TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Gem annonce

CyberPilot ApS

|
Østjylland
|
Indrykket 15-07-2022

Digital Learning Specialist

Som Digitial Learning Specialist arbejder du med medieproduktion i spændingsfeltet mellem kommunikation, læring og designprocesser. Vinklen er IT-sikkerhed og sikker datahåndtering.

 

Kerneopgaven i jobbet består i at producere vores korte, men meget gennemarbejdede online kurser og som mere end 60.000 brugere deltager i. Du får dermed et publikum, som kan fylde et større europæisk fodboldsstadion. Du kan tage et nærmere kig på kursusformatet på vores hjemmeside (free trial) – følg dette link: https://www.cyberpilot.io/awareness-training

Rollen er placeret i CyberPilots produktteam, som består af Produkt-IT (sørger for teknikken), Content (producerer kurserne) og Customer Succes (leverer servicen overfor kunderne). Du vil blive en del af Content, og får en kollega med samme titel som dig som nærmeste samarbejdspartner.

Sammen med din kollega får du til opgave at lave verdens bedste undervisningsmateriale indenfor IT-sikkerhed og sikker data håndtering. En af vores hemmeligheder er, at vi arbejder med en høj grad af brugerinddragelse i designprocessen. Så du vil få snitflader med både kunder, samarbejdspartnere og kollegaer.

Udover kurserne kommer du også til at varetage ansvaret for omkringliggende administrative processer. Det kan være alt fra koordinering ifm. oversættelse til andre sprog, gennemgang og evaluering af tidligere kurser samt generel deltage i udviklingen og samarbejdet omkring produktet.

 

Om stillingen

Dine opgaver vil være:

  • Forfatte kurser om IT-sikkerhed og databehandling med fokus på formidling i øjenhøjde
  • Løbende kontakt med stakeholders fra vores kunder for at inddrage deres feedback i kursusudviklingen
  • Udvikle indhold til kurser - grafisk, video, tekst
  • Designe den gode læreoplevelse i formatet og opsætningen af kurser
  • Koordinering af arbejde med forskellige samarbejdspartnere og bidragsydere, herunder studentermedhjælpere, oversættere og korrekturlæsere
  • Analyse af data og feedback om anvendelse af kurser med henblik på evaluering af kvalitet og effekt.

 

Vi tænker, at du:

  • har nogle års erfaring eller forudgående uddannelse i forskellige aspekter af medieproduktion
  • har gode koordineringsevner
  • er en fremragende kommunikatør både mundtlig og skriftligt
  • har et positivt livssyn og et ægte ønske om at hjælpe mennesker med at lykkes
  • er proaktiv, energisk og ivrig efter at lære
  • taler og skriver dansk og engelsk
  • har en god forståelse for informationsteknologi
  • har analytiske færdigheder
  • har forstand på IT-sikkerhed og sikker datahåndtering er en fordel, men ikke et krav.

 

Vi tilbyder dig:

  • et spændende job i et fedt og udfordrende miljø med gode, talentfulde kolleger samt muligheder for faglig og personlig udvikling i en dynamisk og hurtigt voksende virksomhed.
  • udvikling af dine færdigheder og viden indenfor digital læring
  • en mulighed for at forstå og få indsigt i den hurtigt voksende industri inden for IT-sikkerhed og GDPR
  • et kontor i hjertet af Aarhus med gode og ambitiøse kolleger
  • en mulighed for fleksibilitet ift. hjemmearbejde.

 

Om CyberPilot

CyberPilot blev stiftet i 2016, og har lige siden oplevet stor vækst i salget af vores services inden for IT-sikkerhed. I løbet af ganske få år er vi vokset til 34 medarbejdere med en kundebase på mere end 400 kunder. Målet er at skabe en international succes i en branche, som byder på enormt mange spændende muligheder.

 

CyberPilots DNA er, at vi er ”nede på jorden” og vil skabe gode relationer til vores kunder gennem god behandling - og så elsker vi at vinde samtidig med, at vi har det sjovt. Kollegaerne er ambitiøse, dygtige og alle tager del i at bidrage med godt humør for at skabe den gode stemning her på kontoret. Det skal både være sjovt og udfordrende at komme på arbejde hver dag.

 

 

Lyder det som noget for dig?

Tøv ikke med at kontakte os på sva@cyberpilot.io, hvis du har spørgsmål til stillingen. Ellers send os venligst din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi behandler ansøgninger, og har interviews til stillingen løbende.

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Grundet sommerferie læser vi først ansøgninger igen fra uge 32.

Derfor vil du i denne periode ikke høre fra os.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Virksomhedsinformation
CyberPilot ApS
Mejlgade 39, 1 + 2 sal
8000 Aarhus C
Kontaktperson
Stine Vangsgaard
Tlf:
40769594
8000 Aarhus C
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
15-07-2022
Udløber:
08-09-2022
Kviknummer:
LJA-83832628
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Maskin- og produktionsteknik,
Konstruktion og projektering mv.
Beliggenhed
Lignende job
Vejdirektoratet – Skanderborg
Skanderborg, Østjylland
Dahlin & Nielsen ApS
Aarhus, Østjylland
Gem annonce