TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

AFRY

|
Vestjylland
|
Indrykket 03-03-2021

CTS-rådgiver - AFRY Buildings - Aarhus/Herning

Er CTS/BMS din hjemmebane? Brænder du for at rådgive kunder såvel som kollegaer? Og kunne du samtidig tænke dig at blive en del af et mindre specialistteam under opbygning? Så er du sikkert den CTS-rådgiver, vi søger til vores CTS-team i Herning eller alternativt Aarhus.

"Med en megatrend mod et samfund og en bygningsmasse som automatiseres og i højere grad gøres ”smart” har vi som rådgivere og i særliggrad CTS-rådgiver placeret os i center af denne megatrend. Som CTS Rådgiver i AFRY bliver man nøgleperson i vores bæredygtighedsdagsorden og i arbejdet mod en højere grad af SMART cities fortæller" Thomas Hoff Afdelingsdirektør, Consultancy.

Velkommen til AFRY

Hos AFRY Buildings vil du få + 200 kolleger, som sidder på kontorer i Aarhus, Herning og Herlev og yder ingeniørrådgivning indenfor byggeri og anlæg. I alt har AFRY-koncernen mere end 17.000 ansatte verden over, hvoraf ca. 600 medarbejdere sidder i AFRY Danmark på vores kontorer rundt omkring i landet. Her yder de rådgivning inden for byggeri, industri, transport, energi og design. Når du træder ind ad døren hos os, vil du straks opleve den uformelle stemning, det høje humør og gode kollegaskab, som gør vores arbejdsplads til et rigtigt rart sted at være.


Om jobbet

Som CTS-rådgiver får du en central rolle i vores CTS & Commissioning-afdeling, hvor du vil indgå i et mindre team under opbygning. Du vil derfor også få mulighed at præge udviklingen i afdelingen. Dine arbejdsopgaver vil primært være:

  • Rådgivning – både internt i forhold til projekterne og eksternt til vores kunder

  • Projektering og projektledelse

  • Udbud

  • Tilsyn på CTS/BMS samt SCADA anlæg

  • Mulig deltagelse i commissioning

Arbejdet som CTS-rådgiver i AFRY er meget varieret og involverer både tilsyn, projektering og projektledelse. Vi arbejder med en bred vifte af projekter, og du kommer til at håndtere store såvel som små opgaver. Afhængig af projekttype vil du komme til at arbejde både selvstændigt og i tværfaglige projektteams. Det er derfor vigtigt, at du mestrer begge arbejdsformer.

Profil

Du er som person proaktiv, god til at tage initiativ og tør gå nye veje, der kan bidrage til nye innovative og bæredygtige løsninger. Derudover formår du at skabe sammenhæng imellem alle involverede fagområder inden for bygningsautomatik og bruger din viden til at yde troværdig rådgivning til både interne og eksterne samarbejdspartnere.

Derudover er du:

  • Af el-teknisk uddannelsesbaggrund som fx elektriker, installatør eller mekaniker og har erfaring fra byggebranchen – gerne med rådgivning indenfor CTS-, BMS-, Scada og PLC-styringer, dog ikke et must.

  • Vant til at have direkte kundekontakt, er udadvendt og samtidig en dygtig formidler af faglig viden, både mundtligt og skriftligt.

  • Gerne med solidt kendskab til diverse el-regulativer.

  • God til at arbejde selvstændigt med opgaver og motiveres af frihed under ansvar.

  • En teamplayer og er i stand til at støtte og udfordre dine kolleger, så du får det bedste frem i dem.

Vi tilbyder

Kan du se dig selv i ovenstående, så kan vi tilbyde dig et spændende og udfordrende job i en succesfuld og jordnær virksomhed. Med vores værdier teamplayer, devoted og brave bestræber vi os hver dag på at skabe en stærk virksomhedskultur, der med projekterne og kunden i fokus, leverer de bedste løsninger.

Du kan se frem til en hverdag, som du får stor frihed til at planlægge, så længe opgaverne løses. Vores medarbejdere er vores vigtigste ressource, og vi investerer gerne i din videre udvikling, fx i form af kurser.

Mere konkret tilbyder vi:

  • Fleksible arbejdsforhold og løn efter kvalifikationer på et konkurrencedygtigt niveau

  • Pensionsordning og sundhedsforsikring

  • Kantineordning og en aktiv personaleforening med forskellige arrangementer.

  • Kompetente kolleger, der har et rigtig godt sammenhold – ikke blot i teamet, men i hele AFRY.

Interesseret?

Så glæder vi os til at modtage din ansøgning og CV via nedenstående link. Vi modtager af hensyn til dataloven ikke ansøgninger via mail, og det er derfor vigtigt, at du søger via linket på vores hjemmeside. Alle henvendelser behandles fortroligt. Samtaler afholdes løbende.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Virksomhedsinformation
AFRY
Viborgvej 1
7400 Herning
Kontaktperson
 
Tlf:
51756145
Adresse:
7400 Herning
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
03-03-2021
Udløber:
02-04-2021
Kviknummer:
LJA-81781534
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse (byggeri)
Beliggenhed
Lignende job
Viking Life-Saving Equipment
Esbjerg, Syd- og Sønderjylland
ExpoMatch
Aalborg, Nordjylland