TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Gem annonce

Holbæk Kommune

|
Vestsjælland
|
Indrykket 22-09-2022

Udviklings- og tilsynskonsulent for de almene boligorganisationer - Genopslag

Vores tilsynskonsulent for de almene boligorganisationer i Holbæk Kommune går på velfortjent pension med udgangen af september. Derfor søger vi nu ny kollega der kan overtage opgaverne med tilsynet af de almene boligorganisationer. Der vil være mange snitflader til kollegaer fra andre kerneområder i organisationen og du vil få et tæt samarbejde med vores boligpolitiske medarbejder samt kommunens boligkontor, som du vil være sparringspartner for, inden for Almenlejeloven og Driftsbekendtgørelsen.


Om jobbet
Det er en fordel hvis du har erfaring fra en lignede stilling eller inden for det almene boligområde.


Hovedopgaverne i stillingen er inden for følgende områder:

·         Driftstilsyn med almene boligorganisationer

·         Regnskabsgennemgang og styringsdialog med almene boligorganisationer

·         Behandling af renoveringssager i almene boligområder

·         Alment byggeri generelt

·         Bidrage til udvikling af nye områder i samarbejde med øvrige afdelinger i organisationen

·         Vidensdeling af muligheder for puljeansøgning, tilskud mv.

 

De primære opgaver bliver at være bindeled mellem kommunen som tilsynsmyndighed og den enkelte boligorganisation. Du får ansvaret for at forberede og afholde styringsdialoger. Derudover skal du være tovholder i mange af de møder og aktiviteter, der igangsættes mellem tilsyn og boligselskaber. Opgaverne omfatter blandt andet behandling af klagesager og andre myndighedsopgaver i forhold til de almene boligorganisationer samt beslutningsoplæg m.v. til kommunalbestyrelsen, udvalg og direktionen.

Herudover vil der være behov for at du deltager i tværgående opgaver med kommunens øvrige kerneområder om almene boliger, anvendelse og udvikling.

Hverdagen vil være udfordrende, spændende og med afvekslende arbejdsopgaver,
 

Faglig profil
Der kan være mange tilgange til jobbet. Du kan have en baggrund som kontoruddannet, jurist el.lign. Vigtigst er dog at du har relevant erhvervserfaring fra et lignede job eller fra en almen boligorganisation.

 

Kvalifikationer:

  • Kan sætte dig ind i komplekst stof, herunder ny lovgivning
  • Arbejder struktureret og har en god evne til at drage konklusioner på baggrund af indhentet information
  • Erfaring med sagsbehandling, herunder håndtering af diverse juridiske spørgsmål – herunder opståede tvister
  • Gerne erfaring med relevant lovgivning inden for det almene boligområde
  • Økonomisk flair særligt ift. regnskaber og budgetter
  • Flair for IT, informationssøgning
  • Kan arbejde selvstændigt og tage initiativ
  • Motiveres af både rutineprægede opgaver samt større og tværgående projekter
  • Stærk, særligt på skrift, men også i tale
     

Vi tilbyder:
 

  • En spændende og varieret hverdag med kontakt til mange både eksternt og internt
  • Et arbejde med frihed under ansvar - grundstenene i vores afdeling er gensidig tillid, hånd i hånd med åbenhed og ærlighed.
  • Et godt kollegaskab. Godt humør og humor er en vigtig del af vores hverdag, som vi også ønsker, at du bidrager til.

 

Vi er optaget af, at kommunen opleves som en helhed, der med åbenhed møder borgere og virksomheder i øjenhøjde. Det stiller store krav til vores evner til at være i dialog med hinanden og vores omgivelser, og at kunne balancere forskellige hensyn.
Samarbejde - både i afdelingen, men også bredt i organisationen - er en forudsætning for at vi lykkes og kan levere den bedste service til vores borgere, virksomheder, politikere og kolleger.

Du vil blive tilknyttet afdelingen Trafik, Boliger og Risiko som er en del af det tekniske område Vækst og Bæredygtighed. Afdelingen består af 22 engagerede og dygtige kollegaer, der bredt løser mange forskellige opgaver. 
Vi sidder på Kanalstræde med udsigt over Holbæks hyggelige havnemiljø, kun få min. fra stationen og byens hovedstrøg.
 
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling, og vi ønsker den besat snarest muligt eller senest pr. 1. december eller 1. januar. 
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.  
Der er flextid og mulighed for hjemmearbejde efter nærmere aftale.

Ansøgningsfrist
 Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest torsdag den 13. oktober 2022. Samtalerne afholdes i Holbæk i uge 42 og 43.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Mette Bruun Pedersen på tlf. 72 36 13 73 eller mettp@holb.dk.


Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Holbæk Kommune er en kommune med en god balance med Holbæk By og de 17 lokalområder. Holbæk Kommune har ca. 72.500 indbyggere og 4.500 medarbejdere. 
Holbæk Kommune har røgfri arbejdstid. 
Holbæk Kommune er organiseret i seks kerneområder i stedet for traditionelle forvaltninger eller afdelinger som gør, at vi tilstræber at gøre op med strukturer og mønstre, som gør det bøvlet at yde en god og sammenhængende service. Kerneområderne kalder vi Aktiv Hele Livet, Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice, Læring og Trivsel, Social Indsats og Udvikling, Vækst og Bæredygtighed og Kultur, Fritid og Ungeliv. Kerneområderne understøttes af de tre stabsfunktioner Organisationsservice, Økonomi og Ledelsessekretariat og Kommunikation.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Virksomhedsinformation
Holbæk Kommune
Kanalstræde 2
4300 Holbæk
Tlf:
72361373
Kontaktperson
 
4300 Holbæk
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
22-09-2022
Udløber:
13-10-2022
Kviknummer:
LJA-84054306
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Konstruktion og projektering mv.
Beliggenhed
Lignende job
HRS Innovation
Kalundborg, Vestsjælland
Gem annonce