TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

HANSEN TOFT A/S

|
Østjylland
|
Indrykket 30-08-2021

COO

COO


Du brænder for at drive og udvikle produktion og supply chain samt udvikle og motivere ledere og specialister i dine teams!


ExamVision er globalt blandt de større producenter af avancerede lupbriller til læger og tandlæger, og deres briller er i front på ergonomi, kvalitet og design. Virksomheden oplever høje tocifrede vækstrater i disse år og realiserer i 2021 en omsætning på et højt tocifret millionbeløb. Tempoet i virksomhedens produktudvikling øges markant i disse år, og man introducerer mange nye produkter og features de kommende år.

Med reference til CEO får du både det strategiske/udviklingsorienterede og driftsmæssige ansvar for virksomhedens supply chain med ca. 35 ansatte fordelt på produktion, PTA/Q, sourcing, LEAN og aftersales/Service. Du sikrer sammen med mellemlederne, at processerne optimeres, og at supply chain skaleres, så kapaciteten tredobles frem mod ’25.

Dine nøgleopgaver:

Ledelse

  • Ledelse og udvikling af supply chain-organisationen, herunder løbende organisations- og ledelsesudvikling i området
  • Prioritere og eksekvere strategiske forandringsprojekter i supply chain, herunder hands-on projektledelse af væsentlige strategiske forandringsprojekter
  • Deltagelse i chefgruppens udvikling af hele virksomheden

 

Supply chain

  • Sikre en effektiv daglig drift, lavest mulige produktionsomkostninger og højst mulig effektivitet samtidig med, at produktionskapaciteten øges markant
  • Sikre at virksomhedens overordnede produktionsstrategi eksekveres
  • Lede en effektiv ibrugtagning af nyopførte produktionsfaciliteter og sikre optimal indretning af disse
  • Optimere forretningsgange og processer, blandt andet gennem implementering af LEAN mindset

Kombinér en attraktiv stilling omkring produktudvikling med et balanceret familieliv i skøn natur
ExamVision er placeret på Samsø, og virksomheden håber, du har lyst til at bosætte dig på øen. Samsø er placeret midt i Danmark med færge til både Sjælland og Jylland (Hou og Aarhus), og der er stort fokus på familielivet, børnene, bæredygtighed og en god balance mellem arbejde og fritid. Der er stor lokal opbakning til skoler, institutioner og foreninger, så tilflyttere bliver hurtigt en del af de stærke fællesskaber. Du kan også arbejde 4 dage om ugen i virksomheden og hjemmefra den sidste dag.

 

Du har erfaring med ledelse, herunder ledelse af ledere og har haft ansvaret for en produktion.

I dag sidder du formentligt som fabrikschef, COO eller Supply Chain Manager ved en mellemstor eller større produktionsvirksomhed og har mod på en ny udfordring hos en vækstvirksomhed med global afsætning. Du udarbejder transparente og strukturerede projektplaner og sikrer effektiv og målrettet implementering og opfølgning. Du har en indsigt i LEAN-værktøjer og arbejder generelt ud fra et continuous improvement mindset. Ideelt set har du erfaring med større forandringsprocesser i supply chain f.eks. ibrugtagning af ny kapacitet samt større omlægning af arbejdsgange i produktionen.

Du er proaktiv og procesorienteret
Du har gennemslagskraft samt stærke samarbejds- og kommunikationsevner og overholder deadlines. Du er naturligvis analytisk og struktureret men trives også i en service- og vækstorienteret virksomhed, som er præget af dynamik, forandringer, korte beslutningsveje samt et stort fokus på tilfredse kunder. Din tilgang til ledelse er værdibaseret, og det er vigtigt for dig, at dine medarbejdere både præsterer, udvikles og trives, samt at niveauet af engagement og commitment er højt i teamet.

Du får stor indflydelse på virksomhedens drift og udvikling som leder af flere af nøglefunktionerne. Som ansvarlig for en stor del af virksomhedens drift bliver du en naturlig sparringspartner for CEO og får en væsentlig del af ansvaret for, at virksomheden når de ambitiøse vækstmål.


Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Frank Lajer på 2018 8818.


Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

 

ExamVision blev stiftet i 2001 og beskæftiger i dag ca. 60 personer. Virksomheden designer, udvikler, producerer og afsætter teknologisk avancerede lupbriller til læger og tandlæger globalt. Virksomheden er familieejet, og kulturen i virksomheden er grundlæggende rodfæstet i stifterens værdier omkring ordentlighed og respekt for andre mennesker samt høje ambitioner for produkternes kvalitet, funktionalitet, design og innovation.

Organisationen har en meget flad ledelsesstruktur og er præget af en uformel samt uhøjtidelig tone og tilgang. Omsætningen vokser hurtigt i disse år, og ledelsen ønsker at styrke organisationen med yderligere kompetencer, hvorfor der alene det sidste år er ansat yderlige 10 medarbejdere.

Læs mere på www.examvision.com

 


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Virksomhedsinformation
HANSEN TOFT A/S
Industrivej 11
8305 Samsø
Kontaktperson
 
Adresse:
8305 Samsø
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
30-08-2021
Udløber:
25-10-2021
Kviknummer:
LJA-82588025
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse (teknik)
Beliggenhed