Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Udenrigsministeriet

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 18-05-2020

Udenrigsministeriet søger erfaren bygningsspecialist til Sikkerheds- og Ejendomskontor

Udenrigsministeriet søger erfaren bygningsspecialist til Sikkerheds- og Ejendomskontor Udenrigsministeriet søger en erfaren bygningsspecialist til Sikkerheds- og Ejendomskontoret, der varetager Udenrigsministeriets byggesager. Du vil indgå i et team med andre medarbejdere, herunder teknikere og fagpersoner inden for sikkerhed. Du vil skulle varetage og koordinere opgaver i samarbejde med en bred vifte af medspillere både hjemme og ude på de forskellige repræsentationer.

Der er tale om et udfordrende job, hvor du i tæt samarbejde med kolleger og eksterne rådgivere og entreprenører vil deltage i udvikling, opgradering og vedligeholdelse af Udenrigsministeriets bygningsmasse, herunder sikkerheden på de danske repræsentationer. Du vil skulle styre både store og små projekter af meget forskellig karakter over hele verden.

Dine opgaver vil hovedsageligt være

  • Planlægning og koordinering af byggeprojekter af forskellig karakter og indhold.
  • Styring og kvalitetssikring i f.m. regelmæssige bygningssyn
  • Varetagelse af dialog og forhandling med eksterne rådgivere og leverandører samt interne interessenter
  • Udarbejdelse af byggeprogram i samarbejde med relevante aktører
  • Monitorering og kvalitetssikring af projekter
Tjenestestedet er i København, men arbejdspladsen dækker hele Udenrigstjenesten, hvorfor der vil være rejseaktivitet forbundet med opgavevaretagelsen.

Ved besættelse af stillingen vil der blive lagt vægt på

  • Uddannelse som bygningsingeniør, bygningskonstruktør eller lignende byggeteknisk uddannelse
  • Minimum 5 års erfaring med projektledelse inden for projektering og byggeri, inklusiv styring af projektøkonomi og tidsplaner
  • Bred erfaring med kvalitetssikring og bygningssyn
  • Godt kendskab til energirenovering og bæredygtighed indenfor byggeri
Personlige egenskaber

  • Du er fleksibel og i stand til at tilpasse projekter til de ønsker, som diverse interessenter måtte have
  • Du kan navigere i meget komplekse sagsgange og har forståelse for det politiske miljø, hvori Udenrigsministeriets byggeprojekter foregår
  • Du er lydhør, kommunikativ og udadvendt i din opgavevaretagelse
  • Du er velformuleret på skrift og i tale på såvel dansk som engelsk
Tiltrædelse
Snarest muligt

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem staten og vedkommende faglige organisation.

Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde din sikkerhedsgodkendelse i løbet af ansættelsen.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er 8. juni 2020. Vi forventer at afholde samtaler i uge 25 og 26. Stillingen søges under "ledige stillinger" på www.um.dk. Du bedes vedhæfte ansøgning, CV og relevante eksamenspapirer.

Hvis du gerne vil vide mere om stillingen, kan du kontakte souschef Martin Thostrup, telefon +45 3392 1355, e-mail martho@um.dk eller chefkonsulent Carsten Aagesen, telefon +45 3392 0360, e-mail caraag@um.dk.

Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.

Se her hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du ansøger en stilling hos Udenrigsministeriet.

Om os
Udenrigsministeriets mission er at arbejde for Danmarks interesser og værdier i forhold til omverdenen på en måde, der fremmer danskernes frihed, tryghed og velstand samt en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle. I Udenrigsministeriets vision indgår, at vi skal være bredt respekteret som en kompetent, effektiv, udadvendt og serviceorienteret virksomhed, og at vi skal være en attraktiv og idéskabende arbejdsplads, der sikrer stor medarbejdertilfredshed og målrettet kompetenceudvikling. Vi har som fælles værdier, at vi som enkeltpersoner og organisation arbejder på grundlag af musikalitet, åbenhed, professionalisme, handlekraft og arbejdsglæde. Alle ledige stillinger i Udenrigsministeriet kan findes på www.um.dk.



Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1402 København K
Telefon
33920360
Kontakt
 
Telefon
33920360
Adresse
1402 København K
Danmark
Oprettet:
18-05-2020
Udløber:
08-06-2020
Kviknummer:
LJA-80291649
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Konstruktion og projektering mv.