TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Geodatastyrelsen

|
Nordjylland
|
Indrykket 29-04-2021

Geodatastyrelsen søger en Tekniker til håndtering af dybdedata

Vi søger

Geodatastyrelsens Søkortkontor har, som maritim myndighed, ansvar for søopmålingen og søkortlægningen i de danske og grønlandske farvande. Kontoret søger en dygtig tekniker, som kan arbejde både selvstændigt og i teams med håndtering af komplekse hydrografiske data.

Arbejdsopgaver

Hydrografiske data er fundamentet for produktionen af søkort og andre hydrografisk relaterede services i Geodatastyrelsen. Som tekniker skal du hjælpe med at forvalte, behandle og kvalitetssikre dybdedata i danske og grønlandske farvande.

Du kommer til at være en del af Hydro-teamet, som har ansvar for at forvalte og kvalitetssikre dybdedata samt udvikle dataprocesser som understøtter brugere og leverandører af dybdedata. Samtidig støtter vi også Søopmålingen i deres daglige opgaver og udvikling. Søopmålingen er en del af Søværnet i Forsvaret, som er vores hovedleverandør af dybdedata i Danmark og Grønland.

Du kommer til at arbejde med forskellige typer af dybdedata, hvor du får chancen for at grave dig ned i historien bag dybdedata og søkort, og se hvordan data er opsamlet igennem tiden. Du vil opleve, at det ofte kræver en masse detektivarbejde med input fra kollegaerne for at løse udfordringerne. Derudover vil du blive involveret i forvaltning af moderne dybdedata opmålt med de nyeste teknologier.

De specifikke opgaver vil blive tilpasset efter dine kompetencer og erfaringer i forhold til de øvrige hydrografer og specialister i Hydro teamet.

Dine personlige kompetencer

Du har en uddannelse som kort- og landmålingstekniker, teknisk designer, eller er nyuddannet bachelor inden for geografi, geologi eller lign. Du har erfaring med at indsamle og processere opmålingsdata eller arbejde med GIS systemer med spatiale data. Du har flair for brug af IT, da vi anvender flere forskellige slags software og IT-systemer i vores daglige arbejde.

Du er løsningsorienteret og kan deltage i diskussioner med teamet for at finde den rette løsning til ofte komplekse problemer. Derudover er det ikke uvant for dig at arbejde med gentagne opgaver.

Udover dette må du gerne have kendskab til eller interesse for:

  • Rumlige data eller hydrografiske data (dybdedata)
  • Moderne opmålingsteknologier såsom remote sensing og LiDAR.
  • Forvaltning af Crowd-Sourced Data og store data volumener (Big Data).
  • Den marine sektor, enten professionelt eller via fritidssejlads.
  • Programmering, meget gerne Python.

Det er et krav, at du behersker både mundtlig og skriftlig dansk og engelsk.

Det vigtigste er, at du har god energi, evner at samarbejde og har lysten til at levere resultater og lære nyt.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en spændende stilling i et dedikeret kontor med mange interne og eksterne samarbejdsflader. Du vil indgå i et fagligt udfordrende miljø, gode kolleger og en uformel omgangstone, hvor humor og det gode samarbejde er i højsædet.

Geodatastyrelsen ønsker at være en attraktiv arbejdsplads og tilbyder gode muligheder for kompetenceudvikling og fleksible arbejdsvilkår. Herudover ligger Geodatastyrelsen skønt placeret lige ned til Limfjorden i Nørresundby.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation med mulighed for forhandling af tillæg.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdssted er Lindholm Brygge 31, 9400 Nørresundby.

Arbejdstiden udgør 37 timer om ugen.

Det er en betingelse for ansættelsen, at man kan sikkerhedsgodkendes, og man kan vedligeholde den under ansættelsen.

Stillingerne ønskes besat snarest muligt.

Yderligere oplysninger

Henvendelse kan rettes til:
  • Funktionsleder, Torben Weinkouff Rasmussen, tel. (+45) 72 54 50 52
  • Kontorchef, Niels Tvilling Larsen, tel. (+45) 23 37 76 43.

Ansøgning

Send din ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og eventuelt andre bilag senest den 16. maj 2021.
Vi forventer at holde samtaler den 20.-21. maj 2021.

Ansættelsen er betinget af, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, og at du kan opretholde godkendelsen gennem ansættelse.



Geodatastyrelsen er den del af Klima,- Energi-, og Forsyningsministeriet og er myndighed for ejendomsregistrering i Danmark og søkortlægning i Danmark og Grønland.

Ministeriet ønsker at fremme mangfoldighed, hvorfor alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

 


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Virksomhedsinformation
Geodatastyrelsen
Lindholm Brygge 31
9400 Nørresundby
Tlf:
72545000
Kontaktperson
 
Tlf:
-
Adresse:
9400 Nørresundby
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
29-04-2021
Udløber:
16-05-2021
Kviknummer:
LJA-82034608
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Konstruktion og projektering mv.
Beliggenhed
Lignende job
ERHR Rekruttering
Silkeborg, Midtjylland
ERHR Rekruttering
Silkeborg, Midtjylland