TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Gem annonce

Envases Europe A/S

|
Østjylland
|
Indrykket 12-06-2022

Production Manager

PRODUCTION MANAGER TIL ENVASES EUROPE A/S I LØSNING

VIRKSOMHEDEN

Envases A/S i Løsning er en ud af fem danske produktionsenheder, og har siden 2011 været en del af den globale koncern Envases Group, som har hovedsæde i Mexico. 

Envases Group er verdensleder inden for sit felt, og ud over afdelingen i Løsning er der lokationer i Odense, Skive, Hedensted og Hjallerup. 

Fabrikken i Løsning beskæftiger ca. 160 medarbejdere og producerer bæredygtig metalemballage til fødevareindustrien, primært kødkonserves. Der er tale om højvolumen produktion i et topmoderne og stabilt produktionsmiljø med en meget høj automatiseringsgrad, således at der kan produceres op til 1.000.000 enheder i døgnet på tre skift.

I Danmark er der godt 900 medarbejdere fordelt på de 5 produktionsenheder, og på europæisk plan tæller koncernen knap 2.000 medarbejdere. Koncernen er i en fortsat solid og kontrolleret vækst, og der er nu behov for at tilføje yderligere ressourcer til produktionsledelsen i Løsning, så produktionsapparatet og medarbejderne fortsat kan holde trit med udviklingen.

STILLINGEN

Du tilbydes en super spændende hverdag i et moderne produktionsmiljø.

Positionen er nyoprettet, og med direkte reference til vores Plant Manager går du som leder forrest, og du samarbejder kontinuerligt med dine medarbejdere for fortsat udvikling, medarbejdertrivsel og høj produktkvalitet. 

Du sikrer et optimalt produktionsflow, herunder at produktiviteten løbende optimeres og fintunes, så de opstillede produktions- og kvalitetsmål realiseres.

Sammen med dine tre Production Supervisor-kolleger har du således ansvaret for den daglige produktion, som også omfatter vedligeholdelsesfunktionen.

Det forventes, at du ofte er synlig i overleveringen mellem dag- og aftenskiftet, samt efter behov ved overleveringen mellem de øvrige skift. 

I jobbet får du en alsidig, spændende og ledelsesmæssigt udfordrende hverdag, hvor du med udgangspunkt i ordentlighed og i tæt dialog med dine ledere og medarbejdere, bidrager til både medarbejdernes trivsel og produktionens udvikling og effektivitet. 

Dine opgaver vil i hovedtræk, men ikke begrænset til eller prioriteret, være at:

  • Fortsætte implementeringen og videreudviklingen af LEAN kulturen
  • Sikre korrekt bemanding, underforstået at du har det overordnede drifts- og ledelsesmæssige ansvar for produktion og vedligehold
  • Sikre overholdelse af kvalitetsnormer, produktionsplaner og produktionsmål
  • Vise vejen for "din produktion" - og dermed gå forrest, motivere, skabe overblik, sætte retning og følge op
  • Coache dine ledere og medarbejdere og procesudvikle mod "best practice"
  • Sikre overholdelse af gældende kvalitets-, arbejdsmiljø- og miljølovgivning
  • Håndtere diverse administrative- og målopfølgningsopgaver

FAGLIGE KVALIFIKATIONER

Du er sikkert uddannet produktionsingeniør, maskinmester eller lignende. Du er af natur teknisk nysgerrig, og du evner at sætte dig ind i tekniske og ledelsesmæssige problemstillinger. 

Det er en forudsætning, at du har dokumenteret ledelseserfaring og hertil en god erfaring med LEAN universet.

Er du ligeledes fortrolig med kvalitets-, miljø- og arbejdsledelse, er det naturligvis en fordel. 

Du er IT-mæssigt velbevandret og er klar til at arbejde i både Google Workspace og SAP S/4 HANA mv.

PERSONLIGE KVALIFIKATIONER

I din tilgang til jobbet og dine kolleger anlægger du en udadvendt, empatisk, relationel og nysgerrig attitude. Du er kommunikativ og ledelsesmæssigt stærk, og du evner at tage selvstændige og velfunderede beslutninger, samtidig med at du sætter en ære i konstant at udvikle dine medarbejdere og dig selv.

Du har en robust lederprofil, og du er vant til at agere i en dynamisk og til tider hektisk hverdag. Du tager ansvar og kan begå dig på alle niveauer i organisationen. 

Du er udadvendt og helhedsorienteret, og du anerkender, at teamets performance skabes bedst i samarbejdets ånd. 

ENVASES EUROPE A/S I LØSNING TILBYDER

Da positionen er nyoprettet, har du rigtig gode muligheder for at præge stillingens indhold. 

Du tilbydes hertil særdeles gode muligheder for faglig og personlig udvikling i et job, hvor to dage sjældent er ens. 

Desuden tilbyder virksomheden behandling hos fysioterapeut, en attraktiv kantineordning samt muligheden for at blive omfattet af en sundhedsforsikring.

Ansættelsesvilkårene forhandles individuelt og matcher kravene til dine kvalifikationer og din erfaring. 

YDERLIGERERE INFORMATION

Rekrutteringsprocessen håndteres af lemo-recruitment ApS.

Er du nysgerrig på denne meget spændende mulighed, og ser du et muligt match imellem dine personlige jobønsker og stillingens krav, så kontakt os og lad os starte dialogen.

Henvendelser vedrørende stillingen eller Envases Europe A/S, Løsning, rettes til lemo-recruitment ApS, Morten Madsen på tlf. +45 2176 0776 eller mail mm@lemo-recruitment.dk

ANSØGNING

Vi ser frem til snarest muligt at modtage din motiverede ansøgning vedlagt CV og relevante bilag.

Da vi vægter diversitet i organisationen, opfordrer vi alle uanset køn, etnicitet, alder etc. til at søge stillingen. 

Bemærk, at vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt, og derfor afholdes samtaler løbende. Stillingen lukkes derfor, når vi har fundet den rette kandidat.

OBS! Desværre oplever vi indimellem, at svarmails fra os havner i spamfilteret. Vær derfor venligst opmærksom på det, hvis du mod forventning ikke modtager et svar fra os.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Virksomhedsinformation
Envases Europe A/S
Hedenstedvej 14
8723 Løsning
Tlf:
+4521760776
Kontaktperson
 
Tlf:
+4521760776
8723 Løsning
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
12-06-2022
Udløber:
11-07-2022
Kviknummer:
LJA-83713194
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse (teknik)
Beliggenhed
Lignende job
Gem annonce