TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Gem annonce
SDU

SDU

|
Indrykket 25-03-2019

Elektroniktekniker

Sektionen SDU Electrical Engineering under Mads Clausen Instituttet ved det Tekniske Fakultet i Odense søger en alsidig, engageret og serviceminded medarbejder til tiltrædelse 1. maj 2019 eller snarest muligt.

Som tekniker/ingeniør i sektionen kommer du sammen med det øvrige tekniske personale til at deltage i:

  • Udvikling og fremstilling af elektronik relateret til forskning og udviklingsprojekter samt undervisning inden for: Elektronik, automation, sensorer, aktuatorer og indlejrede systemer.
  • Teknisk og faglig bistand samt vejledning til ingeniørstuderende, undervisere, forskere, mv.
  • Opbygning og vedligeholdelse af laboratorieopstillinger i forbindelse med undervisning og forskning.
  • Drift af værkstedsfaciliteter samt vedligehold af laboratorieapparatur og måleinstrumenter
  • Samarbejde med kolleger på andre laboratorier og værksteder ved det Tekniske Fakultet.

Vi forventer at du som person:

  • Er uddannet Elektroniktekniker, IT og Eletronikteknolog, Elektronikingeniør eller tilsvarende.
  • Er samvittighedsfuld, struktureret og grundig i dit arbejde.
  • Er kreativ og nysgerrig inden for dit fag.
  • Kan tilrettelægge og udføre dine arbejdsopgaver selvstændigt og med god koordinering i forhold til kolleger og opgavestillere.
  • Både kan arbejde selvstændigt og deltage i et team i et kreativt og dynamisk, internationalt miljø, hvor kommunikationen foregår på både dansk og engelsk.

Dine faglige kvalifikationer ligger inden for flere af følgende områder:

  • Analog og digital elektronik.
  • Effektelektronik og EMC.
  • Design og udlæg af print (f. eks. Altium Designer), samt prototypefremstilling af disse.
  • Printmontage af leadede og SMD komponenter.
  • Programmering af microcontrollere i f. eks. assembler, C og C++.
  • Netværk og feltbusser.
  • 3D CAD-tegning og -printning.

Vi tilbyder et arbejdsmiljø, der er præget af entusiasme, åbenhed, glæde for teknik, samarbejde, tværfaglighed og godt kollegialt fællesskab.
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Vicesektionsleder Per Andersen på telefon: 6550 9573, mobil: 9350 7362, e-mail: pande@mci.sdu.dk.

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og gældende overenskomst.
Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket "Ansøg online".

Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF eller Word format.
 
Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 Mb.
 
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Virksomhedsinformation
SDU
Det Tekniske Fakultet
Campusvej 55
5230 Odense
Praktisk information
Oprettet:
25-03-2019
Udløber:
22-04-2019
Kviknummer:
LJA-71885187
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Elektronik,
Maskin- og produktionsteknik
Beliggenhed
Lignende job
ETK EMS Skanderborg A/S
Skanderborg, Østjylland
Effektiv Rekruttering
Næstved, Sydsjælland inkl. Møn
Gem annonce