TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Energistyrelsen

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 28-06-2022

1-2 processtærke og faglige teamledere til sikker og grøn gasforsyning

Har du ledererfaring eller talent for ledelse og har du mod på at arbejde med en af de mest aktuelle politiske områder lige nu – nemlig gasforsyningssikkerhed og grøn omstilling af gassektoren, så vi bliver uafhængige af russisk gas? – Så er en teamlederstilling i vores gasteam, måske noget for dig.

Om jobbet Som teamleder står du i spidsen for et stærkt team, der arbejder med reguleringen af gassektoren i Danmark og med sikring af gasforsyningssikkerheden i en krisesituation.

Gassektoren står over for markante ændringer. Den fossile naturgas skal udfases og erstattes af biogas og andre grønne gasser, og gassen skal anvendes der, hvor det er vanskeligt at bruge el. Samtidig skal systemet tilpasses til transport af nye gasser som brint. Udviklingen af den grønne gassektor har fået ekstra stor bevågenhed pga. invasionen af Ukraine, og samtidig pågår omfattende arbejde med håndtering af gasforsyningssikkerhed nationalt og i EU, hvis en forsyningskrise indtræffer.
Gasteamet er forankret i Center for forsyning, der har ansvaret for regulering af el-, gas-, varme-, vand- og affaldsforsyningssektorerne.

Du vil blive del af en enhed med en stærk holdånd og et stort drive for at nå i mål med opgaverne. Du kommer til at referere til kontorchefen og indgå i et miljø, hvor der i høj grad samarbejdes og sparres med enhedens anden teamleder, samt enhedens hold af specialister inden for juridisk, økonomisk og teknisk indsigt. Du vil få det faglige ansvar for gasområdet.

I Energistyrelsen har vi fokus på at skabe et lærende miljø, hvor sparring, god ledelse og kompetenceudvikling er højt prioriteret. Vi har en uformel omgangsform, en stærk holdånd og lægger vægt på at være en familievenlig arbejdsplads med fleksible arbejdstider.

Som teamleder skal du:

  • have overblik over opgaverne i teamet, både ift. interne og eksterne deadlines
  • stå for den overordnede koordinering og prioritering af ressourcer inden for enhedens ansvarsområde
  • bidrage med faglig sparring til kollegaerne i teamet for, at teamet kan levere sager af høj kvalitet og i samspil med interne og eksterne samarbejdsparter.
Om dig Vi søger dig, der har noget erfaring med teamledelse eller har lyst og interesse for at arbejde med at lede et team, hvor du skal bidrage til at få det bedste frem i andre mennesker og sikre sammenhæng, samarbejde og trivsel i teamet. Vi ser gerne, at du har en relevant uddannelse som fx. økonom, ingeniør, cand.scient.pol, jurist eller lignende. Kendskab til energisektoren vil være en fordel.

Vi lægger vægt på, at du:

  • er beslutningsdygtig og trives med at tage ansvar
  • arbejder struktureret, velorganiseret og effektivt
  • har solid erfaring som embedsmand eller fra en stilling i forsyningssektoren
  • ikke er bange for at dykke ned i de tekniske og komplekse detaljer på forsyningsområdet
  • kan bevare overblikket og er løsningsorienteret i pressede situationer.
Om os I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.

Vi har et job med mening. Vi er historien om de moderne nørder, stærke generalister og en ledelse, der vil motivere. Vi er 850 kolleger med en særlig holdånd. Vi er faglige. Vi er nysgerrige. Og så tager vi ansvar for fremtiden. For vi har dette til fælles: Vi gør en grøn forskel i hverdagen og for de kommende generationer.

Læs hele vores kernefortælling og få indblik i vores værdier

Center for forsyning Center for forsyning skaber rammerne for udvikling af forsyningssektorerne med henblik på at sikre grøn omstilling, ressourceeffektivitet, forsyningssikkerhed, økonomisk effektivitet og forbrugerhensyn. Vi har ansvaret for el-, gas- og varmesektoren og økonomisk regulering af vand- og affaldssektoren. Vi arbejder med regulering – både i EU og nationalt, lovarbejde, analyser, tilsyn, konkurrenceudsættelse og markedsdesign mv.

Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til den relevante overenskomst for akademikere i staten som konsulent.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til kontorchef Jane Glindvad Kristensen på telefon + 45 4128 4676 eller e-mail: jgk@ens.dk eller til teamleder Tina Strand Auken på telefon +45 3395 5813 eller e-mail: tsa@ens.dk

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Sådan ansøger du Du søger via www.ens.dk/job. Benyt funktionen "Søg stillingen" på stillingsopslaget. Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest torsdag den 4. august 2022.

Samtaler forventes afholdt i ugerne 32 og 33 med henblik på tiltrædelse 1. oktober 2022.

Kandidater til stillingen skal være indstillet på evt. at skulle udarbejde en opgave i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Det er en forudsætning for stillingen, at du kan sikkerhedsgodkendes.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Virksomhedsinformation
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Tlf:
41532646
Kontaktperson
 
Tlf:
41284676
Adresse:
1577 København V
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
28-06-2022
Udløber:
04-08-2022
Kviknummer:
LJA-83769505
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Installation, energi og miljø
Beliggenhed