TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Frederiksberg Kommune

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 16-08-2022

Frederiksberg Kirkegårde søger en ny krematør/kapelbetjent

Til Søndermark Kirkegård- og Krematorium og vores kapeller i Frederiksberg Kommune, søger vi en krematør/kapelbetjent til at varetage kremering og udføre opgaver i forbindelse med bisættelser og begravelser.

Vi tilbyder:

  • Gode kollegaer med stor faglighed på området
  • En arbejdsplads, hvor trivsel, socialt samvær og faglig stolthed er i højsædet
  • Stor indflydelse og medbestemmelse på tilrettelæggelse af din arbejdsdag
  • Frugt- og massageordning
Om dig:
  • Du er lærenem og har en positiv indstilling til opgaverne og forstår, at din funktion er med til at sikre hele krematoriets drift
  • Du er mødestabil, fleksibel, serviceminded, ansvarsbevidst, pligtopfyldende og kan arbejde selvstændigt
  • Du har en stærk psyke og etisk sans
  • Du er serviceminded og imødekommende med en naturlig indlevelsesevne og situationsfornemmelse
  • Du har sans for at møde mennesker i sorg og glæde og kan være nærværende, respektfuld, lyttende, diskret og loyal som naturligt led i arbejdet.
  • Du har en håndværksmæssig baggrund (kedelpasser, elektronik- eller automatikmekaniker, elektriker, maskinarbejder eller anden relevant uddannelse)
  • Du har ordenssans og er rengøringsvillighed
  • Du har basale it-færdigheder
Arbejdsopgaver:
Dine arbejdsopgaver vil bestå af følgende:
  • Kremering af kister
  • Lettere servicering af ovn og filteranlæg
  • Fejlfinding og mindre reparationer af elektriske og mekaniske installationer vedrørende ovnen
  • Rengøring af ovnrum og gangarealer
  • Lettere administrative opgaver
  • Daglig kontakt med bedemænd samt pårørende
  • Transport af urner
  • Udføre opgaver i forbindelse med bisættelser og begravelser.

Din arbejdsdag vil blive afvekslende, og du har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsdag. Du skal forvente at blive oplært i kapeltjeneste og i at varetage betjentopgaver i forbindelse med begravelser. Dit arbejdssted vil primært være på krematoriet på Søndermark Kirkegård, men med betjentopgaver på alle tre kirkegårde.

Lejlighedsvis lørdagsarbejde må påregnes.

Du får en arbejdsplads med brede rammer og dedikerede kollegaer
Vi tilbyder dig et udfordrende og afvekslende job i en virksomhed med stor gejst, en fri omgangstone og et stort socialt engagement.  
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt med løn og ansættelsesvilkår i henhold gældende overenskomst og principperne om Ny Løn. Arbejdstiden tilrettelægges med fast mødetid klokken 6.

Ansøgningsfrist Samtaler afholdes løbende med henblik på tiltrædelse snarest muligt, dog senest 1. november. Ved spørgsmål vedrørende stillingen, kontakt da driftsleder Mikael Kaarsgaard på telefon 28984661. 

Straffeattest skal vises til jobsamtale. 

Om os
Frederiksberg Gartner- og Vejservice har 180 ansatte og varetager drift og vedligehold af de offentlige veje, fortove, cykelstier, grønne områder, kirkegårde og idrætsfaciliteterne på Frederiksberg. Yderligere afhenter vi dagrenovation i kommunen. Vi er en offentlig virksomhed, som både udfører faste driftsopgaver for Frederiksberg Kommune, men vi byder også ind på mindre anlægsopgaver i konkurrence med private virksomheder. Gennem de seneste otte år har vi systematisk arbejdet med at optimere vores drift bl.a. via nytænkning inden for konkurrenceudsættelse af forskellige opgaveområder. Vi gør det godt, men vi er altid nysgerrige efter at blive klogere på, hvordan vi kan gøre det endnu bedre.
 

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Virksomhedsinformation
Frederiksberg Kommune
Skellet 27
2000 Frederiksberg
Kontaktperson
 
Adresse:
2000 Frederiksberg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
16-08-2022
Udløber:
23-09-2022
Kviknummer:
LJA-83935890
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse (teknik)
Beliggenhed