TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

SENSU A/S

|
Midtsjælland
|
Indrykket 25-06-2020

El-installatør til Ringsted

Uggerly Installation A/S er en dynamisk nordjysk virksomhed stiftet i 1993, der med udspring i el har udviklet sig til også at omfatte VVS og svagstrøm. Virksomheden ledes af brødrene Henrik og Jens Uggerly, som også er ejere af virksomheden. Virksomheden beskæftiger i dag over 300 medarbejdere fordelt på tre afdelinger – en i Aalborg, en i Ringsted og en i Skovlunde. Uggerly Installation har desuden et tæt samarbejde med HusCompagniet, hvor de står for el- og VVS-opgaverne i en del af Danmark.

Hos Uggerly Installation udgør godt håndværk, dygtige medarbejdere og gode relationer grundstenene i virksomheden. Der arbejdes således målrettet med at skabe gode og langvarige relationer til både kunder og medarbejdere, og gennem mange års erfaring i branchen og virksomhedens faglige ekspertise sikres effektive og gode løsninger samt tryghed for kunderne. Virksomheden har som vision at være den effektive forbindelse indenfor el og VVS i Danmark, og der stræbes derfor efter altid at udføre kvalitetshåndværk og yde god service. Fokus er på at fejlforebygge frem for at fejlrette.

Til typehusafdelingen i Ringsted søges nu en dygtig el-installatør.

Vil du med på holdet i en af Danmarks førende installationsvirksomheder?

El-installationer i Typehuse

Vi tilbyder dig en spændende og udfordrende hverdag i en virksomhed, der er kendetegnet af vækst og en god og sund økonomi. Du får selvstændigt ansvar samt mulighed for at præge tingene og dermed mulighed for at gøre en forskel for både kunder, samarbejdspartnere og for virksomheden.

Som en del af et velfungerende team bliver du ansvarlig for rådgivning af kunder og løbende dialog med samarbejdspartnere. Dette med henblik på at sikre en god kundeoplevelse, hvor kunderne modtager en kvalitetsløsning til aftalt tid. Du får således til opgave at supportere vores kunderådgivere i tekniske spørgsmål, udarbejde specialtilbud i relation til typehuse samt bestille de rette materialer. Du vil ligeledes blive ansvarlig for logistik samt for tilsynsføring inklusive kvalitetssikring.

For at få succes i jobbet har du en baggrund som el-installatør eller maskinmester. Du har erfaring med planlægning, indkøb af materialer samt udarbejdelse af kvalitetssikringsmateriale, og ikke mindst forstår du vigtigheden af at yde god kundeservice. Det forventes desuden, at du naturligt indgår i det gode samarbejde, som virksomheden har med HusCompagniet. Du bruger PC’en som et naturligt arbejdsredskab, har en god teknisk forståelse, og du har erfaring med at udføre beregninger.

Som person er du imødekommende og serviceminded, men også tydelig i kommunikationen. Du er initiativrig, ansvarsbevidst og pligtopfyldende, og du sætter en ære i at sikre, at kunden får en god oplevelse. Du arbejder struktureret, målrettet og detaljeorienteret, og du trives i en dynamisk og travl hverdag. Du motiveres af at samarbejde med dine kollegaer i afdelingen og af at bidrage til udviklingen i virksomheden.

Vi forventer derfor, at du bor hensigtsmæssigt i forhold til Ringsted. Du bliver tilknyttet kontoret i Ringsted, men har opgaver i store dele af Sjælland, men primært i Storkøbenhavn.

Er det dig, vi søger? Så opfordrer vi dig til at søge jobbet snarest. Vi arbejder ikke med ansøgningsfrister og vi behandler ansøgningerne løbende.

For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes konsulent Jeanet Bøjlund Bauer, Sensu A/S på telefon 29 45 16 45. For yderligere information om Uggerly Installation A/S se her.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Virksomhedsinformation
SENSU A/S
Tinvej 14, A
4100 Ringsted
Kontaktperson
 
Tlf:
29451645
Adresse:
4100 Ringsted
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
25-06-2020
Udløber:
19-08-2020
Kviknummer:
LJA-80532364
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Installation, energi og miljø
Job i virksomheden
SENSU A/S
Ringsted, Midtsjælland
Beliggenhed
Lignende job
F10 Human Resource ApS
Kolding, Syd- og Sønderjylland