TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Odense Kommune

|
Fyn
|
Indrykket 01-11-2019

Funktionsleder til teknisk afdeling i Odense Idrætspark

Vil du være en del af et spændende, værdiskabende arbejdsmiljø med fokus på kunderne og gode muligheder for personlig udvikling? Og kan du inspirere, udvikle og lede medarbejdere, så du sætter det helt rigtige tekniske team? Så er du måske vores nye tekniske funktionsleder.

Om os
Odense Idrætspark er en kommunal institution bestående af ni idrætsanlæg beliggende i Odense V samt fem svømmehaller, et friluftsbad og et havnebad geografisk spredt i Odense Kommune. Anlæggene anvendes til afholdelse af nationale og internationale idrætsarrangementer samt til daglig træning, undervisning samt kampafvikling for bl.a. skoler, foreninger og kommercielle idrætsaktører i Odense Kommune.

Om jobbet
Som funktionsleder får du det daglige ansvar for den tekniske drift af alle anlæggene. Dette betyder et tæt samarbejde med funktionslederen for den daglige drift i idrætshallerne, funktionslederen for den daglige drift i svømmehallerne, funktionslederen for administrationen og selvfølgelig med chefen for Odense Idrætspark.

Om dig
Du forventes sammen med det øvrige ledelsesteam at forene idrætsparkens kultur og værdier med dine sociale kompetencer, din ydmyghed og din sult for at ville mere. Du skal kunne eksekvere samtidigt med, at du har øje og flair for medarbejdernes trivsel og udvikling.

Du skal have gode relationelle og kommunikative kompetencer og kunne forholde dig konstruktivt til udfordrende rammer. Du skal være dygtig til at skabe overblik, gå i dialog og sætte retning.

Derudover forventes det, at du:

  • har relevant ledererfaring, gerne fra en lignende stilling
  • kan skabe tillid og samarbejde både internt og eksternt
  • kan planlægge, prioritere og organisere samt arbejde målbevidst og effektivt med løsning af opgaver
  • er tydelig, anerkendende og tillidsvækkende
  • har godt humør og kan bevare roen i en rigtig kompleks hverdag.

Vi tilbyder
Et spændende og alsidigt job. Jobbet er krævende, og du skal være indstillet på fleksible arbejdstider.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Du kan læse mere på Odense Idrætsparks hjemmeside. Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til chefen for Odense Idrætspark Rune Bille på tlf. 2140 9734.

Det praktiske
Stillingen ønskes besat 1. januar 2020 eller hurtigst muligt derefter.

Ansættelsessamtaler forventes holdt onsdag den 20. november 2019.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Virksomhedsinformation
Odense Kommune
Israels Plads 3
5200 Odense V
Kontaktperson
 
Adresse:
5200 Odense V
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
01-11-2019
Udløber:
14-11-2019
Kviknummer:
LJA-77002936
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse (teknik)
Beliggenhed
Lignende job
SALTEN SMEDE- OG VVS A/S
Silkeborg, Midtjylland
Kystdirektoratet
Lemvig, Vestjylland