TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Gem annonce

Union Engineering

|
Syd- og Sønderjylland
|
Indrykket 13-06-2022

QESH Manager

Union Engineering er verdens førende producent af procesanlæg til fremstilling og genindvinding af kulsyre (CO2). Kulsyre anvendes inden for fødevaresektoren samt industrien og fremstilles ved at raffinere røggas, ved hjælp af kemiske processer eller den udvindes fra fermentering. På globalt plan har vi installeret mere end 1000 anlæg siden 1972. Virksomheden er meget videnstung, markedsorienteret og internationalt orienteret. Union Engineering blev i 2017 en del af Pentair.

QESH Manager Central rolle i international projektorganisation

Du understøtter hele projektforløbet - fra salgsfasen til installation on site

Vil du med på holdet, når Pentair Union Engineering fortsætter sin ambitiøse vækstrejse, hvor ikke mindst den grønne omstilling er grundlaget for virksomhedens fortsatte udvikling. Vil du bidrage med din erfaring til at videreudvikle QESH-området i et professionelt og ambitiøst miljø? Så får du muligheden som QESH Manager på adressen i Fredericia og med ansvar for området på sites over det meste af verden.

Uanset om det drejer sig om kvalitet, miljø eller sikkerhed, er din hovedopgave at implementere, optimere eller forbedre arbejdsgange, processer eller procedurer og i tæt samarbejde med den lokale ledelse sikre, at disse følges. Som del af den internationale QESH organisation får du samtidig mulighed for tæt sparring med kolleger og ledere på området – både når det gælder operationelle udfordringer og at implementere fælles standarder på tværs af koncernen.

Din hverdag er en blanding af projekter og operationelle opgaver, og dine arbejdsopgaver er derfor at:

  • Lede implementeringsprojekter samt koordinere, rådgive, understøtte og gennemføre forbedringer

  • Understøtte kvalitetsteamet i at optimere f.eks. kvalitetsværktøjer og processer

  • Understøtte salg, installation og commissioning ift. kundespecifikke spørgsmål og krav til QESH

  • Drive HSE-projektplan, herunder implementere ISO 45001 og ISO14001 på adressen i Fredericia

  • Gennemføre risikoanalyser, audits (internt og eksternt), håndtere ’nær ved hændelser’ m.v.

Du opdaterer desuden management systemet, følger op på KPI’er og sikrer gennem en struktureret rapportering compliance i koncernen.

Du stræber efter, at QESH bidrager til både forretningen og dine kollegers hverdag

Vi forventer, at du har erfaring fra en ligende stilling i et teknikmiljø og optimalt fra en projektvirksomhed, hvor QESH er et prioriteret fokusområde. Har du en teknisk baggrund, er det klart en fordel. Vi er åbne for, at du ikke har samme tyngde af erfaring inden alle 'fire ben', så længe du med succes har implementeret standarden og stræber efter kontinuerlige forbedringer. Du har naturligvis opdateret viden og international erfaring med at etablere, styre og overvåge opgaver og projekter indenfor områderne.

Du er åben, imødekommende og trives i en hverdag, der byder på faglige udfordringer, ansvar og masser af samarbejde. Du har fokus på proaktivt at løse problemer i kombination med en hands-on mentalitet. Pragmatisk, analytisk, integritet og stærke planlægningsevner er beskrivende for dig.

Du begår dig uden problemer på dansk og engelsk i skrift og tale.

Du udvikler området og dig selv i en global virksomhed med lokale rødder

Du tilbydes en udfordrende hverdag i et internationalt miljø med stærke lokale værdier. Du kommer til at arbejde med det, du brænder for, i en virksomhed, der er teknologisk førende og har en professionel projektorganisation. Hertil kommer, at du ’sætter dit fingeraftryk’ på det fremtidige QESH-setup, samtidig med at du kan udvikle dig både fagligt og personligt. Virksomhedskulturen er stærk, og sammenhold og godt kollegaskab går hånd i hånd med høje ambitioner.

Kontakt PeopleLinks konsulent Jesper Nielsen på 6610 2015 for yderligere oplysninger, eller send os en kort ansøgning og dit CV på engelsk via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt.

Om Pentair
Pentair makes the most of life’s essential resources. From our residential and business solutions that help people move, improve and enjoy their water, to our sustainable innovations and applications, we deliver smart, sustainable solutions for life. Pentair had revenue in 2021 of $3,8 billion, and trades under the ticker symbol PNR. With approximately 11,250 global employees serving customers in more than 150 countries, we work to help improve lives and the environment around the world. To learn more, visit Pentair.com.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Virksomhedsinformation
Union Engineering
Snaremosevej 27
7000 Fredericia
Kontaktperson
 
Tlf:
+4524482015
7000 Fredericia
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
13-06-2022
Udløber:
08-08-2022
Kviknummer:
LJA-83716287
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse (teknik)
Job i virksomheden
Frist: 
20-07-2022
Beliggenhed
Lignende job
Agri-Norcold A/S - Kolding
Kolding, Syd- og Sønderjylland
Gem annonce