TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Gem annonce

Bygningsstyrelsen

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 08-04-2021

Bygningsstyrelsen søger erfaren projektleder til Center for Byggeri

Har du lyst til at være bygherre og kan du varetage større og komplekse byggerier? Så er du måske vores nye projektleder.

Bygningsstyrelsen er statens ejendomsvirksomhed på universitets- og kontorområdet. Vi er inddelt i tre kerneforretninger: Byggeri, Udlejning og Facility Management. Som projektleder i Bygningsstyrelsen er din rolle at være bygherre på statens byggerier. Du vil indgå i Center for Byggeri, hvor Bygningsstyrelsens kompetencer inden for nybyggeri, kvalitetssikring af byggeprojekteringsmateriale og udbud samlet for at sikre en stærk bygherrefunktion. Centeret har fokus på at tilbyde kunderne omkostningseffektive løsninger, der skal gennemføres til aftalt tid, kvalitet og økonomi.

Stillingen
I stillingen som projektleder vil du geografisk være placeret på vores kontor i Skanderborg. Her indgår du i et team af 11 projektledere herunder en teamleder. Med udgangspunkt i vores kontor i Skanderborg varetager du byggerier i Jylland og på Fyn.

Til stillingen søger vi en erfaren medarbejder til projektledelse af større og komplekse byggerier, og dine primære opgaver vil være:

  • at sikre projektets fremdrift og økonomi og sørge for, at det færdige byggeri lever op til det, der er aftalt med kunden
  • at have overblikket, følge op samt at samle parterne og finder fælles løsninger, hvis projektet møder forhindringer
  • løbende afdækning og håndtering af risici samt projektændringer
  • løbende orientering og forventningsafstemning med kunderne
Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse som ingeniør, bygningskonstruktør eller arkitekt. Vi lægger vægt på, at du som projektleder kan dokumentere en solid erfaring fra projekter med mange interessenter og/eller høj kompleksitet, gerne i udførelsesfasen. Derudover er det vigtigt, at du kan arbejde i et politisk styret miljø med mange ressourcestærke interessenter.

Til stillingen forventer vi at du:

  • har minimum 5 års erfaring med projektledelse af store eller komplekse byggeprojekter
  • har erfaring med ledelse af større projekter og indgående kendskab til samspillet mellem bygherre, rådgivere og entreprenører.
  • har erfaring med alle roller i byggeriets faser, og forstår at balancere disse
  • har en naturlig autoritet og gennemslagskraft i forhold til at finde konstruktive løsninger i svære situationer.
  • er god til at bringe egne og andres ressourcer, erfaring og kompetencer i spil
  • er åben, ærlig og proaktiv så udfordringer bringes frem på et tidligt stadie, og hurtigt kan blive løst
  • er stærk i skriftlig og mundlig kommunikation
Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring med offentligt byggeri, totalentrepriser og med at arbejde i strategiske rammeaftaler.

Om os
Bygningsstyrelsen er den største ejendomsvirksomhed og bygherre for staten og universiteterne. Vi har ansvar for at levere attraktive og veldrevne arbejdspladser, så vores kunder – universiteterne, politiet, domstolene og centraladministrationen – kan koncentrere sig om kerneopgaverne. Vi løfter vores opgave i en stærk bygherrefunktion gennem nybyggeri og moderniseringer, ved at udleje statens ejendomme og ved at videreformidle private lejemål til de statslige institutioner. Derudover leverer vi serviceydelser som reception, kantine og rengøring med videre til en del af de statslige institutioner.

I Bygningsstyrelsen har vi en aktivitetsbaseret kontorindretning. Det betyder, at vores kontormiljø er indrettet i arbejdsområder, der understøtter de arbejdsopgaver, du løser i løbet af din arbejdsdag. Vi har valgt den aktivitetsbaserede indretning, fordi vi i Bygningsstyrelsen ønsker at styrke vores samarbejde og videndeling samt understøtte et godt arbejdsmiljø med høj trivsel.

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til relevant overenskomst. Bygningsstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet, og dit ansættelsesområde vil derfor være ministeriet med de til enhver tid tilhørende styrelser. Dit arbejdssted vil være Thomas Helsteds Vej 9, 8660 Skanderborg.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Teamleder, Thomas Kehren på telefon 41 70 10 72. Passer profilen på dig, hører vi meget gerne fra dig. Upload din ansøgning, CV og eksamensbeviser senest den 22. april 2021 kl. 12.00. Du søger stillingen ved at gå ind på www.bygst.dk/job/ . Vi holder samtaler løbende med forventet tiltrædelse pr. 1. juni 2021.

Vi håber at kunne afholde samtaler på vores kontor, men du skal være indstillet på, at samtalerne eventuelt gennemføres som videosamtale på grund af den aktuelle sundhedssituation i Danmark.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Virksomhedsinformation
Bygningsstyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Tlf:
41701072
Kontaktperson
 
Tlf:
41701072
1577 København V
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
08-04-2021
Udløber:
22-04-2021
Kviknummer:
LJA-81933683
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse (byggeri)
Beliggenhed
Lignende job
ALLROUND Byg A/S
Odense, Fyn
Gem annonce