TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Gem annonce

Holbæk Kommune

|
Vestsjælland
|
Indrykket 23-02-2021

Byggetekniker til styring af drift og vedligeholdelse af kommunale bygninger

Holbæk Kommune har ca. 420.000 m² fordelt på 428 bygninger indenfor kommunens forskellige kerneområder. Vi søger en kollega til at planlægge og effektuere vedligeholdelsesplaner og mindre renoveringsprojekter.

Du bliver en del af 8 kollegaer i Facility Management-teamet i afdelingen Drift og Data.
Teamet er bygget op omkring principperne i Facility Management, med bygninger, rengøring, kantine, energi og biler. Alt sammen med fokus på at optimere kommunens ejendomsportefølje og servicere brugerne, som er vores primære kerneopgave.

Du bliver primært ansvarlig for bygningsporteføljen af daginstitutioner, hvor der er et tæt samarbejde med kommunens Asset Manager og kollegaerne fra Drift og Vedligeholdelsesafdelingen. Du bliver ansvarlig for planlægning og gennemførelse af større og mindre drift- og vedligeholdelsesprojekter samt implementering af kommunens Facility Management-strategier.

De primære arbejdsopgaver:

  • Planlægning og gennemførelse af vedligeholdelsesplaner
  • Projektering, myndighedsbehandling og tilsyn med projekter
  • Bestilling, herunder tilbudsindhentning og mindre udbudsprocesser
  • Budgetlægning og kontering
Vi forventer, at du:
  • kan stå i spidsen for projekter, og træffe beslutninger
  • kan arbejde selvstændigt og i teams
  • har erfaring indenfor byggeri og forståelse for Facility Management og digitalisering
  • er god til at kommunikere med brugere, borgere, samt interne og eksterne samarbejdspartnere
  • er vant til at navigere i forskellige IT-Systemer
Da en stor del af jobbet foregår rundt omkring i vores kommune, er det et ufravigeligt krav at du har kørekort (kategori B).

Faglig profil
Du har en byggeteknisk faglig baggrund og flere års erfaring indenfor gennemførelse af det planlagte vedligehold; særligt projektledelse, leverandør- og økonomistyring. Du skal kunne samarbejde tæt med andre afdelinger i kommunen.

Vi bruger Dalux som Facility Management-system og har fokus på digitalisering. Du vil få mulighed for at påvirke den digitale udvikling på området. Det er et plus, hvis du har kendskab til KMD OPUS og eDoc eller et andet ESDH-system.

Generelt om stillingen
Drift og Data er en af to afdelinger på kommunens driftsområde under Vækst & Bæredygtighed. Opgaverne i afdelingen spænder bredt over bl.a. Facility Management, GIS, kontraktstyring og SMART CITY-projekter.

Vi tilbyder et spændende job med gode kollegaer i en organisation, der har en vision om at skabe de bedst mulige rammebetingelser for kommunens borgere og virksomheder. Vi har en god arbejdsplads med et professionelt arbejdsklima samt en hyggelig og uformel omgangstone med 22 kollegaer i afdelingen.

Den gennemsnitlige arbejdstid er på 37 timer pr. uge og stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2021 eller efter nærmere aftale. Arbejdsstedet er Kanalstræde 2, 4300 Holbæk.

Løn- og øvrige ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. Lønnen fastsættes efter aftale med den aftaleberettigede organisation.

Der vil blive indhentet børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Yderligere oplysninger kan fås hos afdelingsleder i Drift og Data, Kim Døsing Sørensen, tlf. 72 36 92 25.

Ansøgningsfristen er den 11. marts 2021.
Vi forventer at afholde 1. samtaler onsdag den 17. marts 2021 og 2. samtaler tirsdag den 23. marts 2021.
 


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Virksomhedsinformation
Holbæk Kommune
Kanalstræde 2
4300 Holbæk
Kontaktperson
 
4300 Holbæk
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
23-02-2021
Udløber:
11-03-2021
Kviknummer:
LJA-81750127
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Konstruktion og projektering mv.
Beliggenhed
Lignende job
HusCompagniet - Aalborg
Aalborg, Nordjylland
Altansmeden 2021 ApS
Silkeborg, Midtjylland
Gem annonce