TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Gem annonce

K.G. Hansen & Sønner a/s - Grindsted

|
Østjylland
|
Indrykket 08-07-2020

Projektleder til Århus

Projektleder til Århus

Har du det kolde overblik, når bølgerne går højt, og kan du få dusinvis af aktører til at arbejde godt sammen om dine byggeprojekter? Så kan det være dig, vi søger som projektleder med udgangspunkt fra vores travle kontor i Århus.

Vi åbnede i Århus for et års tid siden for at dyrke det østjyske marked. Der er fuld fart på, og du kan nu blive medarbejder nummer ni i afdelingen. Hovedsædet ligger i Grindsted, og her har du en stærk og ambitiøs organisation, der får alt til at fungere omkring dig. Samlet er vi mere end 130 medarbejdere, der lever og ånder for de klassiske byggedyder.

Jobbet

Som projektleder er du med i processen, helt fra kalkulation til aflevering af det færdige byggeri. Du binder projektet sammen og får alle parter til at samarbejde optimalt om den endelige løsning. Det betyder, at du får en bred kontaktflade til bygherrer, rådgivere, myndigheder og underentreprenører samt dine dygtige kolleger på kontoret.

Din arbejdsdag vil gå med:

  • selvstændig projektledelse af større og mindre projekter
  • deltagelse i koordineringsmøder med bygherrer, myndigheder og rådgivere
  • opfølgning på leverandører og underentreprenører
  • projektstyring på både aktiviteter og økonomi
  • kvalitetsstyring og opfølgning
  • arbejdsmiljø

Dig

Du har en stærk faglig profil, men også en række personlige kvaliteter, der gør dig til en værdsat samarbejdspartner og kollega. Vi forestiller os, at du:

  • er uddannet bygningskonstruktør eller bygningsingeniør
  • har projektledererfaring med hoved- og totalentrepriser eller lignende fra branchen
  • er fortrolig med brug af digitale værktøjer i byggeprocessen
  • har et godt netværk i byggebranchen i Øst- og Midtjylland
  • har god forståelse og erfaring med forhandling af UE-kontrakter
  • er en god købmand med sans for økonomi

På den personlige side er det vigtigt, at du:

  • udviser lederskab på dine projekter, således at der er styr på tidsplaner og økonomi
  • har gode samarbejdsevner, en rolig natur og en positiv indstilling
  • er robust og formår at holde hovedet koldt i en travl hverdag
  • har en struktureret og målrettet tilgang til dine opgaver

Udvikl dig sammen med os

Du begynder med en grundig introduktion til virksomheden KG Hansen og de mennesker, du skal arbejde sammen med. Det er ret mange, for vi arbejder tæt sammen på tværs af afdelinger for at sikre en gnidningsfri overgang mellem de forskellige faser i et projekt. Du kan se nogle af de projekter vi arbejder med her.

Du vil opleve en arbejdsplads, hvor respekt, ansvarlighed og høj faglighed er kerneværdierne. Det er sådan, vi sikrer glade medarbejdere og kunder. Du vil også opleve at blive støttet i din udvikling og at få attraktive ansættelsesvilkår med hensyn til løn, pension, sundhedsforsikring mv.

Interesseret?

Send os din ansøgning hurtigst muligt – vi afholder samtaler løbende.

Har du uddybende spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Henning Christensen på tlf. 23 23 88 45.

Alle henvendelser behandles fortroligt og vil blive behandlet løbende.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Virksomhedsinformation
K.G. Hansen & Sønner a/s - Grindsted
Odinsvej 8
7200 Grindsted
Kontaktperson
 
Tlf:
23238845
8270 Højbjerg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
08-07-2020
Udløber:
02-09-2020
Kviknummer:
LJA-80621865
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse (byggeri)
Beliggenhed
Lignende job
Vordingborg Kommune
Vordingborg, Sydsjælland inkl. Møn
ConfidenceSearch
Holstebro, Vestjylland
Gem annonce