Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

KU - SCIENCE - NBI

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 23-09-2019

Ledende maskinmester til Nørre Campus

Er du maskinmester og ønsker du at have ansvaret for den bygningsmæssige drift af vores teknisk tunge område på Nørre Campus, så er denne stilling noget for dig. Hos SCIENCE Campus Service (SCS) på det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet under København Universitet, ønskes en stilling som ledende maskinmester besat 1. december 2019 eller snarest derefter. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen og den nye medarbejder vil referere til driftschefen for SCIENCE Campus Service.

Om os

SCS varetager service, drift og vedligeholdelse samt energiledelse på fakultetet, der hovedsagligt er lokaliseret på City-, Nørre- og Frederiksberg Campus. Som ledende maskinmester på Nørre Campus vil du have ansvaret for teknisk vedligehold af vores bygninger på området.

Arbejdsopgaver

Hovedopgaverne i din stilling er:

  • Ansvarlig for drift af tekniske installationer herunder el, brugsvand, behandlet vand, varme, køling, ventilation, trykluft, diverse gasser m.m.
  • Daglig kontaktperson til de relevante institutter
  • Indhente tilbud og træffe aftaler med eksterne håndværkere
  • Arbejdsleder for 10 medarbejdere
  • Sikre at budgetter overholdes og at de økonomiske dispositioner sker forsvarligt
En kollegas udtalelser om jobbet:

Du skal kunne begå dig imellem nye studerende der nogle gange lige skal prøve grænserne af over for os uintelligente janitors - den finder de dog hurtigt ;-). Du er VENLIG over for dem, der er aldrig nogen diskussion, men du har livserfaringen de mangler, og hvad faen, det er unge mennesker der skal ud og erobre verden. Så er der de "gamle" studerende som betaler din løn i sidste ende, men de er sgu søde, det er de, men igen mød dem med venlighed, vi gider ikke ryet som gamle sure mænd, gamle er ok, men ikke sure. Der er en kæmpe gruppe af administrativt personale, det er fair på et universitet, data organiserer trods alt ikke sig selv endnu, dem har man brug for på kryds og tværs. Og i den lidt mere virkelighedsfjerne verden er så forskerne, nurs dem, de er de mest taknemmelige skabninger i verden. Mens det er svært at fatte for dig og mig, hvordan de i luft som medie, kan overføre en nerves impulser, så en robotarm kan forstå kommandoen, så er det et lige så stort under for dem, at der kommer spænding ud af en stikkontakt.

Vi forventer

Vi lægger vægt på, at du har en væsentlig teknisk baggrund, helst med erfaring fra forsknings- eller laboratoriemiljø. Du skal have:

  • ledelseserfaring og gode samarbejdsevner
  • uddannelse som maskinmester, eventuelt ingeniør
  • erfaring med teknisk bygningsvedligehold
  • erfaring med Det Digitale Byggeri
  • erfaring med brug af CTS
  • gode kommunikationsevner i forhold til interne og eksterne samarbejdspartnere
  • godt humør, være udadvendt og serviceorienteret
  • efaring med at arbejde i et FM system vil være en fordel
Det vil være en fordel hvis du kan blive ”faglig ansvarlig” for EL og evt. VVS, inden for KU’s autorisationssystem.

Vi tilbyder

En familievenlig arbejdsplads med et inspirerende arbejdsmiljø og mange fagligt spændende udfordringer. Kompetente og dedikerede kolleger i en organisation i vækst. Københavns Universitet har et højt fagligt engagement og mangeartede opgaver, samt en hverdag, hvor dine personlige og faglige kvaliteter er i konstant udvikling.

Løn og ansættelsesforhold

Hvis du er du uddannet maskinmester vil dine løn- og ansættelsesvilkår være i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftalen for Maskinmestre i land.

Er du uddannet ingeniør vil dine løn- og ansættelsesvilkår være i henhold til overenskomst for Akademikere i staten, hvor den aktuelle månedsløn er anciennitetsbestemt.

Har du en anden relevant uddannelse vil du blive indplaceret på anden relevant overenskomst.

Der er mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Yderligere spørgsmål

Spørgsmål til stillingen kan rettes til campuschef Søren P. Hassing, tlf. 35 33 21 32.

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE i kort form – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution med 4.000 ansatte og 9.700 bachelor- og kandidatstuderende fordelt på 11 institutter. Fakultetet har et årligt budget på ca. 3 mia. kr.

Læs mere om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på http://www.science.ku.dk/

Ansøgningen
Er du interesseret i stillingen, skal du sende en elektronisk ansøgning med bilag via KU's jobportal http://jobportal.ku.dk under det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. I opslaget på KU's jobportal skal du klikke ’send ansøgning’ for at uploade ansøgningen. Ansøgningen skal være bilagt CV, eksamenspapir fra relevant uddannelse samt anbefalinger.

Ansøgningsfristen er d. 28. oktober 2019.

Der vil være ansættelsessamtaler i uge 45-46 i 2019.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.




Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
KU - SCIENCE - NBI
H.C. Ørsted Instituttet, Universitetsparken 5
2100 København Ø
Kontakt
 
Adresse
2100 København Ø
Danmark
Oprettet:
23-09-2019
Udløber:
28-10-2019
Kviknummer:
LJA-75864452
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse (teknik)