TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Københavns Kommune

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 03-09-2021

Erfarne byggeprojektledere til at renovere og vedligeholde Københavns Kommunes ejendomme

Københavns Ejendomme og Indkøb er på udkig efter 1-2 erfarne byggeprojektledere til Projektenheden, som renoverer, vedligeholder og moderniserer kommunes mange forskellige ejendomme.

Om Projektenheden

Projektenheden i Københavns Ejendomme og Indkøb består af 19 engagerede og selvstændige projektledere, som arbejder i et tæt samarbejde med resten af organisationen.

Projektenheden har i det daglige ansvar for at udføre en bred vifte af renoverings-, vedligeholdelses- og moderniseringsopgaver i kommunens ejendomsportefølje på mere end 2 mio. m2. Vores opgaver spænder vidt fra planlagte renoveringsprojekter på klimaskærme, tekniske installationer og kloakker til mere akut opståede skader som følge af fugt og brand.

Om stillingen
Vi ser efter byggeprojektledere til Projektenheden, som med byggefaglig viden og personlig gennemslagskraft vil tage ansvar for projektledelse af renoverings-, og vedligeholdelsesopgaver i kommunens ejendomme med en typisk projektøkonomi på mellem 1,5 og 20 mio. kr.

Som byggeprojektleder har du ansvar for at projektlede udførelsen af projekterne i samarbejde med rådgivere og entreprenører samt i tæt koordinering med de brugere, der dagligt færdes i ejendommene.

Du skal i samarbejde med en rådgiver sende projekter i udbud til entreprenører på en af vores rammeaftaler, sikre inddragelse af brugernes behov for fortsat drift samt styre projektets fremdrift, så København får renoveret bygningerne i den rette kvalitet til den rette økonomi og til den rette tid.

Din profil
Den ideelle kandidat til stillingen har en almen eller specialiseret byggefaglig viden og kendskab til de særlige roller og regler, der gælder for samarbejdet indenfor byggeriet. Vi lægger vægt på, at du har

  • en relevant uddannelse som ingeniør, bygningskonstruktør eller lign.
  • erfaring med byggeprojektledelse og sans for økonomistyring – nyuddannede ansøgere er dog også velkomne
  • interesse og viden indenfor energibesparende renoveringsløsninger
  • evnen til at sidde for bordenden og træffe klare beslutninger i forhold til projekternes kvalitet, tid og økonomi
  • lydhørhed og en konstruktiv tilgang til brugerne i bygningerne
Derudover ser vi gerne ansøgere, som

  • har organisationsforståelse og gode formidlingsevner
  • er ambitiøse i forhold til at levere gode projekter, der imødekommer brugernes behov såvel i udførelsesfasen som i det færdige projekt
  • er struktureret og har styr på byggeriets dokumenter
  • er en naturlig autoritet og kan formulere klare krav til de udførende rådgivere og entreprenører
Vi tilbyder
Vi kan tilbyde en arbejdsplads, hvor der er rig mulighed for at tage ansvar og prøve kræfter med en bred vifte af renoverings-, vedligeholdelses- og moderniseringsopgaver i kommunens ejendomme.

  • Et højt fagligt niveau og gode udviklingsmuligheder, såvel fagligt som personligt
  • En varieret dagligdag med gode kollegaer at sparre med
  • Mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse og god balance mellem arbejdsliv og privatliv
  • En høj grad af selvstændighed i jobbet
Løn- og ansættelsesvilkår
Som medarbejder i Projektenheden vil du referere til projektchefen. Ansættelsesforhold er efter kvalifikationer og gældende overenskomst med Københavns Kommune og efter principperne for Ny Løn. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at henvende dig for yderligere oplysninger hos projektchefchef Pernille Bahnson på mobil 2612 1670.

Søg via nedenstående link senest tirsdag den 21. september 2021
Vi forventer at afholde samtaler i uge 38 og 39.

Københavns Ejendomme og Indkøb
Københavns Ejendomme og Indkøb har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje og for, at vi køber effektivt ind i kommunen. Vores ca. 1.800 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m2. Ligesom vi understøtter kommunens samlede indkøb på ca. 6,5 mia. kr. årligt.

Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold og en professionel indkøbsorganisering frigør vi ressourcer til, at vores 45.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Virksomhedsinformation
Københavns Kommune
Borups Allé 177
2400 København NV
Tlf:
40439597
Kontaktperson
 
Tlf:
26121670
Adresse:
2400 København NV
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
03-09-2021
Udløber:
21-09-2021
Kviknummer:
LJA-82611890
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Konstruktion og projektering mv.
Beliggenhed