TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Voksewerk

|
Midtsjælland
|
Indrykket 14-11-2019

Byggeleder, der kan selv

Byggeleder, der kan selv

Arkitektfirmaet Arkon er i gang med at vokse og vi har en ledig stilling

Vores kunder skal opleve, at vi forstår deres byggeprojekt og at vi styrer processen fra start til slut. Vores kundeservice er vores varemærke.

Forestil dig, at du møder ind til en arbejdsdag, hvor du skal lave en tegning af en tilbygning. Tegningen skal helst være færdig i dag, for vores kunde venter utålmodigt på at se vores løsningsforslag. Selvom kunden presser på, så går du ikke på kompromis med kvaliteten i dit arbejde.

Du skal ikke bare lave en tegning. Når projektet kører, skal du også sørge for byggetilladelser, lave varmetabsberegninger og udarbejde en projektplan og alt hvad der ellers hører til projektet. Vi arbejder både med projekter indenfor nybyg, ombyg og tilbyg.

Hvis du bliver vores nye medarbejder, bliver du en del af en mindre organisation i kraftig vækst, hvor du får gode muligheder for at bruge din erfaring og påvirke virksomheden. Du arbejder sammen med en lille flok dygtige kolleger, der alle brænder for at realisere den samme drøm. I arbejder tæt sammen og tilbyder hinanden faglig sparring om de igangværende projekter.

Vi forestiller os, at du er målrettet, kvalitetsbevidst og struktureret. Det er vigtigt, at du har lyst til at medvirke til at udvikle virksomheden og vores måde at arbejde på, så du er typen, der ser muligheder før begrænsninger. Din baggrund er formentlig enten ingeniør eller bygningskonstruktør. Vores forventninger til dig vil blive afpasset efter din erfaring, så du kan både være relativt nyuddannet eller en gammel rotte i faget. Det er dog vigtigt, at du har et godt overblik og kan håndtere flere igangværende sager samtidig.

Vores virksomhed er kendetegnet ved, at vi har det sjovt, samtidig med at vi arbejder hårdt på at skabe resultater. Du vil passe godt ind, hvis du tager det ansvar, der ligger lige foran dig og gør det, der er indlysende rigtigt. Vi har fart på og er ambitiøse, så initiativ og målrettethed får os til at smile og blive begejstrede. Idet vi er en lille tegnestue, så er vores projekter og arbejdsopgaver meget varierede og vi har gode muligheder for at bringe vores brede kompetencer ind i arbejdet. Læs mere om virksomheden her: https://www.arkon.nu/

Vi tilbyder: Frihed, ansvar, udviklingsmuligheder og gode ansættelsesvilkår.

Tiltrædelse: Snarest muligt – efter aftale. Vi afholder første samtalerunde den 25. november. Kandidater, der inviteres til samtale, vil skulle besvare en adfærdsprofil.

Spørgsmål: Kontakt John Martinussen på tlf. 27508868 eller email: jm@voksewerk.dk

Ansøgningsmateriale modtages kun via upload til rekrutteringsportalen af hensyn til GDPR. Materiale, der fremsendes via mail slettes uden at blive læst.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Virksomhedsinformation
Voksewerk
Torvebyen 2, 1
4600 Køge
Kontaktperson
 
Adresse:
4600 Køge
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
14-11-2019
Udløber:
02-12-2019
Kviknummer:
LJA-77465211
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse (byggeri)
Beliggenhed
Lignende job
GEO
Aarhus, Østjylland
RANTEK A/S
Randers, Østjylland