TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Gem annonce

Geopartner Landinspektører A/S Birk Centerpark 24, 1.

|
Vestjylland
|
Indrykket 14-09-2020

To ejendomsjuridiske assistenter - Herning

Er du interesseret i ejendomsjura og sagsbehandling? Og har du lyst til et oplæringsforløb, hvor du kan udvikle dig inden for det felt? Så har du muligheden for at blive en del af Geopartners kontor i Herning, hvor vi søger to ejendomsjuridiske assistenter, som kan hjælpe med at styrke vores sagsbehandling på kontoret og på tværs af vores kontorer. Om jobbet Du vil få en dynamisk hverdag med alsidige opgaver indenfor både administrative og kommunikative opgaver. På sigt vil du få ansvar for sagsbehandling i relation til den generelle landinspektørpraksis, hvor dit bidrag bliver af afgørende betydning for, at kontoret kan fungere og levere et godt slutprodukt til kunden. Din dagligdag vil byde på en alsidig hverdag med opgaver indenfor udarbejdelse af diverse dokumenter og kort, både til kontoret i Herning, men også til kollegaer på vores øvrige kontorer. Du bliver en del af en tillidsbaseret organisation, hvor du i takt med erfaring får ansvar for egen kalenderstyring og opgaver – naturligvis med et stærkt fagligt bagland, som står klar til at sparre og hjælpe.

Vi tilrettelægger et oplæringsforløb, hvor du vil opnå indsigt og erfaring i ejendomsjura, så du herefter selvstændigt kan løse en alsidig stribe af opgaver indenfor:

  • Ændringer af ejendomsforhold
  • Rettigheder på fast ejendom
  • Kontakt og samarbejde med lodsejere, myndigheder, diverse rådgivere og pengeinstitutter
  • Samarbejde med landinspektørerne om den matrikulære sagsbehandling
  • Sikre opfølgning og fremdrift i igangværende sager
  • Udarbejdelse og ekspedition af matrikulære sager med måleblad, ajourføring af matrikelkort, myndighedshøringer m.m.
  • Udarbejdelse af servitutter og tilhørende kortbilag
  • Udvikling og optimering af interne sagsgange
Stillingerne er begge fuldtidsansættelser på 37 timer om ugen.

Om dig Din baggrund er ikke afgørende, men kan være en fordel, hvis du er uddannet teknisk assistent eller designer, kontorassistent, advokatsekretær eller hvis du har erfaring fra landinspektør- eller rådgivningsbranchen.

Vi forventer, at du

  • arbejder effektivt og struktureret samt selvstændigt efter dit oplæringsforløb
  • har flair for matematik og gode danskkundskaber
  • er omhyggelig og kvalitetsbevidst
  • kan bevare overblikket, mens du arbejder omhyggeligt med detaljer
  • har gåpåmod og lyst til at lære nyt samt udvikle dig fagligt
Derudover er det en fordel, hvis du har:

  • Kendskab og gerne erfaring til online værktøjer (offentlige systemer, MIA, Tinglysning)
  • Erfaring med CAD-arbejde (vi arbejder i Bentley)
  • Erfaring med digital sagsbehandling
Som person er du desuden engageret, positiv og har gode samarbejdsevner.

Bliv en del af Geopartner Geopartner har 230 medarbejdere fordelt på 26 kontorer. På Herning-kontoret bliver du en del af et fagligt miljø og et team på 11 kollegaer, som har travlt med spændende projekter. Vi hjælper hinanden og værdsætter et tæt fagligt samarbejde også på tværs af kontorer. Vores omgangstone er uformel, og vi lægger vægt på kollegialt sammenhold på tværs af faggrupper og alder. Vi tilbyder fleksibilitet og frihed til selv at planlægge dagen under hensyntagen til aktuelle opgaver og aftaler.

Lyder det som noget for dig? Er du interesseret, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef, Kirsten Andersen på tlf. 6124 4242 eller Nina Artis-Carlsen på tlf. 9641 5209. Vi holder samtaler i uge 43 og forventer opstart 4/1 2021.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Virksomhedsinformation
Geopartner Landinspektører A/S Birk Centerpark 24, 1.
Birk Centerpark 24, 1.
7400 Herning
Tlf:
61244242
Kontaktperson
 
Tlf:
61244242
7400 Herning
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
14-09-2020
Udløber:
05-10-2020
Kviknummer:
LJA-81080555
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Maskin- og produktionsteknik,
Konstruktion og projektering mv.
Beliggenhed
Lignende job
MOE A/S
Gladsaxe, Storkøbenhavn
Powerby ApS
Rebild, Nordjylland
Gem annonce