nyt fagligt niveau, forventer vi, at du har minimum 5 års praktisk erfaring som bygningskonstruktør. Derudover er det en forudsætning, at du har erfaring med Revit og AutoCAD.

Vi ser altså gerne, at:

  • du har solid erfaring med projektering – både tegning og beskrivelse
  • du har erfaring med byggeledelse, herunder tids- og økonomistyring
  • du har erfaring med myndighedsansøgning, opfølgning og færdigmelding
  • du har kendskab til byggejura samt BIPS-beskrivelser og BIM-projektering
  • du taler og skriver korrekt dansk.
  Har vi fanget din interesse?

Så tøv ikke med at tage fat i os på tlf. 31 14 33 34.

Er du klar til at søge jobbet, så skriv lidt om dig selv og send det sammen med dit CV til info@mmarkitekter.dk.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=79b178a9)


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Virksomhedsinformation
MM arkitekter ApS
Raffinaderivej 10
2300 København S
Kontaktperson
 
2300 København S
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
21-09-2022
Udløber:
23-10-2022
Kviknummer:
LJA-84050727
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Konstruktion og projektering mv.
Beliggenhed
Gem annonce