TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Gem annonce

Høje-Taastrup Kommune

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 18-07-2020

Projektleder til Bygge- og Anlægsafsnittet i Høje-Taastrup Kommune

Brænder du for at arbejde med spændende nybyggerier og renoveringsprojekter i en af Danmarks mest ambitiøse udviklingskommuner? Trives du med at have mange bolde i luften og være med til at løse komplekse udfordringer? Så er du måske vores nye kollega.
 
Bliv en del af en ambitiøs arbejdsplads
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job blandt engagerede kolleger i en organisation, der har fokus på at levere høj kvalitet og god service. Hos os er der en ambitiøs holdning til det faglige og sociale miljø, og der er gode personlige udviklingsmuligheder.

Vi arbejder med metodefrihed, så længe opgaven løses, og vi har samtidig rig mulighed for løbende sparring gennem processerne:
 ”Jeg sætter stor pris på den handlefrihed, vi har til opgaveløsningen. Vores chef kommer ikke og fortæller os, hvordan vi skal gøre tingene, vi har frihed under ansvar.”
Jim Højfeldt, Projektleder
I Høje-Taastrup Kommune har vi fuld gang i en bæredygtig byudvikling
Vær med til at udvikle kommunen til at blive et endnu bedre sted at bo, leve og drive erhverv. Vi fornyer den kommunale bygningsmasse, så der skabes optimale rammer for både de kommunale velfærdsydelser og vores mange fritidsbrugere.

Vi bygger bl.a. en af Danmarks mest moderne folkeskoler, og snart påbegyndes opførelsen af et børne- og kulturhus, et nyt rådhus og en større udvidelse af et af vores plejecentre. Samtidig arbejdes der løbende på at optimere vores eksisterende bygninger i forhold til energirenovering og klimaforbedringer.

Du bliver en del af en kommune med et stort fokus på bæredygtighed. Indenfor byggeri viser det sig gennem energirigtige løsninger, genanvendelse af byggemateriale og certificering af byggerierne.

Dine primære arbejdsopgaver som projektleder i anlægsteamet
Du har ansvaret for gennemførelsen af både små og store byggeprojekter, nybyggeri, ombygninger, tilbygninger og renoveringsopgaver.

Det indebærer ansvaret for alle faser af byggeprojekterne fra prisestimering, planlægning, beskrivelse og brugerkontakt til udarbejdelse af udbudsmateriale og tidsplaner samt byggeledelse, økonomistyring og fagtilsyn.

Du skal kunne arbejde selvstændigt med projekterne og skabe stærke samarbejdsrelationer internt i organisationen mellem forskellige fagligheder og på tværs af organisatoriske enheder. Du skal samtidig være i stand til at indgå i et professionelt samarbejde med de eksterne samarbejdspartnere på vegne af kommunen. 

Vi forventer at:

  • Du er resultatorienteret i forhold til dine arbejdsopgaver og har sans for kvalitetsbyggeri
     
  • Du er både i opgaveløsning og adfærd serviceminded og har flair for empatisk lytning og formår at håndtere vores brugers mange ideer og krav
     
  • Du er selvstændigt arbejdende, men samtidig trives med at indgå i et team, hvor du kan drage nytte af andres erfaringer og bidrage med dine egne
     
  • Du er ansvarsbevidst og engageret og kan bidrage til den positive stemning med godt humør.
     
  • Du har en bred teknisk baggrund og relevant uddannelse som ingeniør, bygningskonstruktør eller arkitekt
     
  • Du har erfaring med at planlægge og gennemføre bygge- og renoveringsprojekter med fokus på økonomistyring og overholdelse af tidsplaner
Det vil være en fordel at:
  • Du er fortrolig med udbudsreglerne for offentlige byggerier
     
  • Du har erfaring som bygherrerådgiver og projektleder, eventuelt fra rådgiver- eller entreprenørbranchen
Om os
Bygge- og Anlægsafsnittet er en del af Høje Taastrup Kommunes Center for Ejendomme og interne Service (CEIS). CEIS er en servicevirksomhed og en stor del af vores arbejde foregår i samarbejde med ledelse og driftspersonale på den enkelte institution eller på centerniveau.

Høje-Taastrup Kommune råder over ca. 240.000 m2 fordelt på 212 ejendomme.
Der er pt. 8 medarbejdere i Bygge- og Anlægsafsnittet, som er lokaliseret på Rådhuset på Bygaden 2 i Taastrup. Afsnittet består af et anlægsteam og et vedligeholdelsesteam som i det daglige samarbejder for at opnå optimale driftssikre løsninger og sikre funktionelle rammer og optimal udnyttelse af kommunens ejendomme.

Ansøgningsfristen er tirsdag d. 11. august 2020
Vi afholder 1. samtaler i uge 34 og 2. samtaler i uge 35.

Ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og evt. andre relevante dokumenter sendes elektronisk via kommunens e-rekrutteringssystem.

Løn- og Ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og principperne om Ny Løn. Vi indhenter straffeattest samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.

Yderligere oplysninger:
Du får en 37 timers arbejdsuge med flekstid og fra ultimo 2022 i nye moderne rammer i det nybygget rådhus. Både det nuværende og det nye rådhus ligger i gåafstand fra Høje-Taastrup station.

Tiltrædelse pr. 1. oktober 2020.

Høje-Taastrup Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap, m.v.

Er du blevet nysgerrig? Så spørg endelig…
Du har måske spørgsmål til jobbet, dagligdagen eller noget helt tredje, og dem vil vi meget gerne besvare. Du kan ringe til Bygge- og Anlægschef Rikke Hedegaard Koch på telefon 43 59 12 16 fra d. 27. juli 2020.

Vi ser frem til at høre fra dig.

 


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Virksomhedsinformation
Høje-Taastrup Kommune
Bygaden 2
2630 Taastrup
Kontaktperson
 
2630 Taastrup
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
18-07-2020
Udløber:
11-08-2020
Kviknummer:
LJA-80689384
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse (byggeri)
Beliggenhed
Lignende job
Aalborg Universitet, Campus Service
Aalborg, Nordjylland
Vordingborg Kommune
Vordingborg, Sydsjælland inkl. Møn
Gem annonce