TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Gem annonce

Teknik & Miljø

|
Lolland & Falster
|
Indrykket 03-11-2021

Dygtig og løsningsorienteret medarbejder til byggesagsområdet

Har du lyst til at gøre Guldborgsund Kommune endnu bedre til at behandle byggesager, kan du lide at arbejde med lovgivning, og er du god til at tale med mennesker, så ligger opgaverne klar til dig.
Guldborgsund Kommune oplever stor vækst i byggeriet, og vi søger derfor en ny kollega, da en af vores medarbejdere har fået andet arbejde.
Kan du snakke med vores borgere? Både dem der har gode idéer til et byggeri og dem, der har svært ved at forstå reglerne om højdegrænseplan og fastsættelse af niveauplan. Så bør du søge stillingen. 

Hvad bliver dine arbejdsopgaver
Sagsbehandling inden for alle aspekter af byggesager og forhåndsdialog med borgere og virksomheder. Det gælder både byggetilladelser, helhedsvurderinger, aktindsigtsanmodninger, klagesager osv.

Du skal derfor kunne lide at læse paragraffer i bygningsreglementet og afgørelser fra klagenævnet, men hele tiden have borgerens perspektiv med en løsningsorienteret og professionel tilgang.

Alle opgaver skal løses i et tæt samspil med borgere og kolleger, så du skal være god til at skabe relationer og kunne koordinere en opgave med kolleger. Du skal kunne arbejde med stor faglighed uden at tabe helheden af syne. Det er vigtigt, at du arbejder struktureret og gør en indsats for at sikre, at det er tydeligt, hvilke vurderinger du ligger til grund for din sagsbehandling og afgørelser.

Hvem er du?

Du har:

  • Kendskab til bygningsreglementet
  • Gerne viden om byggeri og konstruktioner
  • Kendskab til god forvaltningspraksis i det offentlige
  • Gode evner til at kommunikere og argumentere enkelt og klart i både skrift og tale (også til borgere og kolleger, der ikke kender til fagudtryk)
  • Evne til at skabe overblik, så du kan styre og strukturere sager m.m.
  • Fokus på at tilbyde borgerne en løsningsorienteret sagsbehandling
  • Gode evner på dansk, både når du taler og skriver
  • Kørekort til personbil.

Hvem er vi?
Dine opgaver er i Center for Teknik & Miljø – Myndighedsafdeling i faggruppe Bolig & Byggesag, hvor vi pt. er 8 byggesagsmedarbejdere og 2 medarbejdere som arbejder med kondemneringssager. Vi er samtidig i gang med at rekruttere en teamleder til faggruppen, som kan sikre den faglige sparring og prioritering af sagerne. Du vil møde meget engagerede og fagligt velfunderede kolleger, hvor vi bruger hinandens kompetencer og udvikler os selv og opgaveløsningerne i fællesskab. Vi har fokus på opkvalificering og efteruddannelse.

Du vil få en travl hverdag med stor indflydelse på dine arbejdsopgaver, og du kan i stor udstrækning selv tilrettelægge din arbejdsdag. Vi er en fleksibel arbejdsplads, der tror på at digitaliseringen skal komme både medarbejdere og arbejdsgiver til gode. Derfor tilbyder vi gode muligheder for hjemmearbejdsplads, og vi har flextid, så vi får medarbejdere, som trives.

Til dagligt arbejder vi i henhold til det guldborgsundske mindset, der består af fire værdier: Samskabelse og dialog, tidlig og rettidig indsats, helhedsorienteret tilgang og udnyt potentialerne.

Ansættelsesvilkår:
Stillingen er en fastansættelse på 37 timer pr. uge med start 1. januar eller derefter. Løn afhænger af kvalifikationer.

Ansøgningsfrist:
Er du interesseret i jobbet, skal vi have modtaget din ansøgning senest søndag 5. december 2021.
Send din ansøgning ved at klikke på "send ansøgning" og vedhæft din ansøgning, dit CV samt eventuelle andre relevante dokumenter. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.
 
Samtaler:
Vi forventer at afholde samtaler med de udvalgte kandidater den 15. december 2021. Inden samtalen udleverer vi en opgave til dig, som du præsenterer til samtalen.

 Mere information:
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Casper Henriksen, afdelingsleder, tlf. 2518 1891, e-mail: cahe@guldborgsund.dk

Mere om Guldborgsund Kommune:
Hvis du ikke er fra lokalområdet og ønsker at flytte hertil, så tilbyder Business Lolland-Falster hjælp til at finde job til din ægtefælle eller partner. Det kan du læse mere om på http://www.businesslf.dk/move2lf/

Guldborgsund Kommune har pr. 1. august 2015 indført røgfri arbejdstid.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c5017b7f)


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Virksomhedsinformation
Teknik & Miljø
Parkvej 37
4800 Nykøbing F
Kontaktperson
 
Tlf:
54731000
Adresse:
4800 Nykøbing F
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
03-11-2021
Udløber:
05-12-2021
Kviknummer:
LJA-82906506
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Tilsyn og sagsbehandling
Beliggenhed
Gem annonce