TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Gem annonce

Gribskov Kommune

|
Nordsjælland
|
Indrykket 16-06-2021

Flere kollegaer til byggesagsbehandling

Vi oplever en fortsat stigende vækst og byggeaktivitet i kommunen, og søger derfor nye kollegaer. Har du relevant baggrund og trives med myndighedsbehandling af byggesager og evt. landzonesager, så er du måske vores nye kollega.

Om jobbet
Vi søger byggesagsbehandlere og teknisk administrative medarbejdere, der trives med at arbejde selvstændigt, men samtidig er en god holdspiller.

Du må meget gerne have en uddannelse som ingeniør, bygningskonstruktør, arkitekt, geograf, landskabsarkitekt eller lign, men du kan også være teknisk assistent eller tilsvarende. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring som byggesagsbehandler og med byggeriets forskellige faser og problemstillinger, f.eks. fra en lignende stilling eller fra bygge- eller rådgivningsbranchen.

Om arbejdsstedet
Gribskov Kommune er i en rivende udvikling. Vi arbejder med en ambitiøs vækstdagsorden, og vi er i gang med byudvikling af en række større områder, hvor Byg spiller en vigtig rolle. Ligesom initiativet er stort hos vores borgere, og vi har en række til- og ombygninger i etablerede områder.

Vi har et vedvarende fokus på arbejdet med effektiviseringer, nedbringelse af sagsbehandlingstider og
prioritering af sagerne – og for at komme i mål, har vi brug for flere medarbejdere ligesom vi tilbyder frivilligt merarbejde.

Vi lægger stor vægt på en sparringskultur, og på såvel det interne som det udadrettede samarbejde. Vi har et tæt samarbejde med den øvrige del af det tekniske område. Vi lægger vægt på en god servicekulturen, så borgere og virksomheder sikres en god oplevelse i Kommunen, og særligt er der stort fokus på at forbedre forholdene for erhvervslivet, og således et særligt fokus på god og hurtig sagsbehandling af vores erhvervssager. Vi har en helhedsorienteret og vidensbaseret tilgang til opgaverne, og er løsningsorienterede.

En af det ting dine kommende kollegaer vægter højest, er at bevare de gode relationer kollegaer imellem og de stærke kollegiale fællesskaber som kendetegner Team Byg, Landzone & Miljø. Vi lægger stor vægt på en god tone og respektfuld omgang med hinanden. Vi har en meget værdsat kultur hvor det er muligt at dele både gode og dårlige oplevelser og hvor vi kollegaer i mellem har en humoristisk og humørfyldt hverdag.

Du bliver ansat i Center for Teknik og Borgerservice, hvor Team Byg, Landzone og Miljø hører til. Teamet består af 24 medarbejdere, hvoraf 2/3 arbejder med byggesagsbehandling, og vi har dermed et stærkt fagligt miljø.

Vores byggesagsbehandler varetager bl.a. følgende opgaver:

  • Byggesagsbehandling af byggeri i forhold til byggelovgivning og anden relevant lovgivning. Sidstnævnte handler især om planloven, naturbeskyttelsesloven og vej- og miljølovgivningen, hvor sagsbehandleren enten selv eller i samarbejde med andre skal sikre, at vilkår og tilladelser i henhold til anden lovgivning indgår i byggesagsbehandlingen.
  • Behandling af dispensationer i forhold til bygningsreglementet/byggeloven og planloven
  • Sikre lovliggørelse af ulovligt byggeri, evt. ved udstedelse af påbud og politianmeldelse
  • Evt. landzonesagsbehandling
  • Sagsbehandling vedrørende udstykning og andre matrikulære forhold
  • Generel vejledning til borgere og virksomheder om muligheder i forhold til byggerier
  • politisk betjening af relevant udvalg (primært Udvikling, By- og Land)

Byggesagsområdet har stort politisk bevågenhed, da det bidrager til vækst og da vi desværre ikke har kunne følge med den stor tilgang i sagsmængden. Vi anvender LEAN-baserede principper med fælles digitale reolsystemer i vores prioritering af sager ud fra princippet om at løfte i flok.
Vi ser os selv som positive, engagerede og fagligt velfunderede. Vi arbejder meget selvstændigt og lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med godt samarbejde og gensidig respekt.

Om dig
Du kan lide at finde gode løsninger og har lyst til at gøre en forskel for borgere og virksomheder. Du Kan lide at anvende din viden om bygninger og regler herom i konkrete sager og finde balancerede løsninger i samarbejde med eksterne og kolleger. Du anerkender, at der både skal tages højde for de enkeltes ønsker og hensyn til andre, når et hus skal placeres.

Du lægger vægt på at være produktiv i sagsbehandlingen, men har samtidig sans for at finde en passende balance ift. en kompetent og systematisk sagsbehandling, hvor der tages højde for individuelle forskelle. Det er derfor vigtigt, at du er god til at identificere ansøgers ønsker og levere den relevante service.

Vi forventer, at du har konkret viden om byggelovgivning og gerne også anden relevant lovgivning, f.eks. forvaltningsloven, offentlighedsloven og planloven.

Du er fagligt engageret og evner at sætte dig ind i løsningen af nye problemstillinger. Du er god til at samarbejde og skabe netværk, også med folk med andre faglige baggrunde. Du er velformuleret, klar og tydelig i din formidling - mundtligt såvel som skriftligt. Du evner at omsætte regler og formulere afgørelser på en enkel og forståelig måde.

Du er i stand til at arbejde selvstændigt med evne til at træffe beslutninger. Du kan arbejde i et travlt miljø, hvor det er nødvendigt at kunne prioritere mellem opgaverne, og kan bevare overblikket også selvom der er mange bolde i luften. Samtidig er du humoristisk og humørfyldt, så du er med til at sprede god energi til kollegaer og samarbejdspartnere.

Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst. Stillinger er som udgangspunkt på fuld tid, og tiltrædelse 1. oktober 2020 eller efter aftale.
Vi har flekstid, og det er muligt med hjemmearbejdsdage efter aftale.

Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte byggesagsbehandler Kristoffer Johan Nielsen, tlf. 7249 6805 eller centerchef Dorethe Ungstrup, tlf. 72 49 68 32. Send gerne en sms, så ringes der tilbage.

Ansøgningsfrist og samtaler
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, kører med ’rullende’ ansøgningsfrist og opstart i juni måned, og kalder løbende kandidater som matcher kvalifikationerne til samtale.

Sidste frist for ansøgning er den 12. august 2021, hvor samtlige ansøgninger vil blive vurderet mhp. evt. indkaldelse til samtaler.

Vi afholder første samtale den 16. og evt. 17. august 2021, hvor vi udvælger kandidater til anden samtale, som vi afholder den 23. og evt. 25. august 2021, med henblik på tiltrædelse senest den 1. oktober 2021.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet

 


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Virksomhedsinformation
Gribskov Kommune
Rådhusvej 3
3200 Helsinge
Tlf:
72496000
Kontaktperson
 
Tlf:
-
Adresse:
3200 Helsinge
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
16-06-2021
Udløber:
05-08-2021
Kviknummer:
LJA-82262024
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Tilsyn og sagsbehandling
Beliggenhed
Lignende job
Vordingborg Kommune
Vordingborg, Sydsjælland inkl. Møn
Gem annonce