TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Faaborg-Midtfyn Kommune

|
Fyn
|
Indrykket 17-06-2021

Byggesagsbehandler. Brænder du for at bidrage til at skabe vækst og holde gang i byggeriet?

Foretrækker du fleksible arbejdsvilkår - måske at arbejde meget hjemmefra?
Har du nogle års erfaring som byggesagsbehandler eller er du eventuelt nyuddannet? Så læs videre!
 
Da vi ønsker ansøgninger fra flere kvalificerede ansøgere, genopslår vi en stilling som byggesagsbehandler. Ansøgere til det opslag, der havde frist 31. maj, vil fortsat blive taget i betragtning.
 
I Faaborg-Midtfyn Kommune er der gang i byggebranchen og mange spændende store projekter. Vi har derfor brug for at mande op og søger byggesagsbehandlere, gerne erfarne, til at indgå i vores team.
 
Vi har fået så gode erfaringer med hjemmearbejde det seneste år, at vi for den rette erfarne medarbejder tilbyder, at du kan blive ansat og arbejde hjemme en meget stor del af tiden. Derfor behøver du måske ikke at flytte for sige ja til et attraktivt job.
 
Om stillingen

I Faaborg-Midtfyn Kommune har vi en bred vifte af byggesager, så du kan forvente en afvekslende dagligdag.
 
Din hovedopgave bliver sagsbehandling af byggesager, herunder faglige vurderinger efter lovgivningen på bygge- og planområdet. Sagsbehandlingen har mange berøringsflader, og vi har dialog med virksomheder og borgere, indgår i BBR-opdatering, kommenterer lokalplaner og mere.
 
Du kommer til et byggesagsteam med en høj faglighed, hvor vi laver byggetilladelser og landzonetilladelser i tæt samarbejde med de øvrige afdelinger. Teamet er en del af Center for By, Land og Kultur, som beskæftiger i alt ca. 110 medarbejdere. Der er 12 medarbejdere og en teamleder i byggesagsteamet.
 
Vi ønsker en ny kollega, der:

  • er serviceminded og god til at kommunikere med virksomheder, konsulenter og borgere, herunder at indgå i afdelingens telefonvagt og personlige borgerbetjening
  • evner at bruge sine faglige kvalifikationer i samarbejdet om mulige løsninger
  • er god til at formulere sig – både skriftligt og mundtligt
  • har erfaring med sagsbehandling af byggesager
  • har flair for de juridiske aspekter i byggesagsbehandlingen, herunder et godt kendskab til byggelov, planlov og forvaltningslov
  • kan fungere som sparringspartner til fortsat udvikling af vores byggesagsteam
  • har et positivt livssyn – og gerne humoristisk sans
  • kan arbejde selvstændigt, struktureret og effektivt
  • har interesse for området og en relevant uddannelse som ingeniør, landinspektør, jurist, bygningskonstruktør eller lignende har kørekort
 
Vi kan tilbyde:
  • en geografisk stor kommune med stærk fokus på byudvikling og tiltrækning af erhvervslivet
  • forskellige byggesager med industri, landbrug, nye boligområder, sommerhusområder og bevaringsværdige bykerner
  • stor indflydelse på planlægning af egen hverdag
  • rigtig gode muligheder for at arbejde hjemmefra
  • et spændende og afvekslende job
  • et uformelt arbejdsmiljø med respekt for hinanden
  • betalt frokostpause, frugtordning og kollegamotion
  • samarbejde på tværs af fagområder.
Som byggesagsbehandler i Faaborg-Midtfyn Kommune arbejder du i en politisk styret organisation med udstrakt delegering fra Teknik- og Miljøudvalget. I Faaborg-Midtfyn Kommune lægger vi vægt på, at virksomheden og borgeren er i fokus, og vi er i tæt dialog med omverdenen og finder løsninger i samspil.
 
Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdsstedet er Mellemgade 15, 5600 Faaborg, og vi tilbyder udstrakte muligheder for hjemmearbejde.
 
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge med flexordning. Løn- og ansættelsesvilkår sker på baggrund af overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vi ønsker stillingen besat 16. august 2021 eller hurtigst muligt.

Yderligere information
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte teamleder Maria Christiansen på telefon 72 53 21 20 eller mach@fmk.dk

Ansøgningsfrist er den tirsdag den 29. juni 2021, og vi forventer at holde ansættelsessamtaler torsdag den 1. juli.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Virksomhedsinformation
Faaborg-Midtfyn Kommune
Tinghøj Alle 2
5750 Ringe
Kontaktperson
 
Adresse:
5750 Ringe
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
17-06-2021
Udløber:
29-06-2021
Kviknummer:
LJA-82266334
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Tilsyn og sagsbehandling
Beliggenhed
Lignende job
MOMENT A/S
Fredensborg, Nordsjælland
ADECCO A/S
Frederiksberg, Storkøbenhavn