TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Gem annonce

Skatteforvaltningen, Taastrup, Engelholm Alle 1

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 09-10-2020

Er du vores nye grafiker med viden om skiltning og wayfinding?

Vi er en organisation under forandring, og vi åbner bl.a. mange nye lejemål forskellige steder i landet, som kræver skiltning og wayfindingstrategier. Samtidig er der behov for udvikling af nye grafiske elementer til konkrete funktioner. Vi søger derfor to kolleger, der grafisk kan medvirke til, at vores bygninger fungerer bedst muligt gennem korrekt skiltning og wayfinding, som passer til brugerne.

Om jobbet
Du skal være med til at udvikle de fysiske rammer for de 10 styrelser under Skatteministeriet.

Vi har ansvaret for den samlede bygningsmasse på ca. 250.000 kvm i hele Skatteministeriet. Og vi har rigtig mange opgaver, som bl.a. handler om både gamle og nye lejemål. I den forbindelse er der behov for etablering af skilte og wayfinding, der passer til det konkrete hus og dets brugere; såvel skiltning og wayfinding i de enkelte rum som – i nogle tilfælde – mere målrettet skiltning og wayfinding, som kan hjælpe medarbejderne og kunderne med at navigere rundt i huset.

Samtidig er der behov for at styrke kundeoplevelsen i ekspeditionsområderne rundt omkring på vores lokationer.

Vi har en indretningsguide, som løbende er under udvikling, og der er nu behov for, at indretningsguiden suppleres af skilte- og wayfinding guidelines. Der vil også løbende være behov for at udvikle særlig skiltning og wayfinding til specialopgaver, fx på toldområdet.

Stilling 1 – fastansættelse
Du får ansvaret for skiltning i de nye lejemål med indflytning i de kommende måneder. Samtidig får du ansvaret for at færdiggøre guidelines vedrørende intern skiltning og wayfinding, som vi p.t. har lavet udkast til. Du skal også være med til at præcisere snitfladerne med andre enheder med beslægtede opgaver både i vores egen styrelse og i andre styrelser. Endelig vil du blive en del af opgaverne, som også nævnes under stilling 2.

Stilling 2 – 1-årig projektansættelse
Vi har en række opgaver, der knytter sig til huse, som vi allerede er flyttet ind i. Du vil bl.a. få til opgave at sikre, at skiltningen og wayfinding i disse huse færdiggøres og samtidig indgå i de opgaver, som er beskrevet under stilling 1.

Med ansættelsen af to grafikere vil I skulle arbejde tæt sammen. Jeres nærmeste samarbejdspartnere bliver bl.a. de fire arkitekter, som er ansat i kontoret. Endelig vil I få mulighed for faglig sparring med de grafikere, der er ansat i Ledelsessekretariatet i vores hovedsæde i Herning, samt med grafikere i andre styrelser i Skatteministeriet.

Vores forventninger til dig
Du har en relevant uddannelse som grafiker kombineret med praktisk erfaring med skilte og wayfinding. I forhold til stilling 2 forestiller vi os, at du måske er nyuddannet.

Vores opgaver løses selvstændigt eller i samarbejde med andre kolleger i teamet, interne og eksterne interessenter samt eksterne rådgivere, og derfor forventer vi, at du er rigtig god til at samarbejde og kommunikere på flere niveauer.

Du er god til at se opgaver i en større sammenhæng samtidig med, at du har blik for detaljen og har fokus på kundens og brugerens behov. Du har en positiv tilgang til stillede opgaver og til at lytte og inddrage andre samt har god menneskelig indsigt. Du er fleksibel og er parat til at løfte de opgaver, som er nødvendige ”lige nu”.

Kendskab til offentlig administration vil være en fordel. Der vil være opgaver i alle dele af landet, så der må forventes rejsedage løbende.

Bygninger og indretning – dit nye kontor
Bygninger og indretning er et kontor med – lige nu – 18 dygtige kolleger med forskellig faglig baggrund, som brænder for at skabe de optimale fysiske rammer for vores kolleger i de andre styrelser under Skatteministeriet. Vi er en del af Administrations- og Servicestyrelsen, og vores kontor holder til i Høje-Taastrup. Vi har en god og åben omgangstone i kontoret, og vi er meget åbne for inputs til, hvorledes vi får løftet vores opgaver på den bedst mulige måde, så du får god mulighed for at sætte dit præg på din kommende arbejdsplads.

Vi arbejder bl.a. med:

  • Implementering af lokaliseringsplaner
  • Anskaffelse, udvidelse og renovering af lejemål i samarbejde med Bygningsstyrelsen
  • Løbende vedligeholdelse af Skatteministeriets samlede bygningsmasse
  • Opgørelse af pladsbehov og kravspecifikationer i samarbejde med eksterne rådgivere
  • Fælles principper for indretning og anvendelse af bygninger
  • Involvering af både interne og eksterne interessenter gennem hele forløbet
  • Løbende opfølgning på tids- og handleplaner.

Du får et afvekslende job med udfordrende opgaver, der skal løses både selvstændigt og i samarbejde med andre.

Med ansættelsen af grafikere er der tale om en udvidelse af kontorets kompetencer og øget fokus på disse konkrete opgaver, og vi er meget spændte på at få udvidet bredden i kontorets sammensætning.

Kontakt og ansøgning
Send din ansøgning med CV og eksamenspapirer senest fredag d. 23. oktober via linket ’Søg jobbet’. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte arkitekt Lonnie Eriksen, 7237 4941, arkitekt Astrid Asmussen, 7237 9871 eller kontorchef Lars Tjærby Rasmussen, 7237 4553 eller mail lars.tjaerby.rasmussen@adst.dk.

Samtaler afholdes umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Der kan indgå en personlighedsanalyse og en logisk analyse i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Stillingerne ønskes besat snarest muligt.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit fysiske arbejdssted Engelholm Allé 1, 2630 Høje Taastrup

Om Administrations- og Servicestyrelsen
’Vi understøtter en velfungerende skatteforvaltning ved at yde service af høj kvalitet og administrere effektivt’

Administrations- og Servicestyrelsens opgave er at sikre, at departement og styrelser i Skatteministeriets koncern kan fokusere på deres kerneopgaver.

Vi varetager koncernens fælles administrations- og servicefunktioner med effektivitet og fagligt stærke løsninger. Derfor er det er vigtigt, at vores medarbejdere står på et solidt fagligt fundament og samtidig er både servicemindede og løsningsorienterede.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om, sammen med de andre styrelser under Skatteministeriet, at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Administrations- og Servicestyrelsen på www.adst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.




Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Virksomhedsinformation
Skatteforvaltningen, Taastrup, Engelholm Alle 1
Engelholm Alle 1
2630 Taastrup
Tlf:
72389811
Kontaktperson
 
Tlf:
72374161
Adresse:
2630 Taastrup
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
09-10-2020
Udløber:
23-10-2020
Kviknummer:
LJA-81256746
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Webdesign, animation og grafik
Beliggenhed
Lignende job
CBM Trading ApS
Aarhus, Østjylland
Region Nordjylland
Aalborg, Nordjylland
Gem annonce