TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Gem annonce

Trafikselskabet Movia

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 06-10-2021

Multimediegrafiker til Danmarks største mobilitetsselskab

Kan du lave design til både Facebook og buslangsider? Kan du implementere nye designs til forskellige varemærker i alle kanaler? Og brænder du for at styrke den kollektive transports image som det bæredygtige transportvalg i fremtiden?

Vær med til at sætte den kollektive transport øverst på dagsordenen
Kollektiv transport er en del af den offentlige velfærd. De fleste har en holdning til kollektiv transport, og rigtig mange er meget afhængige af den for at få hverdagen og deres sociale liv til at hænge sammen. I Movia arbejder vi for at sikre god og klimavenlig mobilitet overalt på Sjælland, så den kollektive transport kan være et attraktivt valg på tværs af transportformer. En væsentlig del af at lykkes med denne målsætning er, at den kollektive transport fremstår med en moderne visuel identitet med fokus på mennesker.

Movia er Danmarks største trafikselskab og med godt 200 mio. passagerer hvert år i busser, lokaltog og flextrafik er vi en meget synlig virksomhed, som de fleste danskere kender og har en holdning til. Vi har vedtaget en ny visuel identitet, som vi er i gang med at løfte ud i alle relevante kanaler og på alle platforme. Som en af de største offentlige kommunikatører går vi op i godt design og informationsdesign, og vi har høje ambitioner.

Derfor søger vi en fagligt stærk multimediegrafiker, der kan arbejde strategisk og behersker både det klassiske grafiske designfag, samt grafik til digitale medier. Du skal selvstændigt kunne stå for produktionen i samarbejde med leverandører, og skal selvstændigt styre projekterne i mål til rette tid og inden for budget. Du skal kunne holde mange opgaver i luften på samme tid, og du skal være optaget af detaljen i implementeringen af vores nye design – i de store såvel som de små opgaver.

Dine primære opgaver vil være:

  • Udvikle og producere motion design til kampagner og infografik mv.
  • Layout af kampagnematerialer, publikationer og digitale medier
  • Implementering af ny visuel identitet for Movia og DOT i alle materialer og mediekanaler
  • Rentegning til digitale kanaler, annoncer, publikationer, præsentationer mv.
  • Projektstyring og leverandørstyring

Opgaverne er mange og skal løses på et højt fagligt niveau. Den ideelle kandidat:
  • 3-4 års erfaring som multimediegrafiker, fra privat eller offentlig virksomhed
  • Superbruger i After Effects, InDesign, Illustrator, Photoshop og med stort kendskab til Premiere Pro
  • Talent for design og komposition
  • Skal kunne arbejde med eksisterende design manualer
  • Nytænkende og eksperimenterende inden for eget fagfelt
  • Effektiv, hurtig, serviceminded og får mange ting fra hånden
  • Blik for helheden såvel som detaljen
  • Er forretningsorienteret, har strategisk og politisk forståelse

Som person har du:
  • Stærke samarbejdsevner og er god til at bygge relationer
  • En god personlighed og et godt humør

Som en del af ansøgningen skal du medsende dit portfolio (online eller pdf).

Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer. Vi tilbyder fleksibilitet, og får også brug for din.

Vi tilbyder en sjov hverdag, stejl læringskurve og hektisk stemning Du bliver en del af Movias forretningsenhed for Kommerciel og Kunder med placering i Direktionssekretariatet. Ud over ansvar for presse, kommunikation og markedsføring og public affairs, varetager Kommerciel og Kunder blandt andet Movias dialog med borgerne i busser, flextrafik og lokaltog gennem alle de kundevendte kanaler i den kollektive transport i hele den sjællandske geografi.

Du vil i det daglige referere til kommunikationsdirektør Camilla Struckmann.

Moderne, nyistandsat arbejdsplads
Vi er en spændende arbejdsplads, som bor i nye, moderne lokaler centralt placeret som nabo til Valby St. Vi har en uformel omgangstone med høj faglighed, højt til loftet og kort til topledelsen. Du arbejder på tværs af hele virksomheden og får mange kolleger med vidt forskellige baggrunde. Fælles for os alle er, at vi samarbejder om at udvikle den kollektive transport og brænder for at gøre den endnu bedre.

Som arbejdsplads fokuserer vi på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling og karriereløft. Vi tror på frihed til at tilrettelægge sine arbejdsopgaver, så der er sammenhæng mellem privatliv og arbejdsliv. Og så er vi en røgfri arbejdsplads, fordi vi satser på et sundt arbejdsliv – nu og i fremtiden.

Trafikselskabet Movia tilbyder individuel løn efter kvalifikationer i henhold til overenskomst mellem relevant faglig organisation og KL.

Stillingen er fast med tiltrædelse 1. januar 2022 eller hurtigst muligt.

Vi forventer at afholde 1. og 2. samtaler i ugerne 44 og 45.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er søndag 24. oktober 2021.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationsdirektør Camilla Struckmann på telefon 30 10 33 10 eller pr. mail cst@moviatrafik.dk.

Ansøgning
Send din ansøgning samt CV via linket i annoncen, hvis du vil søge stillingen.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Virksomhedsinformation
Trafikselskabet Movia
Gammel Køge Landevej 3
2500 Valby
Kontaktperson
 
2500 Valby
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
06-10-2021
Udløber:
24-10-2021
Kviknummer:
LJA-82766333
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Webdesign, animation og grafik
Beliggenhed
Lignende job
MENTECH GLOSTRUP A/S
Glostrup, Storkøbenhavn
Gem annonce