TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Gem annonce

A/S S.A. CHRISTENSEN & CO

|
Syd- og Sønderjylland
|
Indrykket 30-10-2018

Forsøgstekniker

Forsøg og test af udviklingsarbejde i et innovativt miljø – Forsøgstekniker søges

S. A. Christensen (SAC) sætter fokus på at kende vores markeder og kunder – og heraf hvad den moderne mælkeproducent efterspørger. Dette afspejler sig blandt andet i vores udviklingsarbejde – og vi søger nu en ny kollega til vores forsøgsafdeling på koncernens hovedkontor i Kolding.

 

Forsøgstekniker der vil være med til at skabe muligheder

Ønsker du at udvikle din faglighed inden for apparat- og maskinkonstruktion - og samtidig være med ”hands-on” ude hos landmanden? Så er du måske vores nye forsøgstekniker, hvor du vil få mange spændende og udfordrende opgaver med primært fokus på forsøg og test af fremtidens malkeanlæg.

Som forsøgstekniker hos SAC er du en del af hele udviklingsprocessen fra ide, dialog med landbruget, konceptudvikling, konstruktion af nye produkter - til test ude ved landmanden, introduktion på det globale marked og indkøring i vores produktion. Vi tilbyder en stilling med stor bredde og med mulighed for i tæt samarbejde med dine kolleger i R&D og andre kolleger at skabe fremtidens unikke løsninger. Du bliver en del af et erfarent og en godt samarbejdende afdeling, hvor vi har altid den bedste løsning for koen, mælken og malkeren som fælles mål. Dine opgaver vil bestå i:

• Montere, afprøve og fejlfinde på konstruktioner for dine kolleger i udviklingsafdelingen.

• Optimere og assistere på eksisterende og nye konstruktioner, produkter og systemer.

• Rapportering og udarbejdelse af testrapporter.

• Bistå produktionen og leverandører ved indkøring af nye produkter.

Din profil

Du har en teknisk uddannelse og erfaring som f.eks. maskintekniker eller elektronikmekaniker. Det er et plus, hvis du har erfaring med integration af elektronik og software i apparater. Erfaring fra landbruget og malkning eller kendskab/interesse hertil vil være en fordel. Som del af vores dynamiske og internationale miljø, vil det være en styrke, hvis du drives af at skabe og samtidig nå i mål i en hverdag fyldt med teknisk kompleksitet og tværfagligt samarbejde.

Du er struktureret og arbejder selvstændigt – men samtidig er du søgende i forhold til et tæt samspil og samarbejde med kolleger på tværs af afdelinger og landegrænser – du er ikke bange for at gå forrest og vise vejen i forhold til fremtiden.

Din bopæl er inden for køreafstand af kontoret i Kolding - og du forstår, taler og skriver dansk og engelsk. Der vil forekomme rejseaktivitet som en del af jobbet.

Har du lyst til at være med til at skabe fremtiden hos SAC, så send en kort og motiveret ansøgning sammen med dit CV til Teknisk Direktør Per Sandholdt på e-mail: psa@sacmilking.com.

A/S S.A. Christensen & Co (SAC) udvikler, producerer, installerer og servicerer innovative full-line malkeløsninger til den moderne mælkeproducent. Vi tænker de bedste løsninger og høj kvalitet for dyret, mælken og malkeren. Vores globale succes er grundlagt på en innovativ tilgang, hvor vi samarbejder med ledende forskere, landmænd, konsulenter og dyrlæger over hele verden. Vores 80 års erfaring betyder, at vi leverer den malketeknologi, som skaber mest værdi til verdens mælkeproduktion. SAC har hovedkontor i Kolding. Tilsammen beskæftiger koncernen mere end 150 medarbejdere i Danmark, Holland og på salgskontorer i bl.a. Norge, Rusland og Frankrig. Læs mere på sacmilking.com.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Virksomhedsinformation
A/S S.A. CHRISTENSEN & CO
Ndr. Havnevej 2
6000 Kolding
Kontaktperson
 
Adresse:
6000 Kolding
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
30-10-2018
Udløber:
27-11-2018
Kviknummer:
LJA-67223669
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse (teknik)
Beliggenhed
Lignende job
Rudersdal Kommune
Rudersdal, Storkøbenhavn
Service og Beredskab
Horsens, Midtjylland
Gem annonce