TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Gem annonce

Forsvarets Efterretningstjeneste

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 29-06-2020

Incident manager - med et talent, der rækker længere

Kan du løfte vores incidents håndtering til næste niveau? Har du talent for IT Service Management og kan du sikre solid organisatorisk forankring af dine forbedringer? Så søger Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) en erfaren og talentfuld Incident Manager til vores nyoprettet IT Service Management team

Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
IT-afdelingen er i gang med en reorganisering, ledelsen styrker sit fokus på IT Service Management og du bliver en del af den udvikling. Vi mander op på service manager rollerne, udskifter vores nuværende ITSM tool og skærper IT-afdelingens fokus på at levere værdi til forretningen gennem IT services.

Du vil stå i spidsen for at forbedre vores incident håndtering. Processen skal forbedres og konsolideres. Målet er at opnå en højere brugertilfredshed og mere effektive arbejdsgange.

Du får en bred kontaktflade både i IT-afdelingen og i forretningen. I IT-afdelingen vil du arbejde tæt sammen med Head of IT Service Management, dine andre service management kolleger, visitatorerne, Servicedesken og naturligvis IT-ledelsen. Derudover skal du opbygge gode relationer til kunder, brugere, beslutningstagere og vores andre shared serviceområder.

IT-ledelsen er ambitiøs og vil bl.a. styrke IT-afdelingens position i organisationen. Der er kort vej til IT-ledelsen, og de er lydhøre for initiativer, der bidrager til at vi når sæsonens mål. Dit talent, præferencer og arbejdsradius bliver afgørende for dine udviklingsmuligheder.

I din hverdag vil du møde passionerede kolleger, der arbejder med et komplekst IT-miljø og teknologisk diversitet. Vores kunder har store forventninger til os, og vi løber stærkt for at opfylde både krav og ønsker. Du er med til at sikre at vi løber efter de rette ting, på det rette tidspunkt og i det rette tempo.

Som Incident Manager får du ansvaret for en kontinuerlig udvikling af processen og processens snitflader til bl.a. problem-, knowledge- samt asset- and configuration management

Dine opgaver:

• Overvåge, koordinere, og følge op på igangværende incidents
• Håndtere afvigelser og iværksætte korrigerende handlinger for incidents
• Kommunikere internt, eksternt og på flere platforme
• Sparre med processens visitatorer og IT afdelingens ledelse
• Rapportere på incident og problem
• Lede forbedringer af processen
• Deltage i udviklingsopgaver relateret til dit område

Du og din baggrund er vigtig
Du kommer fra en stilling med ansvar for Incident Management og har flere års erfaring i denne rolle. Din erfaring som Incident Manager har du formegentlig fra mere end én organisation med IT-afdelinger af en vis størrelse og kompleksitet. Du har haft hands-on med incidentprocessen og processens snitflader til andre processer. Du er velbevandret i IT Service Management i almindelighed og i de operative processer i særdeleshed.

Du er organiseret og struktureret. Du kan arbejde selvstændigt og kan prioritere dine opgaver. Du planlægger selv din arbejdsdag, men er samtidig omstillingsparat og fleksibel, når situationen kræver det. Du er serviceminded, imødekommende, proaktiv og brænder for at gøre en positiv forskel for brugere og kunder. Du har gennemslagskraft, er vedholdende og en dygtig kommunikator.

Dine kvalifikationer:

• Min. 5 års erfaring som Incident Manager
• Gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt
• I stand til at gøre dig selv hørt, forstået og respekteret af samarbejdspartnere og kolleger
• Erfaring med IT Asset Management
• God til at balancere tålmodighed og handlekraft
• God IT-forståelse
• Trives i et hektisk og omskifteligt miljø
• Certificeret på ITIL® v3 Intermediate niveau og/eller ITIL® 4 Specialist niveau
• Kendskab til agile arbejdsmetoder eks. Kanban, Scrummm.
• Kendskab til og nysgerrig på nye områder som machine learning, AI mm.
• Akademisk baggrund

Din nye arbejdsplads
FE er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.
Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.
Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.
Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, hurtigst muligt og senest den 10. august.
Vi afholder samtaler løbende og forventer, at afslutte de indledende ansættelsessamtaler i uge 34 og stiler mod en ansættelse fra 1. oktober 2020. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 33 32 55 66, lokal 2212, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores ”INDBLIK” og kan få et mere detaljeret indblik i FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.



Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Virksomhedsinformation
Forsvarets Efterretningstjeneste
Kastellet 30
2100 København Ø
Tlf:
33325566
Kontaktperson
 
Tlf:
33325566
2100 København Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
29-06-2020
Udløber:
10-08-2020
Kviknummer:
LJA-80555129
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse (teknik)
Beliggenhed
Lignende job
Job-Suli Vikar og Rekruttering
Uni Consulting
Skive, Vestjylland
Gem annonce