Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

By, Kultur, Miljø og Beskæftigelse

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 27-05-2020

Byggesagsbehandler til Albertslund Kommune

Vi står og mangler en byggesagsbehandler, der er servicemindet, har gode IT-kundskaber og flair for tværgående samarbejde.

Teamets opgaver er mangfoldige og omfatter, foruden myndighedsbehandling, også administration af lokalplaner, vejledning i bygge- og planlov samt relaterede lovgivninger, udarbejdelse af dagsordenpunkter til politisk behandling, BBR-indberetninger og mange andre opgaver. Teamet har også igangsat et særlig "Fast Track", som tilbud til de erhvervsdrivende i byen.

Da vores sager spænder fra småhusbyggeri over institutionsbyggeri til  store boligområder og komplekse erhvervsbyggerier stiller det store krav til indsigt i og forståelse for planmæssige, arkitektoniske, juridiske, bygge- og brandtekniske forhold. Vi forsøger ved opgaveplanlægningen at fordele opgaverne efter teammedlemmernes kompetencer og interesser.

Albertslund Kommune har en stærk miljøprofil, og vi er 100% miljøcertificeret. Miljøarbejdet er indarbejdet i vores arbejdsgange og løsning af byggesager håndteres i denne kontekst. Vi arbejder i princippet helt digitalt, og vi forsøger at betjene vores kunder så elektronisk som muligt. 

Dine vigtigste arbejdsopgaver bliver

  • byggesagsbehandling, herunder dialogmøder med borgere og virksomheder
  • deltagelse i tværfaglige samarbejdsgrupper relateret til konkrete byggeprojekter
  • lokalplanmæssige vurderinger, herunder screening af nye lokalplaner
  • brandteknisk sparring med Hovedstadens Beredskab
  • produktion af materiale til politisk behandling
Kvalifikationer
  • vi søger en person med relevant uddannelse som f.eks. arkitekt, ingeniør, konstruktør, landinspektør, jurist eller anden uddannelse, hvorfra du har fået erfaring med byggesagsbehandling
  • du skal have lyst og mod til at indgå i selvstyrende teamarbejde og interesse for at bringe dine fagligheder i spil på nye måder 
  • du skal være indstillet på at arbejde i tværfaglige konstellationer med særlig vægt på samarbejde
  • du skal have gode IT-kompetencer
  • du skal være sikker i skriftlig formidling 
  • erfaring særligt inden for planloven
  • erfaring indenfor brandteknisk byggesagsbehandling
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat snarest muligt. Lønindplacering sker efter aftale mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation. 

Yderligere oplysninger
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Christian Marklund på tlf. 22237730 eller leder Hans Henrik Høg på tlf. på 29607283. 

Ansøgningsfrist 
Er jobbet noget for dig, så send din ansøgning og CV til os senest den 16. juni 2020. 
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 26.

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=0a13f31e)


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
By, Kultur, Miljø og Beskæftigelse
Nordmarks Alle 1
2620 Albertslund
Kontakt
 
Telefon
43686883
Adresse
2620 Albertslund
Danmark
Oprettet:
27-05-2020
Udløber:
16-06-2020
Kviknummer:
LJA-80337744
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Tilsyn og sagsbehandling