TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Gem annonce

OJ Rådgivende Ingeniører A/S

|
Midtsjælland
|
Indrykket 18-07-2022

Fokuseret bygningskonstruktør til OJ Rådgivende Ingeniører A/S Roskilde

Vil du bringe din faglighed som bygningskonstruktør i spil i en stilling, hvor du også kan trække på dine erfaringer som håndværker? Og vil du deltage i projekterne hos en rådgivende ingeniørvirksomhed, hvor samarbejde, udvikling og tværfaglighed er i fokus? Så er det dig, vi søger.

Du vil blive en del af Konstruktionsafdelingen på vores tegnestue i Roskilde, hvor du kommer til at arbejde med bygningsmodellering, 3D-projektering, løsning af konstruktionssamlinger og tilsyn inden for afdelingens konstruktionsprojekter. Du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med ingeniører og konstruktører om at løse spændende tværfaglige konstruktionsprojekter, hvor du kan gøre god brug af dine praktiske erfaringer inden for bygge- og anlægsbranchen. Dine opgaver tæller blandt andet:

  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af projekternes konstruktionsmodeller.
  • Løsning af alle former for bygningsdetaljer.
  • Udarbejdelse af tegningsmateriale, beskrivelser og tilbudslister.
  • Udføre kollisionskontrol.
  • Styre modeludvekslinger og sagsdokumenter på webplatforme på specifikke sager.
  • Dokumentation og kvalitetssikring af konstruktionsprojekterne.
  • Koordinering med de øvrige ingeniørdiscipliner.
  • Udførelse af fagtilsyn.Forholde dig til brandtekniske løsninger iht. gældende regler.


Om dig
Vi forventer, at du har evnerne til at sikre fremdrift på egne opgaver og lysten til at indgå i et tæt samarbejde med dine kolleger. Konkret forventer vi, at:

  • Du har relevant uddannelse som bygningskonstruktør gerne med en håndværksmæssig baggrund som ex. tømrer.
  • Du har erfaring inden for konstruktionsprojekter fra en lignende rådgivende virksomhed.
  • Du har erfaring med digitale projekteringsprogrammer, især Revit. Du har også kendskab til typekodning og klassifikation i BIM -modeller, og måske har du endda har haft fingrene i AutoCad eller Solibri Model Checker.
  • Du indgår naturligt i et tværfagligt team, og kan samarbejde på tværs af fag og grænseflader med de øvrige ingeniørdiscipliner.
  • Du har en positiv tilgang til menneskerne omkring dig; du lytter til dine samarbejdspartnere og søger kompromiser, hvor det er nødvendigt - dog har du også handlekraften til at føre egne initiativer igennem.
  • At være i øjenhøjde med mennesker omkring dig falder dig helt naturligt, og du trives derfor i et arbejdsmiljø, som kombinerer en uformel, kollegial tone med høj faglighed og professionalitet.

Vi kan tilbyde dig:
Du tilbydes en alsidig og spændende stilling i en uformel organisation med korte beslutningsveje, hvor din løn afspejles af dine kvalifikationer og din erfaring, og med gode muligheder for faglig udvikling; en hverdag på tegnestuen i Roskilde, hvor du tages godt imod af kompetente og imødekommende kolleger. Vi mødes med et godmorgen, når vi møder ind på tegnestuen og slutter arbejdsugen af med kollegial fredagshygge, når tiden er til det og en personaleforening, der sætter stort fokus på det sociale samvær på tegnestuerne og på tværs af virksomheden.

Hos OJ Rådgivende Ingeniører A/S får du mulighed for at arbejde med både de store komplekse byggerier og med små særprægede sager. Vi er blandt landets førende rådgivere med mere end 75 års erfaring og +300 medarbejdere. Med en bred portefølje af referencer fra de fleste sektorer i Danmark, og med en række nye projekter på bedding, går vi en spændende fremtid i møde.
Vi varetager en bred vifte af rådgivningsområder, hvor vores dygtige medarbejdere har hver deres specifikke arbejdsområder.
Vi værdsætter det gode samarbejde og den kompetente rådgivning i øjenhøjde. Ved at lytte til kunden, samarbejdspartneren eller kollegaen og tale et sprog, som alle forstår, baner vi vejen for skræddersyede løsninger til specifikke problemstillinger

Sådan ansøger du

Lyder det som noget for dig?
Så tøv ikke med at uploade din ansøgning og CV via linket på siden her.
Du kommer til at referere til afdelingsleder Martin Grys, så har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Martin på mail: mgr@ojas.dk eller telefon: 2680 8007.
Vi glæder os til at høre fra dig.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Virksomhedsinformation
OJ Rådgivende Ingeniører A/S
Musicon, Rabalderstræde 7, 3.
4000 Roskilde
Kontaktperson
 
Tlf:
22614900
Adresse:
4000 Roskilde
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
18-07-2022
Udløber:
18-08-2022
Kviknummer:
LJA-83839193
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Konstruktion og projektering mv.
Beliggenhed
Gem annonce