TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Gem annonce

Silkeborg Kommune

|
Midtjylland
|
Indrykket 09-06-2019

Bygningskonstruktør til bygherrefunktion i Ejendomme

Silkeborg Kommune oplever i disse år stor vækst og tilflytning til kommunen. Dette medfører behov for udvikling af de kommunale ejendomme for at kunne servicere alle vores nye og eksisterende borgere. Hos Silkeborg Kommune Ejendomme har vi derfor behov for at udvide medarbejderstaben med en bygningskonstruktør, som skal varetage bygherrefunktionen på om- og tilbygninger samt mindre nybyggerier.
 
Silkeborg Kommune Ejendomme
Ejendomsstaben varetager bl.a. udvikling, drift og vedligeholdelse af kommunens ca. 450.000 m2 efter principperne i Facility Management. Du vil blive en del et team bestående af syv konstruktører og ingeniører der varetager bygherrefunktionen, og derudover får du kollegaer, som beskæftiger sig med bl.a. vedligeholdelse, energi og teknik, teknisk service, rengøring, forsikring og risikostyring samt køb og salg af kommunens ejendomme m.v.
 
Arbejdsopgaver
Du vil få en varieret dagligdag, hvor du vil være projektleder på gennemførelsen af en række forskelligartede byggeopgaver med ansvar for såvel kvalitet, tid og økonomi i tæt samarbejde med vores kunder – de forskellige driftsafdelinger i Silkeborg Kommune (f.eks. Skoleafdelingen og Børne- og Familieafdelingen).
 
Du vil i nogle tilfælde selv projektere, udbyde og koordinere byggearbejderne, og i andre tilfælde vil du samarbejde med eksterne rådgivere omkring projekterne. Du skal således kunne manøvrere hjemmevant i feltet mellem rådgivere, myndigheder, håndværkere, leverandører, driftspersonale og brugere.
 
Derudover kan du blive en del af øvrige ad-hoc projekter, der indgår som en naturlig del af et professionelt ejendomscenters arbejdsopgaver.
 
Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du måske har nogle års erfaring fra en rådgivningsvirksomhed eller lignende, og kan således arbejde selvstændigt med projekter fra de indledende drøftelser omkring behov med vores brugere og frem til aflevering af projektet til drift.
 
Det vil også være en fordel - men ikke en forudsætning - hvis du har erfaring med styring af mindre byggeopgaver i fagentreprise.
 
Vi forventer, at du kan bidrage til udvikling af nye arbejdsmetoder, herunder medvirke til at videreudvikle den projektmodel, som vi arbejder efter og som er grundlag for igangsætning af nye opgaver/projekter.
 
Da du får en bred kontaktflade til mange forskellige typer mennesker, forventes det at du både skriver og taler dansk flydende. Samtidig får du opgaver i hele Silkeborg Kommune, og det forventes derfor at du har kørekort.
 
Vi tilbyder:

  • kompetent faglig sparring og udvikling af dine kompetencer
  • en uformel omgangstone på den gode måde
  • at du kan blive en del af et åbent kontorfællesskab med et godt arbejdsmiljø
  • mulighed for selv at tilrettelægge din arbejdsdag
Stillingen er på 37 timer pr. uge og ønskes besat 1. september 2019.
 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
 
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Lasse Pedersen på tlf.
29 16 10 78 eller sektionsleder Søren Overgaard på tlf. 40 20 45 50.
 
Ansøgningsfrist tirsdag 25. juni 2019. Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag 2. juli.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
 
Vi indhenter offentlig straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Virksomhedsinformation
Silkeborg Kommune
Østergade 1
8600 Silkeborg
Kontaktperson
 
Adresse:
8600 Silkeborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
09-06-2019
Udløber:
25-06-2019
Kviknummer:
LJA-73996439
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Konstruktion og projektering mv.
Beliggenhed
Lignende job
HusCompagniet - Aarhus
Aarhus, Østjylland
Gibotech A/S
Odense, Fyn
Gem annonce