Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges.
Opslaget vises udelukkende som reference
Dynamisk byggesagsbehandler
Er du interesseret i bygge- og planloven samt frisk på at indgå i dialog med vores borgere? Så mangler Thisted Kommune netop dig. Vi søger nemlig en byggesagsbehandler med fokus på god service og høj faglig kvalitet.
Du vil blive ansat i Plan- og Miljøafdelingen i Hurup, der er en af de tre afdelinger, som udgør Teknik, Erhverv og Beskæftigelse. I dagligdagen vil du dog indgå i Team Byg, et godt og stabilt team på 11 personer med masser af humor og energi. Derfor er det vigtigt, at du som person kan trives i sådanne rammer.
Som byggesagsbehandler får du mange samarbejdsrelationer både internt og eksternt, da sagsbehandlingen ofte foregår i samarbejde og dialog mellem vores ansøgere og dine kolleger.
Dine kommende opgaver kan for eksempel være
- Myndighedsbehandling
- Vejledning i forhold til Bygge- og Planloven
- Klargøring af sager til politisk behandling
- Færdigsyn og afslutning af byggesager
- BBR
- Hegnsyn
- Besigtigelse af dårlige boliger
- Myndighedsbehandling ved ulovligt byggeri
Vi forventer af digAt du enten har eller snart får en relevant uddannelse, som f.eks. bygningskonstruktør, ingeniør, arkitekt eller anden relevant baggrund. Derudover skal du have interesse for det lovmæssige inden for byggesagsbehandling, samt evnen til hurtigt at tilegne dig ny viden og have forståelse for datadisciplin.
Da vi ønsker at tilbyde vores borgere en god service, er det vigtigt, at du kan kommunikere klart og tydeligt både mundtligt og skriftligt.
Vi kan tilbyde digEn arbejdsplads som sætter en ære i god kollegakarma og ønsker fagligt dygtige medarbejdere. Derfor vil der være gode muligheder for personlig udvikling inden for byggesagsbehandlingsområdet og i en tværfaglig kontekst.
Generelt om rekrutteringsprocessenAnsøgningsfrist: 26. juni 2022, kl. 8.00
Interview: Løbende
Tiltrædelse: Snarest
Ansættelsesvilkår- Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principperne for Ny løn
- Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer/uge
Kontakt vedrørende stillingenFor yderligere oplysninger vedrørende stillingen kan du kontakte sektionsleder for Byg og Byfornyelse, Kim Daniel Larsen på telefon 99 17 21 47 eller mail
kdl@thisted.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk