TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Gem annonce

Odense Kommune

|
Fyn
|
Indrykket 26-04-2021

Teknisk designerelev til By- og Kulturforvaltningen

Drømmer du om en uddannelse, hvor du kombinerer det gode håndværk med dine kreative evner? Vil du gerne løse tekniske problemer ved at bearbejde data og udarbejde digitale kort? Har du bestået grundforløbet og er klar til at starte hovedforløbet? Så er du måske vores nye teknisk designerelev!

Digitalisering og Data i By- og Kulturforvaltningen søger en teknisk designerelev til et spændende og varierende uddannelsesforløb med opstart august 2021.

Om os
I By- og Kulturforvaltningen er vi cirka 1400 ansatte, der arbejder med alt fra kulturelle begivenheder over lokalplaner til affaldsplanlægning. Vi er derfor mange forskellige slags ansatte: biologer, violinister, jurister og vejmænd, som arbejder sammen om at skabe de bedste rammer for byen. Vores fælles mål er at skabe bæredygtige løsninger, der fremmer menneskelig og økonomisk vækst.

Som vores nye teknisk designerelev bliver du en del af staben ”Digitalisering og Data”, hvor vi arbejder med digitalisering i By- og Kulturforvaltningen, BBR-registreringer, udstykning, GIS (Geografisk InformationsSystem) og scanning.

Om uddannelsen
Uddannelsen til teknisk designer giver dig en grundlæggende viden om de opgaver, der skal løses, når man planlægger at bygge eller producere noget.

Uddannelsesforløbet veksler mellem skole og praktik, hvor du gennem 3 praktikperioder bl.a. skal arbejde med:

  • Digitale kort og geografisk temadata i webGIS (KortInfo) og desktopGIS (Qgis)
  • Udarbejdelse af vejledninger, filhåndtering og databaseindberetninger
  • Kundebetjening
Adgangskrav
For at blive teknisk designerelev i Odense Kommune er det en forudsætning, at du har bestået grundforløbet, der kvalificerer dig til teknisk designeruddannelsens hovedforløb. Du kan læse mere om uddannelsen til teknisk designer
UddannelsesGuiden.

Husk at vedlægge dokumentation for grundforløb til din ansøgning.

Hvem er du?
Som person er du åben og nysgerrig i forhold til at arbejde med kort og visualisere digitale geodata. Det er vigtigt, at du er en teamplayer og kan lide at løse opgaver sammen med andre.

Derudover er du:
  • Empatisk og evner at samarbejde med mange forskellige mennesker på tværs af faglighed
  • Struktureret, grundig og har et godt blik for detaljer
  • Finder glæde ved at skabe resultater sammen med andre
  • Kan arbejde selvstændigt med opgaver
  • Har teknisk flair og lyst til at arbejde med data på teknik- og miljøområdet
Vi forventer, at du er aktiv og deltagende i både det faglige og sociale på kontoret. Til gengæld tilbyder vi en elevstilling, som byder på:
  • Solid oplæring i fagsystemerne
  • Varierende opgaver, så du står bedre den dag, du er færdig med uddannelsen
  • Et godt fællesskab med erfarne kollegaer, du kan sparre med
  • Gode udviklingsmuligheder gennem selvstændige opgaver
  • Frugt- og kantineordning
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og Teknisk Landsforbund.

Du får elevløn fra den dag, din uddannelsesaftale træder i kraft – altså både i praktik- og skoleperioderne. Arbejdstiden er i gennemsnit 37 timer i ugen.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teknisk assistent og oplæringsansvarlig, Sten Frandsen på tlf. 2869 1372 eller til kontorchef Annette Vestergaard Christensen på telefon 2490 8944.

Du kan læse mere om at være teknisk designerelev i Odense Kommune her.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 20. maj 2021, og vi forventer at holde samtaler i uge 21.

Er du fyldt 25 år og har relevant erhvervserfaring/uddannelse, skal du kontakte en erhvervsskole med henblik på at få lavet en realkompetencevurdering (RKV), som skal vedlægges din ansøgning.

Husk at vedlægge relevante dokumenter, som fx grundforløbsbevis, eventuelle eksamenspapirer, RKV og udtalelser.
 


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Virksomhedsinformation
Odense Kommune
Flakhaven 2
5000 Odense C
Kontaktperson
 
5000 Odense C
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
26-04-2021
Udløber:
20-05-2021
Kviknummer:
LJA-82014072
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Maskin- og produktionsteknik,
Konstruktion og projektering mv.
Beliggenhed
Lignende job
TOPTEAM
Skive, Vestjylland
BYGHOLM WOOD A/S
Aarhus, Østjylland
Gem annonce