TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ikast-Brande Kommune

|
Midtjylland
|
Indrykket 27-03-2021

Grafiker med digitale skills

Vil du være med til at præsentere Ikast-Brande Kommune på bedste vis med flot design, layout og med fokus på de rette medier? Kan du li’ at arbejde tæt sammen med en hel masse spændende kolleger, der alle har noget på hjertet, og som gerne vil bruge dine kommunikative evner? Hvis du stadig er med, så er du måske den rette til jobbet.

Ikke to dage er ens
Som grafiker hos Ikast-Brande Kommune vil din primære opgave være at formidle kommunens tilbud til borgere og virksomheder gennem enkle visuelle formater til web, sociale medier samt opsætning af publikationer til tryk. 
Du vil få opgaver fra kommunens forskellige afdelinger, hvor du skal være med til at formidle alt fra kultur- og fritidsevents og salg af erhvervsgrunde, til arbejdsmarkedspolitiske initiativer og sundhedsaktiviteter.
Typen af opgaver spænder også vidt og kan dreje sig om opsætning af nye publikationer, udarbejdelse af annoncer og plakater, udvikling af grafik, infografik og illustrationer til web og print, opsætning af den ugentlige kommuneinfo samt visuelt materiale så som billeder, videoproduktion og tegnefilm, som kan bruges på de sociale medier.
For at sikre et ensartet udtryk har kommunen en design-manual, som skal benyttes til både print og digitalt.

Vi forventer at du

  • mestrer flere programmer i Adobe CS, herunder Photoshop, Illustrator og InDesign
  • er fortrolig og har dokumenteret erfaring i arbejdet med HTML, gerne JavaScript og CSS
  • kan anvende CMS-systemer, gerne Umbraco
  • er en stærk formidler og har en stærk sans for visuel eksekvering
  • har erfaring med video- og tegnefilmproduktion
  • har professionel erfaring med SoMe (Facebook og Instragram)
  • kan tage ansvar og udføre kritisk egenkontrol
  • er kreativ ind til benet og kan tænke i både robuste grundløsninger og de anderledes, skæve løsninger
  • kan arbejde selvstændigt
  • er serviceminded og kan omsætte dine kollegaers gode idéer til visuel handling
  • trives med både drifts- og udviklingsopgaver – og kan holde hovedet koldt, og næsen i sporet, når deadline nærmer sig
  • har et stort drive og er engageret i opgaverne
Din uddannelse og erfaring
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund – fx mediegrafiker, webintegrator eller anden uddannelse inden for visuel kommunikation, web eller design. Det er en fordel, hvis du har nogle års relevant erfaring.

Om os
Du vil blive ansat i Afdelingen for Erhverv, Bosætning og Fritid med pt. 16 medarbejdere. Afdelingen indbefatter også stabsfunktioner inden for HR, udvikling og byråds- og direktionsbetjening.
Du vil komme til en arbejdsplads, hvor der er ”højt til loftet”, mulighed for såvel faglig som personlig udvikling, gode kollegaer og en uhøjtidelig omgangstone. Ikast-Brande Kommune er kendetegnet ved, at vi praktiserer dialog, tillid og ansvarlighed

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fuldtidsstilling. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Tiltrædelse hurtigst muligt eller pr. 1. juni 2021.

Spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Erhverv, Bosætning og Fritid Lone Jager Neldeberg på tlf. 99604152/51398590.

Ansøgningsfrist:
Mandag den 19. april 2021 kl. 08.00
Vedhæft gerne et par eksempler på dit arbejde – enten som pdf eller med link.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Virksomhedsinformation
Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6
7430 Ikast
Kontaktperson
 
Adresse:
7430 Ikast
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
27-03-2021
Udløber:
19-04-2021
Kviknummer:
LJA-81885429
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Webdesign, animation og grafik
Beliggenhed
Lignende job
GUNNAR NIELSEN. AARS A/S
Vesthimmerland, Nordjylland
TARGET Headhunting ApS
Fredericia, Syd- og Sønderjylland