TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Personale og Digitalisering

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 21-10-2021

Allerød kommune søger en GIS- og digitaliseringskonsulent

Personale og Digitalisering i Allerød Kommune søger dig, der kan arbejde med kerneområderne i GIS og samtidig drive tværgående digitaliseringsprojekter. Vi forventer stillingen fordelt 60 - 40 plus/minus afhængig af, hvad der er behov for. Stillingen er på 37 timer og med ansættelse pr. 1. januar 2022.

Om os
Vi understøtter hele organisationen i digitalisering og driver også tværgående digitaliseringsprojekter. Vi understøtter ligeledes organisationen i GIS relaterede opgaver, overvejende de tekniske områder, og vi vil gerne længere ud. Vi er præget af stort fagligt engagement og ønske om at levere en god ydelse. Du vil blive en del af digitaliseringsenheden med en faglig leder og vil i øvrigt referere til personalechefen.

Digitaliseringsenheden udgøres pt af 6 kolleger, heraf en dedikeret GIS-ressource. Endvidere har vi et tæt samarbejde med vores IT-driftsselskab, IT-Forsyningen. Funktionen er placeret i Personale og Digitalisering, der ud over digitalisering består af persondatasikkerhed, nærsupport, samt HR og personaleforhold.

Om stillingen
I Allerød Kommune er ArcGIS vores primære platform, bestående af ArcGIS Pro og webkort i Portal til både internt og eksternt brug. Derudover benytter vi FME, QGIS og EjdExplorer fra Lifa.

I forhold til GIS-delen er opgaverne blandt andre:
 

  • Drift, vedligehold og udvikling af vores ArcGIS platform
  • Analyse og udbredelse af data fra vores LOIS løsning, herunder FLIS og BI
  • Support og undervisning af brugere
  • Support og analyser af data på tværs af områderne, pt. mest de tekniske.

I forhold til digitaliseringsdelen er opgaverne blandt andre:
 
  • Projektledelse af tværgående digitaliseringsopgaver, eksempelvis nationale initiativer
  • Anskaffelse og implementering af digitale løsninger
  • Deltagelse i projekt- og udviklingsfora om tværgående kommunale projekter, fx med samarbejdskommuner i IT-Forsyningen.

Identifikation af relevante data og anvendelse af data i udviklingen af kerneopgaven er et område, vi gerne vil udvikle, og det vil derfor være relevant i stillingen generelt.

Om dig
  • Du har en interesse i digitalisering, og en oprigtig interesse i at forstå kerneopgaver, så du kan bidrage med din viden relevant ind i opgaveløsningen
  • Du har erfaring med GIS, gerne på tværs af forskelige platforme. F.eks. ArcGIS, FME eller QGIS
  • Du har formentlig kendskab til de kommunale arbejdsområder og data
  • Du er serviceminded, imødekommende og engageret og kan hjælpe andre med at tænke data ind i digitalisering
  • Du har projektledelseserfaring og har selvstændigt drevet projekter med involvering af forskellige fagligheder.

Du trives med forskelligartede opgaver, hvor dagene sjældent er ens. Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og har arbejdet med både GIS og digitalisering – og vil gerne være med til at udvikle begge områder videre, hvor det er påkrævet, og hvor det giver værdi for organisationen.

Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder et spændende og alsidigt job, hvor du i stort omfang selv kan være med til at tilrettelægge din arbejdsdag og løsning af opgaver efter organisationens behov og i samarbejde med dine kolleger. Vi har et godt arbejdsmiljø og et godt samarbejde med kollegaer i og uden for afdelingen. Vi har tillid til hinanden og altid øje på, hvordan vi bedst løser vores kerneopgave - at skabe værdi for ledere og medarbejdere og dermed for borgerne.

Du bliver en del af en kommune og arbejdsplads med en høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. I Allerød Kommune er der et stort fokus på arbejdsmiljøet, og den netop gennemførte APV i hele organisationen viser et højt engagement, en høj social kapital og en generel høj tilfredshed med arbejdsmiljøet på kommunens arbejdspladser.

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter overenskomst med den forhandlingsberettigede organisation.

Du er velkommen til at kontakte faglig leder Bent Simonsen på 2126 7951, GIS-koordinator Jens Paulin Wright på 4812 6703, eller chef for Personale og Digitalisering Anette Friedrichs på 4129 4876 for at høre nærmere om stillingen.

Vi indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.

Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og dit uddannelsesbevis via linket i annoncen senest 11. november 2021.

Vi holder første samtale den 16. november og anden samtale 25. november 2021.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.


Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har over 25.500 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.



 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=3058d154)


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Virksomhedsinformation
Personale og Digitalisering
Bjarkesvej 2
3450 Allerød
Kontaktperson
 
Tlf:
41294876
Adresse:
3450 Allerød
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
21-10-2021
Udløber:
11-11-2021
Kviknummer:
LJA-82850670
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Konstruktion og projektering mv.
Beliggenhed