TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Svendborg Kommune

|
Fyn
|
Indrykket 14-12-2021

Bygningskonstruktør med erfaring til bygningsvedligehold og byggeopgaver


Vores dygtige kollega har søgt nye spændende udfordringer. Vi søger derfor en afløser.

Vil du være en del af den allerbedste kommune og afdeling? Vores kommune – Svendborg Kommune – ligger i de smukkeste omgivelser og udviklingen sker på den helt store klinge. Vores afdeling - Kommunale Ejendomme - er især kendetegnet ved, at vi styrer vores opgaver digitalt i DaluxFM, har et højt fagligt niveau, har frihed under ansvar, mulighed for udvikling, har sparring, og så har vi de bedste kollegaer.

Du vil få mere end 30 dygtige og ambitiøse kollegaer i afdelingen, hvoraf ca. to tredjedele er placeret i Team Bygninger, som du bliver en del af. Vi er et stærkt team, sammensat af både nye og erfarne kollegaer. I både afdelingen og i teamet er vi gode til at arbejde sammen og hjælpe hinanden. I andre afdelinger i kommunen siger man, at det er rart at komme i vores afdeling.

Kommunale Ejendomme er en af i alt tre afdelinger i Center for Ejendomme og Teknisk Service (CETS), som er en del af direktørområdet Miljø og Teknik. Med andre ord, så er alle de tekniske afdelinger i kommunen vores nærmeste kollegaer, og vi løser vores opgaver sammen med de øvrige afdelinger i kommunen.

Vores mission er at sikre optimale rammer for kommunens brugere, herunder skoler, børnehaver, plejecentre, kultur- og administrationsbygninger m.fl. Vi har ca. 300.000 m2, fordelt på ca. 800 bygninger.

Afdelingen har ansvaret for den grønne omstilling på bygninger, løbende akutte og planlagte vedligeholdelsesopgaver, og for udvikling af vores bygningsmasse i samarbejde med vores brugere – samt kommunes forsikringer, biler og ind/udlejning af boliger og erhverv. Vi håndterer alt fra mindre ombygninger til større renoveringer, tilbygning og nybyggerier. Derudover har vi også en række meget spændende opgaver, som skal løses for at få Landsstævnet 2022 stablet på benene.

Hvad forventer vi af dig:

  • Du har en relevant uddannelse som fx bygningskonstruktør med en håndværksmæssig baggrund.
  • Du har erfaring i at styre håndværkere, indhente priser og lave udbud. 
  • Du kan tegne i Revit Architecture, og har et godt kendskab til IKT og BIM.
  • Du arbejder struktureret og er vant til at arbejde i IT-systemer.
  • Du er hjemmevant i BR18 – eller kan blive det hurtigt.
  • Du er opdateret på nyeste viden indenfor faget.
  • Du kan træffe fagligt rigtige beslutninger, også når det går stærkt.
Vi har brug for en kollega der fra dag ét kan tage ansvar og bidrage til den fælles opgaveløsning. Derfor er det vigtigt, at du har nogle års erfaring fra et håndværkerfag eller som konstruktør.

Hos os løser vi problemerne i fællesskab, så det er vigtigt, at du kan samarbejde med både kollegaer, brugere, og eksterne leverandører. Til gengæld er vi også fælles om ansvaret.

Hvad kan vi tilbyde:
Dine primære opgaver vil fra starten have hovedvægt på vedligeholdelses- og mindre byggeopgaver. Vi lægger vægt på afdelingens og vores egen udvikling.  Vi vil som dine nærmeste kollegaer tage godt imod dig, sikre at du får en god introduktion og kommer godt i gang.

Du får base på vores kontor i Vester Skerninge, hvor du foruden vores afdeling, møder kollegaer fra vores nærmeste samarbejdspartnere: Trafik og Infrastruktur, Byg & BBR samt Natur og Miljø, pt er vi ca. 100 kollegaer på adressen. Vi har en kantineordning med lækker mad, parkering, og som ansat i kommunen får du adgang til personalegoder såsom leje af sommerhuse, kunstforening og personaleforening.

Du skal have gyldigt kørekort til personbil.

Samtalen finder sted den 21. januar 2022, hvor ansættelsesudvalget er 4 repræsentanter fra afdelingen, ledelsen og vores nærmeste samarbejdspartnere.

Ansættelsen sker under overenskomstmæssige forhold.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Rasmus Ege på tlf. 3017 5355 eller afdelingsleder Viben Kræmmer på tlf. 3017 5903.

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer, rigt foreningsliv, samt folkeskoler i top og med særligt fokus på bevægelse og sport. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine godt 58.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Virksomhedsinformation
Svendborg Kommune
Svendborgvej, 135
5762 Vester Skerninge
Tlf:
30175903
Kontaktperson
 
Adresse:
5762 Vester Skerninge
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
14-12-2021
Udløber:
16-01-2022
Kviknummer:
LJA-83096727
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Konstruktion og projektering mv.
Beliggenhed