TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Gem annonce

Byg, Miljø og Forsyning

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 26-08-2021

Driftsmester/driftstekniker til Albertslund Forsyning

Driftsmester/driftstekniker til Albertslund Forsyning

Vi søger kollegaer med stor viden om tekniske installationer, som skal være med til at drifte, vedligeholde og udvikle vores fjernvarmesystem i Albertslund. Interesserer du dig for fremtidens forsyning, og trives du i et ansvarsfuldt job i en mindre organisation, hvor vi er tæt på hinanden, så er det her måske lige dig.

Albertslund Forsyning er en afdeling med 20 ansatte, under Miljø & Teknik i Albertslund Kommune. Vi drifter et fjernvarmesystem med 400 km rør, 7.500 fjernvarmekunder og 9 spids- og reservelast kedler, som sikrer 95% af Albertslunds varmeforbrug. Vi varetager også udebelysningen i hele kommunen. 

Albertslund er i gang med en stor byudvikling, som omfatter både renovering af boligmassen, ombygning af større industriområder og udvikling af helt nye boligområder, der naturligvis skal have en ny tidssvarende og fremtidssikret forsyningsstruktur. På fjernvarmeområdet er vi i gang med omlægning til lavtemperaturfjernvarme, som et led i kommunens ambition om at være CO2-neutral på varme- og el-området i 2025. 

Vi overgår til 4. generations fjernvarme og vil sammen med vores samarbejdspartnere i VEKS, implementere fremtidens grønne energikilder, f.eks. ved udnyttelse overskudsvarme fra industrien og ombygning af vores spids- og reservelastenheder. Vi har også stor fokus på digitalisering og brug af data til optimering, blandt andet via GIS og IOT, samt ikke mindst på samtænkningen af energisystemerne.

Som driftsmester/driftstekniker er du en del af et team, som er ansvarlige for driften af hele fjernvarmesystemet i Albertslund. Det omfatter drift og vedligehold af alle tekniske installationer, som olie- og naturgasfyrede kedler, SRO-anlæg, vandbehandlingsanlæg, pumpesystemer, solcelleanlæg, IT-systemer omkring målerdatabase, GIS, dokumentation og hjemmeside m.v. Du vil sammen med kollegaer, skulle forestå styring af både afhjælpende og planlagt vedligehold, samt ledelse af små og større anlægs- og renoveringsprojekter.

Du vil også indgå i samarbejde med de øvrige teams i Forsyningen og på tværs i organisationen, med kolleger i kommunen og i VEKS.

Du har en baggrund som maskinmester, ingeniør, automatik tekniker eller lignende, med erfaring fra produktion eller forsyningsvirksomhed.  Du brænder for den grønne omstilling og har en bred forståelse for energi- og forsyningsområdet. Du er en teamplayer, serviceminded, udviklingsorienteret, resultatsøgende og arbejder struktureret med opgaverne. Du god til at skabe relationer og møder andre med respekt og åbenhed.
Det forventes, at du efter en grundig oplæring indgår i forsyningens rådighedsvagt, sammen med 4-5 af dine kollegaer, hvorfor der er krav til bopæl i rimelig afstand af Albertslund. 
Vi tilbyder et spændende og afvekslende job, med gode udviklingsmuligheder, i et tværfagligt miljø med mange forskellige kompetencer.

Ansættelsessted: Albertslund Kommune, Miljø & Teknik

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Din gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer ugentlig.

Ansættelsesprocedure: Send din ansøgning pr. e-mail, vedhæftet CV og relevante bilag via linket nedenfor. Stillingsbetegnelse: Driftsmester/driftstekniker til Albertslund Forsyning

Ansøgningsfrist er fredag den 17. september 2021.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 38, stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Har du spørgsmål om stillingen, kan du kontakte driftsleder Steen Westring på tlf. 43 68 68 25 eller 23 28 67 87.
 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c39ef1d7)


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Virksomhedsinformation
Byg, Miljø og Forsyning
Nordmarks Alle 1
2620 Albertslund
Kontaktperson
 
Tlf:
43686825
2620 Albertslund
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
26-08-2021
Udløber:
17-09-2021
Kviknummer:
LJA-82577146
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Teater, museum & event
Beliggenhed
Lignende job
Forsikringsakademiet A/S - Rungstedgaard
Hørsholm, Storkøbenhavn
Gem annonce