TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Danmarks Tekniske Universitet

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 25-02-2019

Digital FM-konsulent til nyetableret digital sektion til en af Danmarks største driftsherrer

Vil du med på en digital og visionær mission, hvor datadreven indsigt giver værdifuld forretningsunderstøttelse for Danmarks Tekniske Universitets byg- og driftsherreorganisation Campus Service (CAS)?

Er du ivrig for at blive udfordret fagligt og leder efter nye muligheder for at:

  • udvikle, implementere og drive digitale forandringer
  • træde ind i et ungt og dynamisk team
  • være en digital ambassadør i en stolt og nytænkende organisation

CAS har gennem flere år haft fokus på digitalisering i alle dele af forretningen. Vi er ambitiøse i den digitale udvikling, og for at opnå det fulde potentiale placeres du i en tværgående og central sektion, som skal stå for at definere en strategi for digitaliseringen samt at føre den ud i livet. Et vigtigt element i dette er, at der opbygges stærke digitale kompetencer inden for hver af de overordnede områder inden for vores kerneforretning; byplanlægning (GIS), byggeri (IKT/BIM) og bygningsdrift (CAFM).

Som vores nye digitale FM-konsulent vil du have en central rolle i at understøtte de dele af forretningen, som står for bygningsdriftens data og processer. En rolle som skal være både faglig stærk, understøttende og udviklende.

Dine primære ansvarsområder er at:
  • konsultere CAS når det gælder bygningsdata og digitale driftsprocesser.
  • understøtte CAS' driftssektioner og -medarbejdere i anvendelse af digitale værktøjer samt undervisning og kompetenceudvikling.
  • administrere CAS' driftssystemer
  • give input til CAS digitale strategi for også at operere ud fra denne.
  • drive og udvikle på CAS' forretningsdata.
  • du, på vegne af CAS, altid er på forkant med digitale tendenser, trends og diskurser i branchen.

Vores forventninger til dig er, at:
  • du har et højt drive og er motiveret til at gøre en forskel i en nyetableret sektion.
  • du har solid dokumenteret erfaring med digitalisering, IT og facilities management.
  • du har flair for at arbejde med store og komplekse mængder af data og processer samt kan evne at skabe værdifuld indsigt for vores forretning.
  • du er uddannet ingeniør, arkitekt, bygningskonstruktør eller lignende.
  • du er selvstændig, tager ansvar og ejerskab over dine opgaver samt en god teamplayer.
  • du trives i en stor organisation med mange interessenter og har stærke kommunikative egenskaber.

Hvad tilbyder vi dig
Nyetableret sektion hvor du kan være med til at præge en arbejdsplads i konstant udvikling med gode kollegaer og et uformelt arbejdsmiljø. Et udadvendt og varieret job med gode muligheder for faglig og personlig kompetenceudvikling.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for Akademikere i staten eller anden relevant overenskomst. Der er mulighed for forhandling af et tillæg efter kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest fredag den 15. marts 2019. Åbn linket "Ansøg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV. og eksamensbeviser.

Det forventes, at jobsamtalerne afholdes i uge 12 og 13, og endelig kandidat kan forvente to samtaler. Ansættelsen vil være fra 1. maj 2019 eller snarest muligt.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte sektionsleder Khoa Dang Ngo på 2682 9441 eller e-mail khoango@dtu.dk.

Om DTU Campus Service
Med ca. 200 ansatte er Campus Service en af DTU's 8 teknisk administrative koncernstabe. Campus Service har til formål at udvikle, drive og vedligeholde DTU's bygningsmasse, arealer og faciliteter, samt varetage indvendig vedligehold og tilsyn med de derudover lejede DTU arealer og faciliteter.

Målet for Campus Services virksomhed er, at DTU's bygninger, omgivelser og faciliteter er attraktive for de ansatte og studerende, men også at andre borgere, virksomheder og lokalsamfund anser DTU og DTU's faciliteter som et aktiv, de meget gerne benytter og samarbejder med.

DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. 11.200 studerende uddanner sig her til fremtiden, og 6.000 medarbejdere har hver dag fokus på uddannelse, forskning, innovation og forskningsbaseret rådgivning, som bidrager til øget vækst og velfærd. DTU stiller krav og giver muligheder uanset hvor i organisationen, man arbejder. Vi står for høj faglighed, kollegial respekt og ansvarlig handlefrihed.



Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Virksomhedsinformation
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelunds Vej 101
2800 Kgs. Lyngby
Tlf:
45252525
Fax:
45881799
Kontaktperson
 
Adresse:
2800 Kgs. Lyngby
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
25-02-2019
Udløber:
15-03-2019
Kviknummer:
LJA-71013419
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Konstruktion og projektering mv.
Job i virksomheden
Danmarks Tekniske Universitet
Lyngby-Taarbæk, Storkøbenhavn
Danmarks Tekniske Universitet
Lyngby-Taarbæk, Storkøbenhavn
Beliggenhed
Lignende job
HP BYG A/S
Køge, Midtsjælland
Sonne Huse A/S
Hjørring, Nordjylland