TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Gem annonce

Pay-Back specialist rekruttering ApS

|
Vestjylland
|
Indrykket 08-06-2022

Site manager

På vegne af Stampes Elektro i Ringkøbing søger vi en dynamisk og hands-on site manager. Drømmer du om at overtage ansvaret for en mindre virksomhed og være med til at styre væksten og forløse det fulde potentiale? Så er det dig, vi søger!

Om virksomheden

Stampes Elektro er en solid og veldrevet elektro- og automationsvirksomhed med særlig fokus på salg og service af automationsopgaver, generatoranlæg samt elektromotorer og gear.

Virksomheden har en lang track record med seriøse projekter og har siden 1962 ageret både som total- og delleverandør af eltekniske og mekaniske leverancer og servicer. Herudover forhandles og serviceres industrielle generatorer fra EuroPower og GreenPower, elektromotorer, gear og reservedele samt egenudviklet specialudstyr.

Virksomheden beskæftiger 5 medarbejdere med kompetencer inden for elektro, mekanisk konstruktion og styringssoftware, men også montage, service og vedligehold. Kundesegmentet omfatter industri, offshore, landbrug, installatører og offentlige myndigheder.

Stampes Elektro blev for 3 år siden optaget i Holtec-gruppen - en automationsvirksomhed med store vækstambitioner, som har afdelinger spredt ud over landet og ca. 140 medarbejdere. Relationen åbner for synergieffekter i form af tilgang af nye potentielle kunder og samarbejde om ressourcer og kompetencer på tværs at afdelingerne.

Læs mere om Stampes Elektro her og om Holtec Automatic A/S her.

Om jobbet                

Du vil få det overordnede ansvar for 5 medarbejdere, et veludstyret værksted, et velholdt lager, en solid kundebase og uanede muligheder. Du vil få en afvekslende hverdag, der spænder fra salgsaktiviteter og kundepleje til hands-on arbejde i kedeldragten, hvis en hasteopgave skal ud af døren. Din mekaniske indsigt og din viden om elektro er mest vigtig, da firmaet grundet den ny ejerstruktur allerede har specialister at trække på i forhold til el og software.

Referencen vil være til CEO’en for Holtec. Du bliver en helt central spiller i en dynamisk og faglig kompetent virksomhed, hvor du har en finger med i det hele, både omkring salg, projektledelse, projektering, software, værkstedet, montagen og kunderne. Du har overblikket og kan sparre med kollegaer og kunder - uanset niveau.

Om dig

Du har en god, teknisk hands-on erfaring med elektro, gear og gerne generatoranlæg og har lyst til salg og forretningsudvikling. Uddannelsesmæssigt er du måske maskinmester, eller du har en lignende anden uddannelse med en kombination af el og mekanik. Alternativt har du flere års erfaring med elektro, gear eller generatoranlæg.

Som person er du udadvendt med et roligt væsen, og det falder dig naturligt at tale med mennesker på flere niveauer. Salgsmæssigt er du god til at lytte og afdække kundens behov og ikke mindst god til efterfølgende at overdrage til kollegaerne. Ledelsesmæssigt tænker du på motivation i processen ved at udvise vedholdenhed og gennemslagskraft, når det er påkrævet. Du er i det hele taget god til at tilpasse dig situationen, udvise nærvær og afkode signaler fra kunder og medarbejdere.

Vi forventer, at du:

  • medbringer erfaring inden for elektro, gear og gerne generatoranlæg 
  • har generel forståelse for automation, både HW og SW,  men du behøver ikke være specialist
  • har dokumenterbar erfaring inden for branchen og har et godt netværk i regionen
  • har erfaring med tilbudsgivning og behersker dansk og engelsk ubesværet i skrift og tale
  • fungerer i et uformelt arbejdsmiljø blandt dygtige og arbejdsomme kollegaer, der har kunden i fokus
  • er kvalitetsbevidst, kan skabe tillid og leverer til tiden
  • er en samlende person, der kan skabe en god holdånd.

Jobbet kræver, at du har bopæl eller er villig til at tage bopæl inden for 45 minutters kørsel fra virksomheden.

Virksomheden tilbyder

Du tilbydes ansættelse i en innovativ virksomhed i vækst, hvor du kan glæde dig til en arbejdsdag i en uformel og konstruktiv kultur. Du får stor mulighed og frihed til at sætte dit præg på såvel virksomheden som produktpaletten. Løn forhandles efter kvalifikationer på et attraktivt niveau.

Ansøgning

Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt. Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning og dit CV herunder.

Spørgsmål

Alle spørgsmål rettes til Pay-Back specialist rekruttering att. seniorkonsulent Carsten Pedersen, tlf. 40 713 213 eller cp@pay-back.dk.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Virksomhedsinformation
Pay-Back specialist rekruttering ApS
Nørregade 10
6715 Esbjerg N
Tlf:
50424493
Kontaktperson
 
Tlf:
40713213
6950 Ringkøbing
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
08-06-2022
Udløber:
08-07-2022
Kviknummer:
LJA-83699523
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse (teknik)
Beliggenhed
Lignende job
Energnist
Herning, Vestjylland
Gem annonce