TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Syddansk Universitet

|
Fyn
|
Indrykket 19-10-2021

IKT- og Digitaliserings medarbejder søges til Teknisk Service, SDU

IKT- og Digitaliserings medarbejder søges til Teknisk Service, SDU

Vil du være med til at udvikle og vedligeholde SDU’s nyindkøbte facility management system? Har du en struktureret tilgang til data og brænder for en alsidig hverdag, så er denne nyoprettede stilling måske noget for dig.

Om Teknisk Service

I Teknisk Service arbejder vi med at sikre optimale fysiske rammer til afvikling af universitetets opgaver indenfor undervisning, forskning og formidling. Vi er ca. 80 medarbejdere fordelt på campusser i Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg, København og Slagelse.

Om stillingen

Med arbejdssted på Campusvej i Odense bliver du en del af afdelingen Bygningsvedligehold i FM gruppen. FM gruppen består af 3 bygningskonstruktører og 1 grafikker, som du vil have din daglige sparring med.

Din primære rolle vil være at indgå i processen omkring digital aflevering af SDU´s nye SUND byggeri på omkring 50.000 m². Dine arbejdsopgaver vil foregå i tæt samarbejde med kolleger i Teknisk Service og eksterne samarbejdspartnere. Arbejdet indebærer registrering og placering af bygningsdele i Dalux Aflevering, samt indtastning af stamdata.

Da der er tale om en nyoprettet stilling, vil der være mulighed for at sætte sit eget præg på systemet og de data der skal registreres. Du skal kunne begå dig på tværs af forskellige fagområder og være i besiddelse af gode samarbejds- og kommunikationsevner.

Dine arbejdsopgaver

  • At strukturere og indtaste digitale data via Dalux Aflevering, i samarbejde med kollegaer og eksterne samarbejdspartnere
  • Kvalitetssikre modtaget data fra entreprenørerne på byggesagen, i samarbejde med kollegaer.
  • At vedligeholde og udvikle data i vores FM-system, herunder bl.a. tegningsdokumentation og service- og vedligeholdsaftaler
  • At vejlede og yde sparring til kolleger og ledelse i relation til driftsopgaver og optimeringsprojekter primært internt i Teknisk Service, men også til andre afdelinger på SDU
  • Hjælpe med diverse opgaver i FM gruppen

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant uddannelse indenfor byggeriet, så som bygningskonstruktør, byggeteknikker, maskinmester eller lign.
  • Har kendskab til og erfaring med tegneprogrammet Revit og kan tegne alle former for bygningsinstallationer
  • Har kendskab til byggeriets processer og den nødvendige dokumentation for drift og vedligehold
  • Har en stærk sans for struktur, og erfaring med store mængder af dokumentation
  • Har gode IT-kompetencer, og besidder gode kommunikationsevner på dansk og engelsk
  • Er ansvarsbevidst, og har en positiv og løsningsorienteret tilgang til opgaver og udfordringer

Det er vigtigt at du har lysten, og interessen for ovenstående opgaver og at du trives med en arbejdsdag, der også kan indeholde akutte opgaver.

Du skal kunne arbejde selvstændigt, men også være en del af et team, hvor tonen er uhøjtideligt og hvor humor er en stor del af hverdagen. Vi sætter stor pris på et godt sammenhold, da vores dagligdag består af tæt samarbejde med kollegaer på et storrumskontor, hvor vi blandt andet ”træner” og har det sjovt sammen.

Vi tilbyder

  • Spændende og udviklende arbejdsopgaver i en afdeling med engagerede kollegaer
  • Mulighed for personlig udvikling
  • Fleksible arbejdstider
  • Gode kollegaer med højt humør

Interesseret?

Spørgsmål vedr. stillingen kan rettes til projektkoordinator Charlotte Eg Eisenhardt på tlf. 60112981/ cei@sdu.dk  eller til bygningskonstruktør Trine Duus Baadsgaard på tlf. 60114435 / tdb@sdu.dk  

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer og ansættelse finder sted efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den faglige organisation. 

Stillingen ønskes besat senest 1. februar 2022, gerne snarest muligt. Der er tale om en 1,5-årig ansættelse.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 48.

Ansøgningsfristen er den 5. november 2021 kl. 23.59.59.

Tjenestested: Odense

Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF. Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.  Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Virksomhedsinformation
Syddansk Universitet
Campusvej 55
5230 Odense M
Tlf:
+4560112000
Kontaktperson
 
Adresse:
5230 Odense M
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
19-10-2021
Udløber:
05-11-2021
Kviknummer:
LJA-82839289
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Konstruktion og projektering mv.
Beliggenhed