TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Høje-Taastrup Kommune

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 04-05-2021

Energi- og projektmedarbejder til "Danmarks grønneste vækstkommune"

Kunne du tænke dig at være med til at sikre, at Høje-Taastrup Kommune fortsat er “Danmarks grønneste vækstkommune”? Og har du byggeteknisk viden og er knivskarp til at skabe relationer? Så bliv en del af Klimasekretariatet hos os.

Høje-Taastrup Kommune har netop vedtaget en ny DK2020 Klimaplan med høje ambitioner frem mod 2030 og en netto-nul målsætning i 2050. Planen indeholder 50 konkrete indsatser som skal implementeres over de kommende år på tværs af administrationen og i samarbejde med både interne og eksterne partnere. Derfor søger vi en ny kollega til en 2-årig projektansættelse, som har lyst til at medvirke til implementeringen af Klimaplan 2030. Du kan læse mere om Klimaplanen på www.htk.dk/klimaplan.

Du har teknisk snilde
Du har en byggeteknisk viden og baggrund, men din uddannelse er ikke afgørende. Du har viden og indsigt i energieffektiviseringer, og du har interesse og flair for data. Du føler dig hjemme i at arbejde med projekter, og det falder dig naturligt at skabe tætte og tillidsfulde netværk og relationer med samarbejdspartnere både internt og eksternt. Vi lægger derfor også vægt på, at du er god til at kommunikere både i skrift og tale.

Hos os får du, indenfor Klimaplanens rammer, rig mulighed for at beskæftige dig med det, du brænder for og forme dine egne projekter.

Dine opgaver er:

  • Implementering af Klimaplan 2030, primært indsatserne om energieffektivisering
    • Dialog med boligejere og boligselskaber
    • Koordinere energigennemgange
    • Facilitere borgermøder
    • Dialog med virksomheder
  • Medvirke i projekter med eksterne samarbejdspartnere bl.a. vidensinstitutioner, Høje-Taastrup Fjernvarme og boligselskaber
  • Opnå energibesparelser i kommunale ejendomme i samarbejde med Center for Ejendomme og Intern Service (CEIS)

Netværk og samarbejde på tværs
Du vil blive en del af Høje-Taastrup Kommunes Klimasekretariat, hvor du får 5 topmotiverede kolleger, som har en bred viden inden for området. Klimasekretariatet er organisatorisk placeret i Teknik- og Miljøcenteret, hvor også enhederne Plan & Byg, Natur & Miljø, Geodata og administration hører til. Klimasekretariatet har en bred kontaktflade med andre kommunale centre og eksterne samarbejdspartnere og varetager samtidig Smart City området.

Du vil i hverdagen have tæt kontakt og sparring med 2-3 kolleger. Vi har alle hver vores projekter og ansvarsområder, men da de i høj grad også overlapper, har vi masser af sparring og samarbejde på tværs af projekter. Vi har en uformel tone, hvor vi taler åbent og ærligt med hinanden om stort og småt. Vi går op i, at det skal være sjovt at gå på arbejde både fagligt og personligt. Og så har vi en god og tæt dialog med ledelsen.

Ansøgningsfristen er søndag den 30. maj 2021
Vi holder samtaler mandag den 14. juni.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.

Yderligere oplysninger
Det er en 2-årig projektansættelse på 37 timer om ugen. Ansættelse pr. 1. august 2021.

Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter sendes elektronisk via kommunens e-rekrutteringssystem.

Hvis du er blevet nysgerrig og vil høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Marie-Louise Lemgart på 43591246 eller klimakonsulent Morten Høg på 43591274.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Virksomhedsinformation
Høje-Taastrup Kommune
Bygaden 2
2630 Taastrup
Kontaktperson
 
Adresse:
2630 Taastrup
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
04-05-2021
Udløber:
30-05-2021
Kviknummer:
LJA-82048736
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Installation, energi og miljø
Beliggenhed
Lignende job
PRO&CO A/S
Ikast-Brande, Midtjylland
PRO&CO A/S
Ikast-Brande, Midtjylland