TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

hummel A/S

|
Østjylland
|
Indrykket 27-10-2021

Design Assistent til hummel KIDS i Aarhus

Er du en kreativ designer med passion for trends og flair for børnesko? Så har du her muligheden for at spille dig på holdet hos hummel A/S som vores nye Design Assistent.

Velkommen til

Hos hummel A/S er det vores passion at designe, levere og markedsføre sports- og sport-fashion styles. Vi er et brand med en unik historie og kultur – som vi elsker og er stolte af.

Som vores nye Design Assistent bliver du en del af vores KIDS Footwear team der består af 4 dedikerede holdspillere, der har ansvaret for at designe, udvikle og indkøbe sko. Vi er fan af individer med karakter, der dog også formår at arbejde i teams med god energi, ydmyghed og masser af holdånd.

Arbejdsopgaver

Hos hummel ønsker vi at opfordre til en aktiv livsstil, hvor dine opgaver vil være at designe og udvikle styles hertil med fokus på både trends, komfort og funktionalitet.

Som Design Assistent for KIDS Footwear er du en del af hele værdikæden fra idé til det endelige produkt. Du kommer til at oprette styles i vores IT-system Navision/Delogue, samt bliver en del af fitting og kommentering af proto- og salgsprøver i samarbejde med indkøb.

Du kommer til at spille en rolle i udviklingen af sæsonens kreative designretning i samarbejde med andre designere, hvorfor du også kommer til at udvikle dine egne designfærdigheder samt samarbejdsevner.

Du vil i samarbejde med sourcere/produktudviklere definere og vælge materialer, hvor et godt materialekendskab er vigtigt. Du laver både designtegninger i illustrator, detaljetegninger, grafiske prints samt deltager i udarbejdelse af stylesheets til leverandører.

Dine kvalifikationer
  • En relevant designuddannelse fra DSKS, KADK, KEA, VIA eller lignende uddannelsessted.
  • Du har materialekendskab og er sikker i dit materialevalg. Erfaring eller kendskab til funktionalitet og sportsmetervarer er et plus.
  • Du har et godt øje for farver og kombinationer.
  • Kendskab til Adobe Illustrator. Færdigheder inden for Adobe InDesign/Adobe Photoshop, Navision, Delogue og Excel er en fordel.
  • Du har gå på mod og er interesseret i at lære nyt.
Vi tilbyder dig

Hos hummel gør vi os umage for at være en god arbejdsplads. Vi har en åben, ærlig og god tone hinanden imellem og der er nærhed til ledelsen og gode muligheder for personlig udvikling. Vi spiller i angreb og går efter at vinde, men vi er også det hold, der har det sjovest.

Dit nye arbejdssted vil blive på vores hovedkontor i Aarhus C. Her arbejder vi til daglig tæt på omtrent 200 kollegaer, som alle er klar til at spille dig på holdet.

Hos hummel får du:

  • En god arbejdsplads, hvor udvikling og relationer er i fokus. Vi spiller på tværs i huset, og har en helt speciel stemning, hvor alle hilser på hinanden og har en god dialog.
  • Hos os er der plads til faglige udfordringer, samt balance mellem arbejdsliv og privatliv. Vi har fleksible arbejdsforhold (7-17), samtidig med at det er muligt at dyrke 1 times sport i arbejdstiden og hjemmearbejdsdage.
  • En god kantineordning med lækker frokost og frugtordning
  • Personaleforeningen hummelbien, som er med til at styrke sammenholdet med firmafester, julefrokost, udflugter, kulturelle aktiviteter osv.
Interesseret?

Der vil være ansøgningsfrist d. 28. november 2021, men melder den rigtige spiller sig til holdet før, så er vi klar til at rykke videre i processen. Det betyder også at stillingsopslaget i enkelte tilfælde vil blive fjernet før den annoncerede ansøgningsfrist. Vi bestræber os på, at man kan tiltræde stillingen hurtigst muligt og senest d. 1. januar 2022.

Ansøgninger som ikke bliver sendt via linket, vil ikke blive taget i betragtning.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om hummel A/S – alt handler om sport, kids og style.

hummel A/S er en global virksomhed, som er repræsenteret i mere end 35 lande verden over og som arbejder for at skabe en mere bæredygtig forretning med karakter. Og vi tror på det, vi gør. For vores klare mission er: ”Change the world through sport”. Læs mere om os her


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Virksomhedsinformation
hummel A/S
Balticagade 20
8000 Aarhus C
Kontaktperson
 
Tlf:
23367119
Adresse:
8000 Aarhus C
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
27-10-2021
Udløber:
28-11-2021
Kviknummer:
LJA-82876113
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Industri, retail og tekstil
Beliggenhed