Teknik- og Miljøcenter

|
Midtsjælland
|
Indrykket 03-07-2020

Byggesagsbehandler til Ringsted Kommune

Vi tilbyder spændende og lærerige opgaver og gode kollegaer i et miljø med høj grad af uddelegering og ansvar. Der vil være gode muligheder for uddannelse og kompetenceudvikling.

Vi tilbyder en bred opgaveportefølje med mulighed for at få berøring med alle slags sager indenfor byggesagsområdet – særligt erhvervssager.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling som byggesagsbehandler til besættelse pr. 1. oktober 2020 eller hurtigst muligt. Ansættelsen sker i Teknik- og Miljøcenter, team Plan og Byg.

Om jobbet
En af vores gode kolleger har fået andet job internt i kommunen, og vi søger derfor en ny kollega, der pr. 1. oktober 2020 vil være en del af Team Plan og Byg. Byggesagerne spænder vidt i kompleksitet, så det er vigtigt at du har en god analytisk sans, så du kan kombinere fokus på den enkelte sag, med et overblik over servicemål og prioritering af sagerne i samarbejde med resten af teamet. Som byggesagsbehandler får du mange samarbejdsrelationer både internt og eksternt. I Ringsted Kommune lægger vi stor vægt på forventningsafstemning imellem parterne, fælles forståelse for opgaverne og ærlig og direkte feedback for at spille hinanden gode.

Vi håber, at du i din ansøgning vil fortælle os om din viden og erfaring indenfor byggesagsområdet, samt beskrive hvilke indsatser og engagement der gør det interessant for os at vælge dig. Lovgivningen er et af de vigtigste redskaber i din hverdag som byggesagsbehandler, du skal derfor have lyst og evne til at tilegne dig ny viden på området.

Plan & Byg
Teamet består af 13 medarbejdere inklusiv denne ledige stilling.
Du vil indgå i en gruppe med 4 andre byggesagsbehandlere, hvor en af kollegaerne også er fagkoordinator.
Teamet varetager opgaver indenfor byggesagsbehandling og planlægning. Vi er et fagligt stærkt team, hvor vi løbende udvikler vores kompetencer og har fokus på samarbejde, vidensdeling og fællesskab.

Om dig
Vi lægger vægt på:

  • At du har en relevant uddannelse, bygningskonstruktør, ingeniør eller lignende.
  • At du har gode evner for mundtlig og skriftlig kommunikation.
  • At du har evne og vilje til at samarbejde og føre dialog både internt og eksternt.
  • At du har forståelsen for fælles ansvar for opgaveløsningen.
  • Erfaring med byggesagsbehandling, matrikulær sager, kendskab til Bygningsreglementet eller anden form for relevant erhvervserfaring er en fordel. 
  • Dialogbaseret og inddragende tilgang til byggesager
  • Et godt humør, en positiv tilgang og et imødekommende væsen over for borger, virksomheder, kolleger og politikere
  • Kørekort kat B


Dine primære opgaver
  • Helhedsorienteret byggesagsbehandling på alle sagsniveauer.
  • Bidrage med byggefaglig viden i forbindelse med bygge- og lokalplanprojekter.
  • Udstykningssager.
  • Lettere ajourføring af BBR.
  • Skilte- og facadesager.
  • Indeklima- og kondemneringssager.
  • Plansager.
  • Klargøring af sager til politisk behandling.


Vi tilbyder
  • En faglig stærk arbejdsplads, med fokus på faglig sparring, løbende udvikling af kompetencer og godt arbejdsklima.
  • Et team med dygtige og engagerede kollegaer, som sætter fællesskab, samarbejde og vidensdeling højt.
  • Mulighed for indflydelse på teamets udvikling og løbende optimering af arbejdsprocesser.
  • Flextid.
  • Et stort fokus på samarbejde på tværs af teams og centre.
  • Frugtordning.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34 eller 35.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Teknik- og Miljøcenter
Rønnedevej 9
4100 Ringsted
Kontakt
 
Adresse
4100 Ringsted
Danmark
Oprettet:
03-07-2020
Udløber:
10-08-2020
Kviknummer:
LJA-80587435
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Konstruktion og projektering mv.