Instrumenttekniker til Jylland
Teknik Bureauet ApS søger for AGA A/S
Teknik Bureauet søger til fast job hos AGA en instrumenttekniker til det nye produktions- site i Vejle. Den nye fabrik i Vejle Nord forventes at blive sat i drift i sensommeren 2020, og tilsvarende vil der være en mindre fabrik i Odense med opstart ultimo 2019. Din oplæring vil primært finde sted på AGA´s fabrik på Amager.
Så hvis du har lyst til et spændende og udfordrende job i deres produktionsanlæg, med oplæring i København og efterfølgende arbejdssted i Vejle, og lidt i Odense hører vi gerne fra dig.
Du kommer til at indgå i et team på ca. 9 medarbejdere med reference direkte til fabrikschefen på selskabets fabrik.
Fabriksanlægget kører i døgndrift året rundt, og du vil efter en grundig oplæring komme til at indgå i vagtturnus.
Det er et meget selvstændigt job med frihed under ansvar og i en koncern med gode karrieremuligheder.
Virksomheden
AGA A/S er et selskab i The Linde Group, det førende gasselskab i verden, som med 50.000 medarbejdere i 100 lande er verdens største leverandør af industrielle gasser. AGA samarbejder blandt andet med kunder i den farmaceutiske og bioteknologiske industri, jern- og maskinindustrien, i den kemiske industri, levnedsmiddel- og elektronikindustrien, samt i miljø- og sundhedssektoren. Virksomheden beskæftiger 160 medarbejdere i Danmark.
AGA A/S flytter produktionen fra København til Odense ultimo 2019 og Vejle sensommeren 2020.
Dine arbejdsopgaver omfatter
• Du vil overvåge og styre processen og anlægsudstyr i produktionen i Vejle (90%) og Odense (10%)
• Du skal starte og stoppe processen eller en del heraf, afhængigt af krav fra kunden, vedligeholdelse eller procesforstyrrelser
• Du vil medvirke i forbyggende vedligeholdelsesarbejde
• Du vil stå for fejlfinding på produktionsudstyret og hvis nødvendigt, tilkalde ekstern arbejdskraft
• Du skal identificere og forbedre produktionsanlægget, så det overholder sikkerhed, miljø og effektivitet
• Du skal kunne oprette notifikationer og arbejdsordrer i SAP, samt afslutte disse
• Du vil stå for analyse af produkterne, herunder kalibrering af udstyret
• Du vil følge/sætte dig ind i instrumenteringen i fabrikken, og følge projekteringen af den nye fabrik i Odense og Vejle. Oplæring finder sted i København
Dine faglige kvalifikationer
• Du har en uddannelse som køletekniker, industrielektriker, maskinmester eller anden relevant uddannelse
• Du har erfaring med procesudstyr og trives med selv at gå ud i fabrikken, og har mod på at få sorte fingre
• Du er i besiddelse af kørekort
• Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale, andre sprog er et plus
• Du har erfaring med Excel, Word og gerne med SAP eller et andet ERP-system
Dine personlige kvalifikationer
• Du er servicemindet, selvstændig og forandringsvillig
• Du er praktisk anlagt, initiativrig og er robust
• Du er fleksibel og villig til ved behov at tage opgaver udenfor normal arbejdstid
• Du trives i en organisation hvor tingene bliver sagt direkte
• Du har et stort drive og evnen til at håndtere mange bolde i luften
• Du kan tilegne dig den viden som er nødvendig
• Du har pædagogisk sans og er god til at nå dine deadlines
Virksomheden tilbyder en god oplæring i et job med karrieremuligheder. Der er pensionsordning, sundhedsforsikring og kantineordning.
Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk