TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Gladsaxe Kommune

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 02-06-2021

Grafiker på deltid

Gladsaxe Kommune søger en dygtig og kreativ grafiker på deltid, der brænder for det grafiske håndværk og kan løse en bred vifte af såvel analoge som digitale opgaver.

Danmarks første verdensmålskommune
Gladsaxe er en spændende og visionær kommune, der ofte går forrest, når det gælder om at levere grønne og bæredygtige velfærdsløsninger. Gladsaxe er Nordens første verdensmålskommune og arbejder med udgangspunkt i Gladsaxestrategien, der tager afsæt i FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Vores vision er at skabe grøn og bæredygtig omstilling og velfærd til gavn for vores borgere og virksomheder.

Din profil
Du er mediegrafiker eller har en tilsvarende relevant grafisk uddannelse. Du må gerne være nyuddannet, hvis bare du er kreativ, kan dit grafiske håndværk og kan få noget fra hånden.

Du kan lide at have travlt og har det fint med, at du ikke altid kan forudsige, hvordan din dag bliver.

Vi lægger vægt på, at du
Er tålmodig, udadvendt og serviceminded

  • Kan din Adobe-pakke til pc og MS-officeprogrammer som PowerPoint, Word og Publisher
  • Har gode digitale kompetencer
  • Kan arbejde efter en designlinje
  • Er god til typografi og dansk retstavning
  • Ikke går af vejen for også at løfte rutineopgaver

Kan du tegne eller fotografere, tæller det som et ekstra plus .

I Kommunikationsenheden har vi samlet et hold med kompetencer inden for alle typer kommunikationsopgaver. Opgaverne er alsidige, idet vi rådgiver, underviser, udvikler og udfører kommunikation i bredeste forstand.

Som grafiker kommer du til at arbejde med
  • Layout, opsætning og klargøring til tryk og web af publikationer, informations- og
    kampagnematerialer, annoncer, ældremagasin, politikker og planer, skabeloner og infografikker.
  • Udformning af grafiske elementer til SoMe, web og intranet
  • Rådgivning og undervisning i brug af designskabeloner, PowerPoint, Word, Publisher med mere.

Vi tilbyder
Vi tilbyder dig et kreativt og alsidigt job tæt på de politiske beslutningsprocesser og borgerne. Du kommer til at indgå i et dynamisk team med engagerede og dygtige kollegaer, hvor vi trækker på hinandens kompetencer på tværs af ansvarsområder og fagligheder. Vi har et godt kollegialt sammenhold, hvor der er et højt fagligt niveau og plads til humor.

Organisatorisk bliver du ansat i Kommunikationsenheden i Strategi, Kommunikation og HR-afdelingen med kommunikationschefen som nærmeste leder. Kommunikationsenheden løser opgaver inden for hele kommunikationspaletten og består udover kommunikationschefen af 2 grafikere, 1 trykker, 1 webmaster, 4 kommunikationskonsulenter og 1 journalistpraktikant. Din arbejdsplads er på Gladsaxe Rådhus.

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en deltidsstilling på 30 timer med ansættelsesstart 1. august 2021. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om Ny Løn.

Hvis du vil vide mere om stillingen,
kan du kontakte kommunikationschef Ulla Baden, telefon 22 76 56 22.

Ansøgning
Ansøgningsfrist er den 13. juni 2021. Vi forventer at holde 1. samtaler den 17. juni med mulighed for anden samtale den 22. juni.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Virksomhedsinformation
Gladsaxe Kommune
Rådhus Alle 7
2860 Søborg
Tlf:
39575000
Kontaktperson
 
Tlf:
-
Adresse:
2860 Søborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
02-06-2021
Udløber:
13-06-2021
Kviknummer:
LJA-82192580
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Webdesign, animation og grafik
Beliggenhed
Lignende job
ERHR Rekruttering
Silkeborg, Midtjylland
ERHR Rekruttering
Silkeborg, Midtjylland