TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

AC HYDRAULIC A/S

|
Midtjylland
|
Indrykket 21-04-2021

Ambitiøs produktionsleder til plade- og svejseafdeling

Til at konsolidere vores position, som en af Europas førende producenter af hydraulisk udstyr til moderne autoværksteder søger vi en handlekraftig leder til vores produktion af plade og svejsedele.

Vores plade og svejseafdeling er i dag velfungerende med 25 dygtige og engagerede medarbejdere. Produktionsapparatet er moderne med de nyeste maskiner indenfor pladebearbejdning og svejsning, herunder udstrakt brug af robotter.

Vores nuværende produktionsleder overtager stillingen som produktionschef d. 1. september 2021, og du vil som ny produktionsleder referere til ham. 

Om jobbet:

Som produktionsleder har du det daglige ansvar for planlægning i afdelingen samt videreudvikling af afdelings fokusområder og kompetencer. Du vil varetage den daglige ledelse af 25 medarbejdere (inkl. ansættelse, afskedigelse, udvikling og MUS-samtaler), og samtidig have et tæt samarbejde med de øvrige 4 produktionsledere i andre afdelinger. Det daglige ansvar i afdelingen indebærer bl.a.:

  • at sikre høj produktivitet i afdelingen sammen med et højt og ensartet kvalitetsniveau
  • at sikre overholdelse af leveringstider
  • vedligeholdelse og opdatering af ERP system (AX 2012)
  • kapacitetstilpasning af såvel medarbejdere som øvrige ressourcer
  • afrapportering af væsentlige forhold til produktionschef

Din profil:

Ideelt set er du faglært inde for metalindustrien med stor erfaring i svejsning og pladebearbejdning. Din praktiske uddannelse er suppleret med en teoretisk uddannelse som produktionsteknolog el.lign. Gode IT-kompetencer generelt er en selvfølge og kendskab til ERP-systemer er et must - gerne til AX 2012. 

Du har som leder en coachende og ”hands on” lederstil, og du skal kunne kommunikere på flere niveauer.  Samarbejde med de andre afdelinger på tværs af organisationen er et nøgleord, og forståelse for helheden og slutmålet betragtes som et nøglepunkt.

Som person er du ærlig, pligtopfyldende, fleksibel og ikke bange for nye udfordringer.

Yderligere informationer om stillingen fås hos nuværende produktionsleder Carsten Müller på tlf. 23961920.
 

Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling i en effektiv, velkonsolideret og international virksomhed, hvor opgaverne løses i tæt samarbejde mellem dygtige kolleger i et dynamisk og uhøjtideligt miljø. Lønnen forhandles efter kvalifikationer, og der tilbydes attraktive kantineforhold, pensionsordning, sundhedssikring samt vækstbonus. 

Vi indkalder løbende til samtale, du skal derfor ikke vente for længe med at sende din ansøgning via "søg jobbet" (øvrige ansøgninger kommer ikke i betragtning), hvis dette lyder som den helt rigtige stilling for dig. 

Vi glæder os til at høre fra dig. 

 

AC Hydraulic A/S er en del af AC Group

AC Group A/S ejer virksomhederne AC Hydraulic A/S, Hydraflex A/S, NH Handling A/S, Intopit A/S, AC Service A/S, AC Motor Parts A/S og AC Estate A/S. Koncernen beskæftiger mere end 250 medarbejdere og har en samlet årlig omsætning på over 350 mio. kr. Eksporten til mere end 50 lande udgør ca. 80 % af omsætningen. Koncernen er 100% danskejet gennem 3 generationer.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Virksomhedsinformation
AC HYDRAULIC A/S
Fanøvej 6
8800 Viborg
Tlf:
86622166
Fax:
86622988
Kontaktperson
 
Tlf:
86622166
Adresse:
8800 Viborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
21-04-2021
Udløber:
17-05-2021
Kviknummer:
LJA-81995838
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse (teknik)
Beliggenhed
Lignende job
ERHR Rekruttering
Silkeborg, Midtjylland
ERHR Rekruttering
Silkeborg, Midtjylland