Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Region Midtjylland

|
Østjylland
|
Indrykket 29-05-2020

Audiologiassistentelever søges til Audiologisk Klinik ved Øre-, Næse- og Halskirurgi, Aarhus Universitetshospital

På Audiologisk Klinik er der to audiologiassistentelevpladser ledige til besættelse pr. 1. september 2020. Der er tale om et 2-årigt uddannelsesforløb.
 
Det daglige arbejdssted vil være Audiologisk Klinik på Aarhus Universitetshospital, Lokalklinik Randers i Sundhedshuset, og Lokalklinik Horsens.

Den ene stilling er vekselvis mellem klinikken i Randers og Audiologisk Klinik i Aarhus, den anden stilling er vekselvis mellem klinikken i Horsens og Audiologisk Klinik i Aarhus.
 
Audiologisk Klinik beskæftiger sig med udredning og behandling af børn og voksne med høretab. Klinikken har landsdelsfunktion for benforankrede høreapparater og er Vestdansk Center for Cochlear Implant.
 
Udover de almindelige audiologiske undersøgelser varetager klinikken også
 

  • hørescreening af nyfødte ved hjælp af otoakustiske emissioner og automatisk hjernestammeaudiometri
  • BRA/ASSR
  • vestibulærundersøgelser
  • BAHA
  • tinnitus
  • høreprøver i forbindelse med Cochlear Implantation (CI)
  • høreprøver og tilpasning på børn 0-18 år.

Lokalklinikkerne beskæftiger sig med høreprøver og tilpasning af høreapparater på patienter med ukompliceret høretab.
 
Der er tæt samarbejde med eksterne samarbejdsparter – hørepædagoger, kommunale sagsbehandlere, PPR mv.

Der er gode fysiske rammer og der er fokus på udvikling, høj faglighed og ikke mindst et godt arbejdsmiljø.
 
Forventninger til dig
  • du har afsluttende grundforløbsprøve som hospitalsteknisk assistent på Syddansk Erhvervsskole Odense
  • du er engageret, omhyggelig og tager ansvar for egen uddannelse
  • du har gode samarbejdsevner og kan se dig selv som en del af et team
  • du er selvstændig og initiativrig
  • du er god til at kommunikere og sætter patienten i fokus.
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte audiologiassistent  Anja Kolbæk Tolsgaard Jensen på ANKOJN@rm.dk.
 
Ansøgningsfrist fredag den 26. juni 2020. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 27, 2020.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Region Midtjylland
Palle Juul-Jensens Boulevard 99
8200 Aarhus N
Kontakt
 
Adresse
8200 Aarhus N
Danmark
Oprettet:
29-05-2020
Udløber:
26-06-2020
Kviknummer:
LJA-80356578
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Audiologi